Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Iværksætterrådgivning i Vejen Kommune

 

Iværksætter rådgivning hos UdviklingVejen

UdviklingVejen er din indgangsvinkel til rådgivning i Vejen Kommune. De tilbyder dig gratis og uvildig vejledning og sparring til iværksættere. Vejledningen tager altid udgangspunkt i din forretningsidé og din aktuelle situation. De erfarne erhvervskonsulenter vejleder dig i forhold til for eksempel din forretningsplan, salg, markedsføring, netværk, budgetter og finansiering.

 

Det kan være en rigtig god idé at få rådgivning i forbindelse med opstarten af din virksomhed. Flere statistikker viser, at iværksættere, der har modtaget vejledning i forbindelse med opstarten af sin virksomhed, har en højere “overlevelsesrate” end iværksættere, der ikke har fået vejledning. Så gør brug af tilbuddet!

 

Hver 2. torsdag kan du desuden besøge Erhvervsvagten. Her kan du få svar på de konkrete juridiske eller økonomiske spørgsmål. Du kan møde en advokat, en revisor og en erhvervskonsulent.

 

Erhvervsvagten foregår hver 2. torsdag kl. 15.00 - 17.00. 

 

Udvikling Vejen er en dynamisk organisation, der fokuserer på at skabe optimale rammer og støtte for erhvervslivet og iværksættere i kommunen. Deres mål er at fremme vækst, innovation og beskæftigelse i lokalområdet.

 

 

Organisationen arbejder tæt sammen med lokale virksomheder og iværksættere for at tilbyde rådgivning, finansieringsmuligheder og netværksaktiviteter. Udvikling Vejen fungerer som en bindeled mellem erhvervslivet og kommunen, og de er med til at sikre, at virksomhederne får den nødvendige støtte og vejledning i forhold til blandt andet lokalplaner, tilladelser og infrastruktur.

 

 

Se UdviklingVejens hjemmeside her!

 

 

 

 

Mentorordning hos UdviklingVejen

​Du har også mulighed for at få tilknyttet en erfaren, lokal mentor gennem UdviklingVejen. Mentorkorpset består af lokale, erfarne sparringspartnere, der kan give dig råd og vejledning - eksempelvis i forbindelse med din virksomhed strategiske planlægning.

 

En mentor kan stille de udfordrende spørgsmål og er med til at sætte mål for din virksomhed. De er med til at sikre, at din virksomhed fastholder fokus på områderne, der er væsentlige for vækst og overlevelse.


Er du interesseret i mentorordningen kan du kontakte Erhvervskonsulenterne Ulrik Uhrskov på tlf. 23 26 50 62 eller Klaus Arnegaard på tlf. 22 45 15 31.


 

 

Next Step puljen -> få op til 24.000 kr. i tilskud

 

IværksætterDanmark har en pulje, hvor du som ret nyetableret iværksætter kan få tilskud til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning.  Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling? 

 

Next Step understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt. Iværksættere der har søgt og opnået bevilling fortæller at det er super let.  Du får tildelt en vækstguide der hjælper dig, og du får mulighed for at finde et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, som kan hjælpe dig.

 

Når du bliver godkendt dækkes op til 75 % af regningen. Du kan dog max. få 24.000 kr. i tilskud.

 

BEMÆRK! PULJEN ER ÅBNE IGEN, MEN FORVENT STOR KONKURRENCE OM MIDLERNE. 

 

Læs mere om Next Step Iværksætterpuljen!

 

 

 

 

 

 

 

    

Iværksætterkursus: “Iværksætteri i praksis”

Hvis du går med en drøm om at blive iværksætter, kan det være særdeles fordelagtigt at deltage i et iværksætterkursus. Det viser sig nemlig, at “overlevelsesraten” er langt højrere hos de iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus.

 

UdviklingVejen tilbyder i samarbejde med Udviklingscenter Syd et iværksætterkursus, der forløber sig over syv aftener. På kurset får du det fulde overblik over alle områder af virksomhedsdriften. Der tages udgangspunkt i din egen virksomhed, og efter sidste kursusgang vil du stå med en færdig forretningsplan. Forløbet giver dig desuden mulighed for at netværke med andre ligesindede og få inspiration til styrkelse af din forretning.

 

Kurset koster 1.000 kr. pr. person inkl. moms. Prisen er også inkluderet bogen “Iværksætteri i praksis”.

 


 

 

 

 

 

Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Sydjylland hjælper også iværksættere i Vejen

Hvis du er iværksætter i Vejen Kommune, har du mulighed for at få ekstra rådgivning og sparring hos Erhvervshus Sydjylland. Gennem et forløb hos Erhvervshus Sydjylland afklares dine udviklingsbehov - ofte ved brug af Væksthjulet. Rådgivningen hos Erhvervshuset er ofte mere målrettet netop din branche, end den rådgivning du får ved de kommunale erhvervshuse.

 

Erhvervshus Sydjylland har kontor i Vojens.

 

Du kan kontakte Erhvervshuset på tlf. 70 23 55 15, hvis du vil vide mere om deres sparring og de programmer, som de tilbyder. Du kan desuden besøge deres hjemmeside her

 

 

 




2. Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Vejen
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.