Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Faxe Kommune og andre myndigheder

 

Faxe Kommune har en Erhvervskontakt.

Det er en ret fin idé! Så behøver du ikke lede helt vildt for at finde vej ind til de rigtige på Kommunekontoret. 

 

Faxe kommune skriver selv:

 

Alle som har eller ønsker at oprette virksomhed i kommunen henvende sig til erhvervskontakten direkte hos Faxe Kommune. Det skal være let og fleksibelt at drive virksomhed i Faxe Kommune.

 

Erhvervskontakten er Heidi Alsing Bundgaard fra Plan & Miljø, som vil være behjælpelig med at guide dig gennem det kommunale system, uanset hvilken erhvervsmæssig udfordring, du står med.

 

Du finder erhvervskontakten på Faxe Kommunes hjemmesiden ved at følge linket her!

 

Virksomhed drevet fra egen bolig 

Der er mange iværksættere, der starter ud med at drive deres nystartede virksomhed fra hjemmet. Det kan du også, hvis du driver et liberalt erhverv. Er du i tvivl om, du driver et liberalt erhverv eller ej? 

 

De liberale erhverv er kontorvirksomhed så som revisor, advokat, konsulent og lignende. Derudover må du også godt drive frisørvirksomhed fra hjemmet. Der er dog nogle regler, der skal overholdes, når du driver din virksomhed fra hjemmet: 

 

-      Du skal selv bo i den bolig, som du driver din virksomhed fra

-      Der må ikke være ansatte i virksomheden

-      Virksomheden må ikke genere området

-      Parkering skal foregå på egen grund 

 

Derudover ligger der nogle lokalplaner for dit område, der kan være afgørende for, om du må drive erhverv i området eller ej. Derfor er det en god idé lige at tage et kig på disse. 

 

Vi anbefaler dog, at du altid tager en snak med kommunen om deres forståelse af de liberale erhverv. Det er før set, at virksomheder er kommet i klemme på grund af forskellige forståelser. Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt. 

 

Det kan også være en rigtig god idé at tage en snak med din revisor eller en skatterådgiver i forbindelse med at drive erhverv fra hjemmet. Der kan nemlig være nogle ændrede skattemæssige forhold i denne forbindelse. 

 

Virksomhed i lejede lokaler

Du kan også vælge at leje eller købe eksisterende erhvervslokaler til at drive din virksomhed fra. I nogle tilfælde skal du søge om byggetilladelse – også selvom du ikke skal bygge. Hvis du vælger at leje eller købe lokaler, der før har været anvendt til andet erhverv, end det du driver, skal du søge om byggetilladelse. Det er nemlig sådan, at ændret anvendelse af lokaler kræver tilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Derudover skal du også huske, at der ligger lokalplaner, der kan være afgørende for, hvilke typer af erhverv du må drive i området.

 

Du kan se hvilke lokaler, der er tilgængelige i Faxe Kommunes oversigt over ledige lokalerVi garanterer selvfølgelig ikke, at der altid er ledige lokaler. 

 

Vil du bygge egne lokaler?

Hvis du vil bygge egne lokaler, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke begynde dit byggeri, før du har fået byggetilladelse. Du søger byggetilladelse ved Byg og Miljø. Når du skal søge om byggetilladelse, skal du sende tegninger af bygningen, bygningens placering på grunden, oplysninger om anvendelse af byggeriet, BBR-oplysninger, materialebeskrivelse og ved nybyggeri tilbud på byggeskadeforsikring. Inden du søger om byggetilladelse, skal du også undersøge, om der er særlige regler, der gælder netop der, hvor du skal bygge. 

 

På Faxe Kommunes hjemmeside finder du vejledninger til alt det, du skal vide, når du søger om byggetilladelse. Du finder disse vejledninger her! 

 

Det er en rigtig god idé at have helt styr på din ansøgning, når du sender den afsted gennem Byg og Miljø. Der pålægges nemlig et byggesagsgebyr i forbindelse med behandlingen af din ansøgning. Gebyret påregnes på timebasis. 

 

Hvad må jeg vedr. skiltning?

Når du gerne vil gøre din virksomhed synlig, er det at etablere et godt (og måske stort!) skilt på mange måder en god mulighed. Hvis du er godt placeret i bybilledet eller ved en befærdet vej, så er det noget af det billigste du kan gøre rent markedsføringsmæssigt. 

 

Men... for der er et men, det kan man ikke bare lige gøre. Nogle steder er det helt uproblematisk, men mange steder - ikke kun i Faxe kommune - er der regler og retningslinjer, der skal tages med i beregningen. 

 

Faxe Kommune har i Byrådets vedtaget at sætte fokus på gode muligheder for skiltning, men også at få det gjort på en pæn måde. Har du behov for en tydelig eller måske bedre skiltning, så  kontakte Erhvervskontakten, omtalt i toppen af denne side. 

 

Læs nærmere om skiltning på Faxe Kommunes hjemmeside!

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

 

 

Alkoholbevilling

For at kunne servere stærke drikke – herunder også vin og øl – skal du have en alkoholbevilling. Det er ikke tilladt at servere alkohol uden en alkoholbevilling, så den er vigtig at få styr på! 

 

Det er Plan- og Kulturudvalget i Faxe Kommune, der varetager bevillingsmyndigheden og træffer den endelige afgørelse. Din ansøgning skal dog sendes til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Du finder ansøgningsblanketten her

 

Hvis du vil holde enkelte arrangementer i din virksomhed, hvor der serveres stærke drikke, skal du søge om lejlighedstilladelse. Du søger også om lejlighedstilladelse ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

 

Serveringsvirksomhed i Faxe Kommune

Vi anbefaler altid, at du læser restaurationsplanen for din kommune, når du driver eller planlægger at drive serveringsvirksomhed. Her kan du finde alle informationer om alkoholbevillinger, udvidet åbningstider og andet du bør vide. Du finder restaurationsplanen for Faxe Kommune her

 

Den almindelige lukketid i Faxe Kommune er kl. 02.00. Det er dog muligt for restaurationer, natklubber og lignende at søge om tilladelse til at holde åbent til kl. 05.00. Ansøgning om dette sker i forbindelse med ansøgning om alkoholbevilling. 

 

Hvordan bliver man leverandør til Faxe Kommune?

Hvis du har varer eller serviceydelser, der kunne bruges af kommunen eller måske af en eller flere institutioner i kommunen, kan det være en god idé at sætte sig lidt mere ind i mulighederne. På siden her kan du finde aktuelle udbud i Faxe Kommune. Men vær opmærksom på at det jo ikke behøver at foregå via udbud. Kommunerne køber gerne stort ind fra firmaer, der har givet en god pris pga. af store mængder. Men der kan stadig være andre ydelser, du måske kan sælge til kommunen. 

 

 




3. Arrangementer og events i Faxe5. Er du elev eller studerende i Faxe?
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.