Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Allerød Kommune og andre myndigheder

 

Virksomhed drevet fra egen bolig 

Du kan drive virksomhed fra hjemmet, hvis du driver et liberalt erhverv. De liberale erhverv er kontorvirksomheder som eksempelvis revisor, advokat, konsulent og lignende. Du må også gerne drive frisørvirksomhed fra hjemmet. Uanset hvilken virksomhed du driver, er der nogle regler, der skal overholdes i forbindelse med at drive virksomhed fra hjemmet:

 

-      Du skal selv bo i den bolig, som du driver erhverv fra 

-      Der må ikke være ansatte i virksomheden 

-      Virksomheden må ikke være til gene for området 

-      Parkering skal foregå på egen grund 

 

Der kan være forskellige opfattelser af de liberale erhverv. Derfor er det en rigtig god idé, hvis du tager en snak med din kommune om deres forståelse af de liberale erhverv. Virksomheder er før kommet i klemme og er tvangsflyttet eller lukket. 

 

Hvis du bor til leje, kan der være andre regler gældende for dig. Husk altid at få tilladelse fra din udlejer! 

 

Vi anbefaler også, at du tager en snak med din revisor, da der kan være ændrede skattemæssige forhold i forbindelse med at drive erhverv fra hjemmet. 

 

Virksomhed i lejede lokaler

Når du vil leje eller købe eksisterende erhvervslokaler, skal du nogle gange søge om byggetilladelse – også selvom du slet ikke skal bygge. Det er nemlig sådan, at hvis du ændrer lokalernes anvendelse kræver det tilladelse fra kommunen gennem en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse hos Byg og Miljø. 

 

Du kan se hvilke erhvervslokaler der lige nu er ledige i Allerød Kommune lige her

 

Vil du bygge egne lokaler?

Hvis du vil bygge egne lokaler til at drive virksomhed i, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke begynde at bygge, før du har fået byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse hos Byg og Miljø.

 

Der er mange ting, du skal være opmærksom på, når du søger om byggetilladelse. Du kan læse meget mere om dét at søge byggetilladelse i Allerød Kommune, og hvad din ansøgning skal indeholde lige her

 

Vær opmærksom på, at der pålægges et byggesagsgebyr i forbindelse med behandlingen af din ansøgning om byggetilladelse. Gebyrduet beregnes på timebasis. 

 

Du kan se hvilke ledige grunde, der er i Allerød Kommune lige her

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

 

Alkoholbevilling

Virksomheder, der serverer stærke drikke (herunder er også øl og vin), skal have en alkoholbevilling. Det er nemlig ikke tilladt at servere stærke drikke uden at have en bevilling. For at søge om alkoholbevilling, skal du være fyldt 25 år. Men hvis du er uddannet indenfor restaurationsfaget, skal du blot være fyldt 23 år. 

 

Du finder ansøgningsblanketten til alkoholbevilling lige her

 

Hvis du skal holde enkeltstående arrangementer, hvor der serveres stærke drikke, kræver det lejlighedstilladelse. 

 

Offentlige udbud

Vil du være leverandør til Allerød Kommune? Du kan se hvilke aktuelle udbud, der er i Allerød Kommune lige nu her

 

 


Iværksættersiderne om Allerød Kommune præsenteres i samarbejde med GBH Revision og Rådgivning.

 

 

PARTNERE I ALLERØD KOMMUNE: 

 GBH revision og rådgivning i Allerød

 

 

 

 

 

 

 

 




4. Netværk for iværksættere i Allerød6. Er du elev eller studerende i Allerød?
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.