KommuneGuide

    Velkommen til iværksættersiden for Vesthimmerland

    Nutidens Vesthimmerland et lille stykke "Produktionsdanmark" når det er bedst. Virksomhederne i Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup producerer deres del af de varer, der holder gang i Danmark. Og er medvirkende til at få eksportkronerne til at strømme til landet... I Vesthimmerland er ca 20% af de beskæftigede ansat i industrien mod ca 11% på landsplan, og man kan bryste sig af, at næsten 30% af kommunens arbejdspladser er eksportorienterede.

    Vesthimmerland tegnes i høj grad af håndværks- og produktionsvirksomheder som LOGSTOR - verdens førende producent af præisolerede rørsystemer, Skandinaviens største dørproducent Jeld-Wen i Løgstør og vinduesproducenten Outline Vinduer som er "Made in Farsø". Bag mange af de større virksomheder finder man en underskov af små virksomheder, som fungerer som underleverandører med en stærk lokal forankring.

    Også når det kommer til erhvervsservice er den lokale forankring omdrejningspunktet i Vesthimmerland. Under navnet Iværksætter Væksthimmerland tilbydes lokal, professionel rådgivning til iværksættere, deltagelse i forskellige arrangementer, netværk m.v.

    Har du en god idé eller flere, og overvejer du at starte egen virksomhed i Vesthimmerland, så begynd her på Startinfo.

    Erhvervskontoret - ErhvervVæksthimmerland - i Aars

    Foto: Det ligner en herregård men den er god nok, det er faktisk foto af Erhvervskontoret - ErhvervVæksthimmerland - i Aars.

    Disclaimer… den side er ikke lavet af Erhverv Væksthimmerland eller Vesthimmerlands Kommune. Evt. fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget der mangler eller andre fejl.

    #aars #års #løgstør #farsø #aalestrup #ranum

    Lokale partnere for iværksættere i Vesthimmerland

    Disse virksomheder støtter iværksættere i Vesthimmerland gennem rådgivning, faciliteter eller samarbejde.

    MarketingbasenBeierholm – Vi skaber balanceInfolink Kurser