Problemer med at få en erhvervskonto?Har banken afvist at oprette en Erhvervskonto til dig?Så er det ikke dig eller dit kommende firma, der er noget galt med. I Startinfo har vi de sidste par år talt med rigtig mange iværksættere, der har haft problemer med at få en erhvervskonto. Også selv om man er villig til at betale det ofte ret høje gebyr for en konto. 5.000 kr. er ikke helt unormalt!
Iværksættere får jo normalt ikke "ja" automatisk i det første pengeinstitut man henvender sig i. Det er helt normalt. Sådan har det været i mange år. Man må ofte prøve flere gange for at få finansieringen på plads. Men nu er det nye at man i de senere år ikke blot har bøvl med at få et lån eller en kassekredit, men at det nu kan være særdeles svært bare at få en konto. Men hvorfor er det så svært at få en erhvervskonto?Problemet stammer egentlig tilbage fra nogle af de ret grimme hvidvaskningssager i større pengeinstitutter, hvor kunder med "lidt" ulden moral, har kørt oliepenge, narkopenge mv. igennem pengeinstitutter i forskellige lande så det fremstår helt legitimt til sidst.
Hvidvasklov rammer skævt.For at undgå de skandaler, har men derfor i 2017 vedtaget en hvidvasklov. Loven blev senere opdateret i 2020, og er en meget stor del af problemerne med at få en erhvervskonto. Loven stiller så mange krav til bankerne, der skal vide så meget om deres kunder, at det er helt vildt. Bankernes "compliance" afdelinger vokser og vokser. "Compliance" betyder egentlig bare at overholde loven. Og det kræver helt vildt meget af dem, og gør så igen af det rammer iværksættere.
Det er med andre ord dyrt for pengeinstituttet at oprette en ny kunde. Hvordan får man "ja" til ønsket om en erhvervskonto?Overordnet set er der flere ting du kan gøre for at gøre dig mere attraktiv for banken. Forretningsplan, budget og styr på papirerne.Først og fremmest skal du ha' styr på din kommende forretning. Du skal dokumentere mest muligt, så der er så lidt usikkerhed som muligt. Altså lav en god forretningsplan lave nogle budgetter, lav skriftlige aftaler med kunder, partnere, leverandører mv. Du kan læse mere om forretningsplan her! og budgetter her! Banken lever af at tjene penge...Gør dig selv til en forretning for banken. Har du ikke behov for en kredit er det sådan set paradoksalt nok nogle gange lidt sværere at få en erhvervskonto. Skal du låne 200.000 kr. kommer du til at betale oprettelsesgebyr og rente og så er du automatisk en bedre forretning for banken. Så det er en af tingene, der overrasker en del iværksættere... udsagnet "jamen, jeg har jo ikke behov for at låne noget" har vi hørt en del gange. Men skal du ikke låne noget, tjener banken heller ikke penge på dig, og så har vi balladen.
En anden måde du kan gøre dig attraktiv er at gøre noget banken kan tjene på. Du kan flytte et billån eller en leasing aftale til banken. Du kan tilbyde at købe aktier/garantbeviser eller lign. Vi kender en iværksætter, der købte for 20.000 kr. og det var vejen frem for ham. Du kan også tilbyde at flytte alle dine engagementer. Måske formidler banken også forsikringer. Alternative muligheder for at få en erhvervskonto....Det er ikke sikkert de alle virker for dig, men prøve dem af, hvis du er i problemer.
Netværk. Vær måske lidt spekulativ og skab en relation til et bankmedarbejder. Har du deltaget i et netværk i 3-4 møder er det ikke så let for en af de andre netværksdeltagere i dennes rolle som bankmedarbejder at afvise din anmodning om en konto.
Få anbefalinger fra andre. Du kan sikkert få din lokale erhvervsservice til at lave en anbefalingsskrivelse. Når du alligvel har søgt rådgivning før start og tale flere gange med personen efterhåndende som din forretningsplan bliver bedre og bedre, ja så kan du måske få en anbefaling eller en mail på dine vegne
Revisor. Ta' din revisor med i banken. Det viser også du er seriøs, og banken har sikkert flere kunder hos revisoren, så en vis gensidig sympati og erfaring med samarbejde er der i forvejen.
Spørg din udlejer om en anbefaling. Hvis han/hun skal tegne en lejekontrakt med dig, kræver det jo du har en bank, og udlejer vil måske gerne henvise til sig egen kontaktperson i banken. Sådan lidt underforstået... "hvis ikke iværksætteren her får en bankkonto, så kommer mine lokaler til fortsat at stå tomme." Det samme kan gælde en leverandør eller andre med relation til en bank.
Alle ovenstående metoder er afprøvet og har i hvert fald i nogle tilfælde virket. Er det lettere at få en erhvervskonto hos en online bank?Svaret er ofte ja. Der er ingen garanti for at du får "ja" i onlinebanken, og der er enkelte typer virksomheder, der har svært ved at få et ja. Men baseret på vores erfaring med iværksættere, er det lettere at få en erhvervskonto hos en online bank. En anden fordel er at sagsbehandlingstiden hos de nye online banker, som fx Startinfo’s partner Lunar Bank, typisk er markant kortere end hos traditionelle banker. Normalt skal du forvente en sagsbehandlingstid fra første henvendelse til oprettelse af erhvervskonto på 4 – 6 uger, hvor det hos Lunar og andre onlinebanker kan det typisk gøres meget hurtigere. Og oftest også billigere. Kan man bruge sin private "nem konto" som firmakonto?Svaret er både "ja" og "nej". "Ja", måske i en kort periode indtil banken siger nej. Det er ligesom med MobilePay... du kan godt få nogle få erhvervsindbetalinger, men når de opdager at det er til erhverv bliver du stoppet. Juridisk er der sådan set ikke noget galt, men bankerne stopper det normalt.
Så det er i bedste fald en kortsigtet løsning. Og driver du virksomhed i selskabsform er svaret nej, for du skal kunne skille din private økonomi virksomhedens økonomi fra hinanden. Det samme gør at du ikke kan benytte virksomhedsskatteordningen, hvis din virksomhed er personligt ejet.
HUSK: Er bankens afslag begrundet i risiko er der andre ting, du skal forholde dig til. Tjeg vores artikel om finansiering her! og tjek fx mulighed for kaution via Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO (åbner i pdf!) |
|
|