VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDEN FOR ESBJERG KOMMUNE
Esbjerg er Danmarks 5. største by og Vestkystens hovedstad. Esbjerg er en ung by, vokset frem som den er omkring havnen. Byen var engang centrum for eksport af danske landbrugsprodukter som levende kreaturer, smør og bacon. Dengang fik byen hurtigt ry af at være stedet, hvor chancerne var bedre, og nogle vil måske påstå, at der stadig hersker en vis “klondyke-stemning” i Esbjerg.
Én ting er sikkert - idag er havnen ved Vadehavet stadig en gigantisk drivkraft og en Jysk vækstmotor af karat. Engang sagde man, at der lugtede af fisk i Esbjerg - det var dengang...
Foto af Esbjerg Havn
Nu er overskriften for Esbjerg “energi”: Off-shore virksomheder indenfor olie og gas tegner sig for 11.000 arbejdspladser. Også indenfor vind har off-shore de senere år været i en rivende udvikling, med installation af havvindmølleparker bla i Nordsøen. Esbjerg har simpelthen udviklet sig til Danmarks energihovedstad og en sand energimetropol.
Godt iværksættermiljø i Esbjerg KommuneVirkelysten og skabertrangen har altid formet og udviklet Esbjerg, og derfor er der også virkelig mange tilbud at vælge imellem som iværksætter i kommunen, der i 2011 fik prisen som årets iværksætterkommune. Selvom du ikke overvejer at slå dine folder indenfor off-shore-området, så husk at Esbjerg Kommune er andet og mere end Esbjerg by. Også i Nordens ældste by Ribe, som er kommunens næststørste, og i stationsbyen Bramming er der rigtig godt gang i erhvervslivet. Faktisk så godt at en ny analyse viser, at Esbjergs små- og mellemstore virksomheder har løftet omdsætningen med hele 9,32 % i snit sidste år!
Et godt sted at starte, hvis du gerne vil have overblik over tilbuddene i Esbjerg Kommune er her på Startinfo. Sæt kryds i feltet “ Gem Esbjerg som min favorit” og du er allerede godt igang!
1.Iværksætterrådgivning i Esbjerg kommune
Disclaimer… Denne side er ikke lavet af Business Esbjerg eller Esbjerg Kommune. Fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl
#Esbjerg #Ribe #Bramming #Tjæreborg |
|
|