Artikler om lokale iværksættere i Herning
Her på Startinfo.dk hylder vi iværksætteriet, i alle dets variationer og afskygninger både her i Herning kommune og i resten af landet. Se en oversigt over alle artiklerne her!
I denne artikel har vi fokus på virksomheden Antlers i Herning, der sælger jagttøj til kvinder.
Derfor har vi valgt med jævne mellemrum at præsentere forskellige iværksætterhistorier fra det virkelige liv. Historier om ganske almindeligt ualmindelige iværksættere - altså dem med familie, lokalt tilhørsforhold og en virksomhed, der ikke planlægges solgt til en kapitalfond i den nærmeste fremtid.
Hvad har motiveret dem til at starte egen virksomhed, hvad har været svært undervejs og hvilken forberedelse er der gået forud for etableringen? For måske er der noget at både lære og inspireres af...
Firma: Antlers ApS Adresse: Niels Bohrs Vej 24 ,7400 Herning Ejer: Marianne Bruun Lorenzen og Kristina Vestby Lorenzen Tlf.: 60 54 82 98 Hjemmeside: https://antlers.dk/ Instagram:
Antlers - Jagttøj til kvinderJagt er ikke længere et mandligt domæne. Flere og flere kvinder griber til våben og går på jagt! Blandt dem finder man Marianne og Kristina, der som mor og datter deler efternavnet Lorenzen. Begge har de bevæget sig rundt i tøj- og tekstilbranchen, og så er de i øvrigt også fælles om en stor passion for udendørsliv. Marianne er hundefører og har haft hest, og Kristina er ivrig jæger. Som kvindelig jæger blev hun dog hurtigt træt af jagttøj med dårlig pasform. Det jagttøj der fandtes på markedet var primært designet til mænd - det var simpelthen for stort og passede ikke rigtigt.
![]() Selv om funktionaliteten nødvendigvis må være i fokus, når det drejer sig om jagttøj, hvor det først og fremmest gælder om at skjule sig for dyrene i terrænet, blev tøjet ved med at være et irritationsmoment for Kristina. Det tøj, der var på markedet passede hverken hende eller hendes veninder og det blev starten på virksomheden Antlers. Antlers, som iøvrigt betyder gevir. For hvis der virkelig ikke er moderne, praktisk og funktionelt jagttøj til rådighed for kvinder, ja så må man da for pokker kunne lave det selv!
Formet af tekstilindustrienAntlers havde sin spæde start i 2015, hvor mor og datter kastede sig ud i at udvikle deres produkter. En egen kollektion blev ret hurtigt lanceret, og de erfaringer som Marianne og Kristina havde fra tekstilbranchen, kom dem her for alvor til gavn. Antlers 0-serie var en realitet! Opgavefordelingen mellem de to stiftere stod aldrig rigtig til diskussion. Marianne har tidligere arbejdet i en produktionsafdeling, og det var derfor nærliggende, at det blev hende, der kom til at stå for designet af produkterne i samarbejde med producenten. Oprindeligt er hun uddannet tekstilassistent, og har arbejdet på nogle af de væverier, som jo i dag hører til historien. Senere skiftede hun til tøjbranchen og endte med at tegne idéer og produkter for forskellige virksomheder, især med fokus på arbejdstøj.
Kristina er tekstilindkøber og har masser af erfaring med det. Antlers har fundet en særlig metervare med camouflage og opnået licens på stoffet, som dermed ikke må kopieres af andre virksomheder. Der blev hurtigt indgået aftaler med systuer i Asien - et område hvor Kristians og Marianne var på hjemmebane. Heller ikke udviklingen af kollektionen voldte som nævnt de store problemer. Antlers satser på et helt unikt design, og der laves prototyper til hver kollektion. Når produkterne kommer hjem fra producenterne, laves der enkelte tilretninger, hvis alt ikke er helt som det skal være, og en syning ser forkert ud. Det er i det hele taget de små unikke detaljer, som gør Antlers tøj til noget særligt.
Og Antlers kollektion har for længst bredt sig ud. I dag tilbyder firmaet ikke bare funktionelt tøj til kvindelige jægere, men også til fx kvindelige hundeførere og naturelskere i det hele taget, ud fra devisen “Vi glæder os til at gøre din naturoplevelse bedre”. Oven i Antlers egenproducerede produktserier, forhandles der andre brands, som varesortimentet suppleres med. Der arbejdes løbende med at udvide sortimentet med fx vildtkroge, jagtstole, kikkerter, lommelærke mv. Alt sammen produkter nøje udvalgte, så de passer til kvinder og ind i konceptet.
Rigtig meget er i det hele taget gået godt, siden mor og datter Lorenzen i 2015 startede deres virksomhed. En enkelt og ikke helt uvæsentlig undtagelse fra den regel er dog udviklingen af webshoppen.
“It’ is not so ligetil “ Webshop med forhindringerWebshoppen version 1 (i wordpress) kom først i drift efter 1,5 års arbejde - og skulle man måske tilføje frustrationer. Det grundlæggende problem har været at finde rådgivere, som har forstået Atlers’ DNA. Webudviklere, som har forstået essensen af shoppen og selve tanken bag outdoor kvalitetsprodukter med et lækkert design, som er målrettet kvinder og som for alt i verden ikke må se billige ud.
Samarbejdet med første firma endte skidt, alt for mange ting fungerede simpelthen ikke. Marianne og Kristina stod tilbage med en side, hvor billederne “hoppede og dansede”, og hvor der var store problemer med betalingsmodulet. Det sidste er altså virkeligt skidt, når man taler om en webshop!
Endelig, efter et stykke tid, fik Athlers fat i en super god udbyder af webservice, firmaet Plico i Aarhus - og det blev et vendepunkt. Vi er efterhånden nået frem til starten af 2017... og så virkede det! I dag kører det ret godt, som enhver kan forvisse sig om, ved at tjekke Antlers side ud! Plico har ydet en top professionel service.
Det er som bekendt let at være bagklog.
Men når Kristina og Marianne tænker tilbage på deres opstart, har den helt store udfordring være det manglende kendskab til web. Og de er bestemt ikke alene - rigtigt mange iværksættere slås med, hvordan man vælger det rigtige webbureau og den helt rigtige shopløsning. Et emne som vist fortjener opmærksomhed i den nærmeste fremtid her på Startinfo....
Forberedelse til startMarianne og Kristina fortæller, at de ikke rigtig har fået rådgivning i forbindelse med start. Til gengæld har de ikke holdt sig tilbage, når det drejer sig om at trække på familie og venner med erfaring. Det er dog blevet til deltagelse i fyraftensmøder bl.a. i Business Aalborg om forskellige iværksætterrelevante emner. Marianne bor i nærheden af Aalborg, så det var et oplagt valg. Der er bare rigtig meget at bruge døgnets timer på, når man starter selvstændig virksomhed. Så selvom Marianne egentlig gerne ville have været på iværksætterkursus hos Infolink Kurser i Aalborg, så nåede hun det ikke. Og når vi nu er ved det, der ikke blev nået ja, så blev der heller ikke lave en ejeraftale (anpartshaveroverenskomst) mellem de 2 ejere. Det anbefales normalt (også selv om man er i familie) - heldigvis har det ikke vist sig nødvendigt. Marianne og Kristina har dog lavet en gensidig forsikring.
Inden starten på Antlers havde begge kvinder fuldtidsarbejde, men nu udgør firmaet en fuldtidsbeskæftigelse for Marianne og deltids- for Kristina. Og kvinderne bag Antlers er enige om, at det har været en klar fordel at være 2, der starter virksomhed. Man har løbende hinanden at snakke og sparre med, og man kan hjælpe hinanden med de problemer der opstår og de opgaver, der virker tunge.
Én ting har der aldrig været uenighed om - omdrejningspunktet for Antlers er Herning. Både Marianne og Kristina har haft deres erhvervsmæssige baggrund i tekstilmiljøet i Herning, så derfor ingen tvivl - firmaet skulle naturligvis ligge i Herning.
Selvom Antlers er en webshop, har man dog i en periode haft et showroom i Herning bymidte. Men da Corona krisen lukkede for det, fandt de 2 uf af at den sagtens kunne undværes-
Athlers er medlem af Herning City Forening (handelsstandsforening), og det har været godt.
Huntress View er et forum, hvor kvindelige jægere kan mødes om jægerlivet. Huntress View kan på mange måder sammenlignes med det, man i gamle dage kaldte "home parties". Et koncept med fremvisninger (show) af varer, typisk i kombination med et spændende foredrag om kvinder og jagt ( f.eks i Canada eller på Grønland). Arrangementerne forventes at blive afholdt f.eks. på cafe ude i byen.
Et godt råd til kommende webshopejere.....Til sidst et godt og dyrekøbt råd fra de seje kvinder bag Antlers til andre iværksættere med webshops: Kontakt webshopejere og træk på deres erfaringer med at finde et ordentligt system og en leverandør der magter opgaven. Og vel og mærke magter opgaven på en måde, så man "kan se sig selv" i webshoppens design og fremtræden. Hold fast i, at Webshoppen altid skal passe til iværksætteren og ikke omvendt!
“Man skal ikke være bange for at arbejde, hvis man vil starte selvstændig virksomhed”, siger Marianne. Ja, faktisk kan det nemt kræver op mod 80 timer om ugen , men man skal huske at passe på sig. Glem ikke at vælge imellem dine ideer - nogle af dem skal måske parkeres til senere! Man skal huske på, at der skal være plads til andet i tilværelsen. Hver onsdag sætter Marianne derfor også tid af til at være sammen med børnebørnene. Og så er en af fordelene ved at være selvstændig jo, at man selv bestemmer over sin kalenders indhold....
#kvindeligiværksætter #herning #jagttøj #startupdk #iværksætterartikel |
![]() | 5. Herning Kommune og andre myndigheder ![]() |