Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 
Du er her: Forside » Om Startinfo.dk » Presse

Presse

Danmarks nye iværksætterportal, Startinfo.dk, er altid klar på en kommentar om iværksætteri, erhvervsfremme, innvoation og entreprenørskab i undervisningen mv. 

 

 

 

Artikel fra Nordjyske 8. januar 2020:

 

Hans Peter har opskriften på at blive iværksætter - uden alle de fine modeord

Hvorfor bruge ord som agil, disruption og content management, når det egentlig bare handler om sund fornuft ... tænkte Hans Peter Wolsing, da han blev iværksætter for 4. gang

 

HJØRRING:56-årige Hans Peter Wolsing tænkte ikke længe over hvad der skulle ske, da hans arbejdsplads gennem 17 år var gennem en sparerunde for et års tid siden. Hans navn stod på listen over medarbejdere, der ikke længere skulle arbejde for Erhvervshus Nordjylland, hvor han i tjente sin månedsløn som iværksætterkoodinator.

- Skal jeg søge job i samme branche, prøve noget helt nyt eller skal jeg blive iværksætter for 4. gang, funderede han et kort øjeblik, hvorefter sagen var klar. Han skulle være herre i eget hus, skulle han.

Det blev til hjemmesiden StartInfo.dk, hvor han har lavet en udførlig vejledning opdelt i kapitler til iværksættere - før, under og efter etablering. Samt lavet beskrivelser af både kommunale og private tilbud til iværksættere i alle landets 98 kommuner. Og samlet information om arrangementer og bofællesskaber for iværksættere, også landsdækkende.

Gode råd, der er til at forstå

En af Hans Peter Wolsings kæpheste er, at han vil rådgive iværksættere uden alle de smarte modeord, som flittigt bruges - og som egentlig bare dækker over sund fornuft, som kan formuleres helt anderledes. Derfor har han lavet en alfabetisk ordliste, hvor han kort forklarer, hvad i hvert fald nogle af ordene betyder.

- De faglærtes andel af iværksættere er faldet over en årrække, og der er gået popsmarte begreber i det at være iværksætter. Efter min mening er det blevet alt for elitært ... det kan ikke passe, at den faglærte, der er i gang med at starte for sig selv, skal bruge en ordbog for at komme i gang. Der er også noget, som hedder sund fornuft, slår han fast.

Et liv i iværksætteriets tjeneste

Hans Peter Wolsing har i store træk brug hele sit arbejdsliv på iværksættere - enten som selvstændig eller med at hjælpe andre godt i gang.

I 1985 etablerede han et reklamebureau i Aalborg - og undrede sig i bund og grund over, at han kunne leve af det, eftersom han ikke vidste noget om faget.

I 1988 søgte Hjørring Erhvervsråd en konsulent til at hjælpe iværksættere, og så blev reklamebureauet lukket. Halvandet år efter blev Hans Peter Wolsing erhvervschef i Løkken-Vrå Kommune, hvor han i 12 år var rådgiver for iværksættere og virksomheder.

Samtidig med jobbet som erhvervschef drev han egen virksomhed som iværksætterkonsulent for Erhvervsstyrelsen. Og i 2001 blev han ansat i Erhvervshus Nordjylland som iværksætterkoordinator - indtil sparerunden sidste år.

Og så har han tillige drevet fritidslandbrug med kødkvæg i mange år.

Ingen betalingsmur - annoncer skal betale lønnen

Hans Peter Wolsings hjemmeside er helt og aldeles gratis at bruge. Alle kan klikke ind og rundt og læse, hvad Hans Peter Wolsing har lært om iværksætteri de seneste 35 år uden at ramle ind i en betalingsmur.

- Det er annoncerne, der skal gøre, at jeg kan hæve en løn, og det går efter planen, siger Hans Peter Wolsing, som foreløbig har ansat to deltids studentermedhjælpere og håber, at hjemmesiden kan udvikle sig så positivt, at der henad vejen kan ansættes flere medarbejdere.

 

 

Kontakt:

 

Hans Peter Wolsing

Iværksætter og indehaver

Tlf. 51 29 11 10

Mail hpw@startinfo.dk

 

Hans Peter Wolsing indehaver af iværksætterportalen Startinfo.dk 

 

 

 

Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.