Velkommen til iværksættersiden for Herning Kommune
Du finder her på siderne de iværksættertilbud, der er til dig, hvis du planlægger start af egen virksomhed i Herning Kommune.
Selve Herning by er jo mest kendt for Boxen, Messecenteret og den generelle iværksætterånd, der hersker i midtjylland.
Og der leves til fulde op til byens ry i uddannelsesektoren.
"Bubbles" fra Herningsholm HHX og HTX, vandt intet mindre end verdensmesterskabet i entreprenørskab i juni 2021!
I en nervepirrende finale var europamestrene fra HHX og HTX på Herningsholm oppe imod fem andre kontinentale vindere fra Afrika, Amerika, Stillehavsområdet, MENA og USA.
Christian Ørum, Nicklas Stokholm og Kevin Albin Jensen havde kvalificeret sig til VM ved først at vinde det danske mesterskab og derefter besejre flere end 355.000 deltagere fra 40 lande i det europæiske Company Programme.
Bydelen Birk i Herning
En del af Herning by, der er i en rivende udvikling er bydelen Birk, som ofte kaldes Den Hvide By ved Herning. 2 uddannelsessteder, Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (AU-HIH) og TEKO og en hel del store virksomheder holder til i bydelen.
Men det er ikke "kun" erhverv og uddannelse, der præger Birk. Birk er med sine mange smukke bygninger, kunstværker og landskaber absolut et besøg værd.
HEART - Herning Museum of Contemporary Art, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Cronhammers gigantskulptur Elia, skulturpark, Utzon huset og meget mere skaber en fantastisk verden. Bydelen rummer mange iværksættere, der lejer sig ind i INNOVATORIUM, der er et attraktivt miljø i Birk Centerpark.
Mange spændende iværksættere i Herning
Herning er jo en del kendt for tekstil industri og mange iværksættere, er dog også lidt inspireret af byens og egnens historie på den måde. En af de nyere og mere kreative fortolkninger er iværksætteren Lars, der har etableret firmaet Kaffepuden.dk. Lars sælger sækkestol, puf, puder og mange andre spændende produkter af genbrugte Kaffesække. Se fx de flotte kurve produceret af lokal overskudstekstil og kaffesække.
Disclaimer… Denne side er ikke produceret af Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande eller Herning Kommune. Fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.

