VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDEN FOR AARHUS KOMMUNE
Aarhus er en vanskelig størrelse at indfange, nøjagtig lige så mangefacetteret som Olafur Eliassons spektakulære regnbue på taget af ARoS. Jyllands hovedstad har en rig historie i kraft af rødder helt tilbage til vikingetiden, og er samtidigt en moderne ung by med en energi, man normalt skal lede længe efter... I Aarhus finder man da også den største koncentration af studerende i Danmark i forhold til indbyggere.
Aarhus er en både kulturelt og økonomisk blomstrende by - lidt af en overskudsby, der på trods af vokseværk og internationalt format, aldrig helt har sluppet det landsbyagtige. Med Peter A.G.’s ord fra “Lav sol over Aarhus”: “Gid ingen iblandt os skal ende med at blive blive så alene at slet ingen ved det”. Jo, Aarhus kan bare det der med fællesskabsfølelsen...
Foto i "billedkarusellen" er ARoS, Rådhuset, Dokk1 og Filmbyen
I det hele taget kan man rigtig mange ting i “Smilets By”. Her finder man hovedsæder som Dansk Supermarked, Vestas Vind Systems, Jysk Holding, Arla Foods og Bestseller for blot at nævne nogen. Aarhus kan prale af at ha’ Danmarks største containerhavn og et universitet i verdensklasse. Og ja, så har Aarhus Kommune et iværksættermiljø der bliver vanskeligt at matche.
Hvor iværksættere i andre store byer kan have svært ved at finde plads, der er til at betale, har man i Aarhus valgt at stille store arealer til rådighed for iværksættere. Sydhavnen og Godsbanearealet er begge eksempler på arealer der udlejes billigt. Byen har i det hele taget et sandt overflødighedshorn af iværksættermiljøer, der henvender sig til bestemte fag og til forskellige virksomhedsniveauer. Går du med drømmen om en håndværksmæssig virksomhed er Institut for X en oplagt mulighed, er du en mere veletableret iværksætter, er der tilbud som Boxit Flexoffice i Risskov eller hvad med Lynfabrikken?
Start med at sætte kryds i feltet “ Gem Århus som min favorit” her på Startinfo, og gå så opdagelse i Århus...
1.Iværksætterrådgivning i Aarhus kommune
Siderne om iværksætteri i Århus Kommune præsenteres i samarbejde med Boxit Flexoffice, Lunar Bank,itn ∣ vision - software, salg og lagerstyring til webshops samt Patentbureauet Larsen og Birkeholm.
|
|
Disclaimer… Denne side er ikke oprettet af eller vedligeholdt af StartVækst Aarhus eller Aarhus Kommune. Skulle der være fejl eller mangler, kan disse alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk.
|