Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Iværksætterrådgivning i Hedensted Kommune

 

Er du iværksætter? Så kontakt Hedensted Erhverv

Hedensted Erhverv er din indgangsvinkel til rådgivning, som iværksætter i Hedensted Kommune. Deres iværksætterrådgivere kan hjælpe dig med de mange spørgsmål og udfordringer, som du kan stå med som nystartet iværksætter.

 

Det kan være en rigtig god idé at få rådgivning i forbindelse med opstarten af din virksomhed. Flere statistikker viser nemlig, at iværksættere, der har modtaget rådgivning i forbindelse med opstarten, har højere “overlevelsesrate” end iværksættere, der ikke har modtaget rådgivning.

 

Vejledningen, du kan få, tager udgangspunkt i din situation og dine behov - og er selvfølgelig fortrolig.

 

Se nærmere om kontaktoplysninger til Hedensted Erhverv her!

 

 

 

 

Informationsmøder hos Hedensted Erhverv

Du kan også starte ud med at deltage i et informationsmøde.

 

informationsmøderne tilbydes i samarbejde mellem Hedensted Erhverv og Business Horsens. Det tager kun et par timer, men det kan være meget værdifulde timer for dig, der ønsker at være iværksætter. Du får derfra med viden og værktøjer, der gør dig bedre rustet til at komme godt i gang. Desuden får du også introduktion til den hjælp, du kan få som iværksætter i Hedensted Kommune.

 

Det er gratis at deltage i informationsmøderne, men tilmelding er nødvendig.

 

Du kan finde næste informationsmøde her

 


 

 

Next Step puljen -> få op til 24.000 kr. i tilskud

 

IværksætterDanmark har en pulje, hvor du som ret nyetableret iværksætter kan få tilskud til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning.  Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling? 

 

Next Step understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt. Iværksættere der har søgt og opnået bevilling fortæller at det er super let.  Du får tildelt en vækstguide der hjælper dig, og du får mulighed for at finde et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, som kan hjælpe dig.

 

Når du bliver godkendt dækkes op til 75 % af regningen. Du kan dog max. få 24.000 kr. i tilskud.

 

BEMÆRK! PULJEN ER ÅBNE IGEN, MEN FORVENT STOR KONKURRENCE OM MIDLERNE. 

 

Læs mere om Next Step Iværksætterpuljen!

 

 

 


 

 

 

 

 

Erhvervshus Midtjylland 

Erhvervshus Midtjylland er også klar med hjælp til iværksættere i Hedensted

Hos Erhvervshus Midtjylland kan du som iværksætter i Hedensted Kommune få vejledning og sparring på dine forretningsmuligheder af et stærkt hold af uvildige virksomhedskonsulenter.

 

Erhvervshus Midtjylland er et stærkt kompetencecenter med tilbud der hjælper dig og din virksomheds drift og udvikling gennem fx specialiserede 1:1 sparring eller via kollektive forløb. 

 

Erhvervshuset er desuden din lokale indgang til statens ordninger inden for eksport, finansiering og innovation.

 

 

Tilbud til iværksættere med vækstambitioner

 

Udover den hjælp du kan få fra Hedensted Erhverv, har du som iværksætter mulighed for at deltage i et udviklingsprogram for iværksættere med vækstambitioner. Ud over vækstambitioner skal dit CVR-nummer være under 3 år og registreret i Region Midtjylland, for at du kan deltage.

 

Programmet udbydes af Erhvervshus Midtjylland og indholder alt fra netværk, sparring og seminarer til medfinansiering af ekstern rådgivning. Altsammen tilbud, der har til formål at skubbe din virksomhed i retning mod vækst!

 

Erhvervshus Midtjyllands tilbud til vækstiværksættere indeholder bl.a. følgende:

 

-> Individuelle vækstforløb

-> Kapitalcoachforløb

-> Mentorforløb
-> Advisory Board målrettet Startups
-> Vækstgrupper

-> Væksttræningsforløb
-> PLATO-forløb
-> Masterclasses om kapital

-> Præsentation for investorer, Business Angels eller andre kapitalaktører
-> Ledere til Startups

 

Læs mere på Erhvervshus Midtjyllands hjemmeside: 
https:/erhvervshusmidtjylland.dk 

 

Baggrund

Erhvervshus Midtjylland er et af seks tværkommunale Erhvervshuse som blev etableret i forbindelse med vedtagelse af Lov om erhvervsfremme 2018. Erhvervshus Midtjylland hjælper alle virksomheder i regionen, der har brug for specialiseret hjælp.

 

 

 




2. Arrangementer og events i Hedensted
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.