Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Startinfo & Hans Peter Wolsing
 

Frederikssund Kommune og andre myndigheder

 

Lovgivningen gælder i hele landet, men der er kommunale forskelle, når det handler om  parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere. Se mere på kommunens hjemmeside her

 

Virksomhed drevet fra egen bolig 

Du kan drive liberale erhverv fra egen bolig. Det kan være en fordel for iværksættere og små virksomheder at drive virksomhed fra hjemmet. Dog er det for de liberale erhverv, det er tilladt. Eksempler på de liberale erhverv er frisør og kontorvirksomhed. Det er vigtigt, at du driver erhvervet fra din egen bolig, som du bor i. Derudover må du ikke have ansatte i virksomheden. Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget, og parkering skal foregå på egen grund. 

 

Et lille tip: Afstem med kommunen om deres forståelse af de liberale erhverv. Der er eksempler på, at virksomheder er kommet i klemme og er tvangsflyttet eller lukket på grund af forskellige forståelser af de liberale erhverv. 

 

Hvis du bor til leje, skal du altid have tilladelse fra din udlejer. 

 

Ekstra tip: Der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold, så tag gerne en snak med din revisor eller en skatterådgiver. 

 

Virksomhed i lejede lokaler

Du skal nogle gange søge om byggetilladelse, selvom du blot vil købe eller leje eksisterende lokaler og ikke skal bygge. Hvis du vil ændrer lokalernes anvendlse, kræver dette byggetilladelse. Det vil altså sige, hvis du for eksempel ændrer café til butik eller lignende, skal du have byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Du kan se, hvilke kommunale ejendomme der er til salg her

 

Vil du bygge egne lokaler?

Vil du selv opføre bygning til at drive virksomhed i, kræver det altid en byggetilladelse. Du må ikke begynde byggeriet uden at have en byggetilladelse. Du kan læse mere om, hvad din byggeansøgning skal indeholde her

 

Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Vi anbefaler, at du booker en forhåndsdialog, så du være helt sikker på, at du vedhæfter alle de nødvendige dokumenter til din ansøgning. På den måde bliver behandlingstiden ikke unødvendig lang. 

 

I Frederikssund Kommune pålægges der ikke gebyr i forbindelse med behandlingen af din ansøgning. 

 

Du kan se hvilke kommunale erhvervsgrunde, der er til salg her

 

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

 

Alkoholbevilling i Frederikssund

Hvis du starter serveringsvirksomhed, hvor du ønsker at servere alkohol (herunder øl og vin) til dine kunder, skal du have en alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol uden at have denne alkoholbevilling. For at søge om alkoholbevilling, skal du være fyldt 21 år, men hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 18 år. 

 

Du søger om alkoholbevilling ved Nordsjællands Politi. Du finder ansøgningsblanketten her

 

Hvis du vil holde enkelte arrangementer eller begivenheder i din virksomhed, hvor der sælges alkohol, skal du have en lejlighedstilladelse. 

 

Serveringsvirksomhed 

Vil du starte serveringsvirksomhed, kan du med fordel læse restaurationsplanen for Frederikssund Kommune. Her bliver du klogere på alkoholbevilling, lukketider og udendørsservering. Du finder restaurationsplanen her! (Åbnes i PDF) 

 

I Frederikssund Kommune er den generelle åbningstid til kl. 24.00. Du kan dog søge om tilladelse til at udvide åbningstiden til kl. 05.00. Her vil du få en nattilladelse. 

 

Vil du servere udendørs, skal der indgives særskilt ansøgning til Frederikssund Kommune - uanset om serveringen foregår på offentlige eller private arealer. Du skal her være opmærksom på, at politiets oftest henstiller til, at udeservering ophører kl. 22.00 af hensyn til omboende. 

 

 

 




3. Arrangementer og events i Frederikssund5. Er du elev eller studerende i Frederikssund?
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.