Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Bæredygtige iværksættere på Danmarkskortet

Vi skal alle yde vores til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Det kommer vi til både som privatpersoner, offentlige myndigheder og institutioner og det private erhvervsliv. Udfordringerne ligger lige for, og er noget vi alle skal tage seriøst. 

 

Og den udfordring har Danmarks iværksættere sat sig for at bidrage til løsningen af.

 

Sammen med Kooperationen og DISIE har Startinfo sat sig for at "mappe" de danske bæredygtige iværksættere. Bæredygtige kan både være i grøn, klimamæssig forstand, men også i det der handler om mennesker. Altså socialøkonomisk forstand.

 

Startinfo og partnere arbejder på at skabe et Danmarkskort over bæredygtige iværksættere

 

 

 

 

Vi påbegyndte kortet på Klimafolkemødet i Middelfart, som et helt analogt kort. Bæredygtige iværksættere, som deltog på Klimafolkemødet - både på vores stand og i vores oplæg - men også dem med egen stand, fik mulighed for at sætte deres navn på kortet.

 

Men for at sikre kortets udbredelse er det nu besluttet at gøre det elektronisk. 

 

Siden har vi løbende tilføjet iværksættere vi har mødt rundt i landet på vores events i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn, Middelfart og København. Et kommende event i Randers vil helt sikkert også give flere markeringer.