Forside
 
 
 
 
 
 
 
 

Roskilde Kommune og andre mydigheder

 

Lov er nu engang lov, og lovene gælder i hele landet. Men der er nogle kommunale forskelle, når det kommer til blandt andet parkering, affaldsregulativer, bevillinger og byggesagsbehandlinger.

 

ErhvervsFORUM Roskilde er et godt sted at starte for at få besvaret dine spørgsmål. Hvis ikke de kan hjælpe dig, kan de henvise dig til den rette forvaltning i kommunen.  

 

Virksomhed drevet fra egen bolig

Vil du drive din virksomhed fra din egen bolig, kan det kun lade sig gøre, hvis du driver et liberalt erhverv. Liberale erhverv er eksempelvis frisør, kosmetolog, revisor, ejendomsmægler og lignende erhverv. Det kan være en rigtig god idé at tage en snak med din kommune om, hvordan de forstår liberale erhverv. Det er nemlig før set, at virksomheder er kommet i klemme på grund af forskellige forståelser af liberale erhverv.

 

For at drive erhverv fra egen bolig, er der dog nogle forhold, der skal være på plads:

  • Du skal selv bo i boligen, som virksomheden drives fra

  • Der må ikke være ansatte i virksomheden

  • Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget

  • Erhvervsdelen må ikke overstige beboelsesdelen i hjemmet

  • Parkering skal foregå på egen grund

Hvis du til leje i et boligselskab, må du som udgangspunkt ikke drive virksomhed i hjemmet. Bor du til leje på anden vis, skal du altid spørge din udlejer for at få tilladelse.

 

Et ekstra tip: Der kan være nogle skattemæssige forhold, når du driver erhverv fra hjemmet. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med en skatterådgiver eller revisor.

 

Virksomhed i lejede lokaler

Vil du leje eller købe lokaler til din virksomhed, skal du i nogle tilfælde søge om byggetilladelse. Du skal søge om byggetilladelse, hvis du ændrer erhvervsaktiviteten i lokalerne. Det vil altså sige, hvis du ændrer lokalerne fra eksempelvis café til butik. Du søger om byggetilladelse ved Miljø og Byg.

 

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du skal søge byggetilladelse eller ej, anbefaler vi, at du tager en snak med kommunen.

 

Vil du bygge egne lokaler?

Hvis du vil bygge egne lokaler til din virksomhed, skal du altid have byggetilladelse. Der er mange ting, du skal forholde dig til, når du søger om byggetilladelse. Når du søger om byggetilladelse hos Byg og Miljø skal du vedhæfte tegning og andet relevant dokumentation - eksempelvis beregninger.

 

Du kan aftale en forhåndsdialog og principvurdering af dit byggeprojekt med kommunen. Her kan du få en snak om de principielle forhold er afklaret forud for din ansøgning om byggetilladelse. Ønsker du en forhåndsdialog, kan du sende en mail på erhverv@roskilde.dk.

 

I Roskilde Kommune har byrådet besluttet, at der ikke opkrævet gebyr i forbindelse med byggesagsbehandling. Derfor er det gebyrfrit at ansøge om byggetilladelse til dit erhvervsbyggeri.

 

Du skal være opmærksom på, at der er nogle lokal- og kommuneplaner, der kan være afgørende for, om du må bygge samt hvad du må bygge.

 

Du kan se hvilke kommunale industrigrunde, der er til salg her

 

Vil du handle eller producere fødevarer?

Starter du virksomhed, der handler med eller producerer fødevarer, skal du som udgangspunkt altid registreres hos Fødevarestyrelsen. Det er altså ikke nok blot at registrere din virksomhed hos VIRK.dk og SKAT. Du registrerer din virksomhed hos Fødevarestyrelsen her!

 

Der er dog enkelte tilfælde, hvor du ikke skal registrere din fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen. Hvis virksomhedens aktivitet med fødevarer befinder sig i privatsfæren eller ligger på bagatelgrænsen, skal du ikke nødvendigvis registrere din virksomhed. Fødevarestyrelsen har lavet en kort test, hvor du kan teste, om din virksomhed skal registreres. Du finder testen her!

 

Fødevarestyrelsen har lavet en guide til registreringen af din virksomhed, så du bliver klædt godt på til starten af dit arbejde som fødevarevirksomhed. Du finder guiden her


Vi anbefaler, at du gør brug af Fødevarestyrelsens Startpakke, der trin for trin guider dig igennem arbejdet som fødevarevirksomhed og hvad, du skal være opmærksom på. Du bliver klogere på registrering, hygiejne, indretning, egenkontrol og meget mere. Du finder Startpakken her

 

Alkoholbevilling

Vil du servere alkohol til dine kunder i din virksomhed, skal du have en alkoholbevilling. Du må under ingen omstændigheder servere alkohol, hvis ikke du har denne bevilling. For at søge om alkoholbevilling, skal du være fyldt 21 år. Hvis du har en uddannelse indenfor restaurations- eller hotelbranchen, skal du blot være fyldt 18 år.

 

Du søger om alkoholbevilling ved Midt- og Vestsjællands Politi. Du finder blanketten her

 

Skal du holde lejlighedsvise arrangementer i din virksomhed, hvor du vil servere alkohol for din kunder, skal du søge om lejlighedstilladelse.

 

Serveringsvirksomhed

Starter du serveringsvirksomhed, er der mange ting, du skal være opmærksom på. Du kan med fordel læse restaurationsplanen for Roskilde Kommune. Her bliver du klogere på alkoholbevilling, udeservering, åbningstider og meget mere. Du finder restaurationsplanen her! (Åbnes i PDF)

 

Vil du servere udenfor i din virksomhed, skal du også have bevilling til dette fra bevillingsnævnet. Tilladelsen gives for en sæson ad gangen. Med denne tilladelse må du servere udendørs til kl. 23.00, hvis der er privat beboelse i området. Hvis der ikke er privat beboelse i området, må du servere udendørs til kl. 24.00.

 

Alle restaurationer må have åbent fra kl. 05.00 til 02.00 uden tilladelse. Vil du i din virksomhed have udvidet den tilladte åbningstid, skal du søge om udvidet åbningstid, som gives af bevillingsnævnet.

 

 

 

 

 

 

 




4. Netværk for Iværksættere i Roskilde6. Er du elev eller studerende i Roskilde?
Startinfo.dk
Sct. Cathrines Vej 21, 9800 Hjørring
Strandvejen 16, 9000 Aalborg
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.