Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Assens Kommune og andre myndigheder

 

Erhvervskontakten I Assens Kommune

Assens Kommune vil være en erhvervsvenlig kommune og føre en aktiv erhvervspolitik, Det siger de selv på deres hjemmeside! Man vil gære sit yderste for at hjælpe alle, der vil skabe flere arbejdspladser.Det tilbydes en effektiv sagsbehandling, en åben dialog, fleksibilitet, stærkt samarbejde samt attraktive erhvervsområder. Til dette formål er oprettet ErhvervsKontakten.

 

ErhvervsKontakten kan hjælpe dig med at få hurtig og effektiv hjælp og sagsbehandling i forhold til de forskellige tilladelser, der skal til for at starte eller udvide din virksomhed. Du kan læse meget mere om erhvervskontrakten her

Virksomhed drevet fra egen bolig 

Mange iværksættere starter ud med at drive virksomhed fra hjemmet. Men dette kan faktisk kun lade sig gøre, hvis du driver et liberalt erhverv. Hvis du driver kontor- eller frisørvirksomhed, må du drive virksomhed fra hjemmet uden tilladelse. Der er dog nogle forhold, der skal overholdes i forbindelse med at drive erhverv fra hjemmet: 

  • Du skal selv bo i boligen, som erhvervet drives fra 

  • Der må ikke være ansatte i virksomheden 

  • Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget 

  • Parkering skal foregå på egen grund 

Du skal desuden være opmærksom på, hvor stor en andel af din bolig, der anvendes til erhverv. Tag en snak med kommunen om reglerne om erhverv i egen bolig. 

 

Som udgangspunkt må du ikke drive erhverv fra lejebolig i boligselskab. Bor du til leje på anden vis, skal du altid huske at spørge din udlejer om lov. 

 

Der ligger desuden nogle lokalplaner, der kan være afgørende for, om du må drive erhverv i boligen eller ej. 

 

Virksomhed i lejede lokaler

Vil du leje eller købe allerede eksisterende erhvervslokaler, skal du huske, at du faktisk også nogle gange skal søge om byggetilladelse. Også selvom du slet ikke skal bygge. Det er nemlig sådan, at det kræver byggetilladelse, hvis du vil ændre dine lokalers anvendelse. Altså hvis du for eksempel køber eller lejer butikslokaler, du gerne vil lave til cafélokaler, kræver det byggetilladelse. Du søger byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Når du overvejer at leje eller købe erhvervslokaler, kan det være en rigtig god idé at tage et kig på lokalplanen for området. Heri kan du nemlig finde ud af hvilke typer af erhverv, der må drives i området - og om der overhovedet må drives erhverv. 

 

Du kan se hvilke erhvervslokaler, der er til salg i Assens Kommune her

 

Vil du bygge egne lokaler?

Hvis du vil bygge helt nye lokaler til at drive virksomhed i, kræver det altid byggetilladelse fra kommunen. Du må på ingen måde begynde dit byggeri uden at have en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

En god måde at starte dit byggeprojekt op på er at få en forhåndsdialog med en af Assens Kommunes byggesagsbehandlere, inden du sender din ansøgning ind gennem Byg og Miljø. På den måde kan i få afstemt forventninger om, hvad din ansøgning skal indeholde. 

 

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

  

 

 

Alkoholbevilling

Driver du virksomhed, og vil du gerne servere stærke drikke - herunder også vin og øl - skal du huske, at du skal have en alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol uden at have en alkoholbevilling. 

 

Når du søger om alkoholbevilling, er der en lang række forhold, der skal overholdes. Du skal for eksempel være fyldt 25 år for at søge om alkoholbevilling. Hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 23 år. 

 

Du søger om alkoholbevilling ved Fyns Politi. Du finder ansøgningsblanketten her

 

Hvis du skal holde enkeltstående arrangementer, hvor der servere stærke drikke, skal du faktisk også have tilladelse. Du skal bare have en lejlighedstilladelse i dette tilfælde. Med en lejlighedstilladelse må du servere alkohol til dine kunder til dette enkelte arrangement - så det er altså ikke en alkoholbevilling!

 

Serveringsvirksomhed 

Du kan med stor fordel læse restaurationsplanen for Assens Kommune, hvis du driver eller overvejer at starte restauration. Du finder restaurationsplanen her

 

I restaurationsplanen kan du læse meget mere om alkoholbevilling og forhold, der skal opfyldes, når du driver virksomhed, hvor der serveres alkohol. 

 

Derudover kan du læse mere om udvidet åbningstider. Den almindelige åbningstid i Assens Kommune er kl. 02.00. For at holde længere åbent skal du have en nattilladelse. Du søger om udvidet åbningstider ved Fyns Politi. 

 

Offentlige udbud 

Vil du være leverandør til kommunen? Du kan se hvilke offentlige udbud, der er i Assens Kommune her

 

 

 

 




3. Arrangementer og events i Assens5. Er du elev eller studerende i Assens?
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.