Hillerød Kommune og andre myndigheder
Der er kommunale forskelle, når der kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger og byggesagsbehandlinger og meget andet. Er der noget, du er i tvivl om, er HIP Iværksætterhuset et godt sted at starte. Hvis de ikke kan svare på dine spørgsmål, kan de henvise dig til den rette forvaltning i kommunen.
Virksomhed drevet fra egen boligVil du drive virksomhed fra dit hjemme, kan dette lade sig gøre, hvis du driver et liberalt erhverv. De liberale erhverv er frisør og kontorvirksomheder som revisor, ejendomsmægler, advokat, arkitekt og lignende. Tag gerne en snak med din kommune om deres forståelse af de liberale erhverv. Virksomheder er før kommet i klemme hos kommunen på grund af forskellige forståelser. Så hellere lige være på den sikre side!
Der er desuden nogle forudsætninger for, at du må drive erhverv fra hjemmet:
Hvis du bor til leje gennem boligselskab, kan du som udgangspunkt ikke drive erhverv fra hjemmet. Hvis du bor til leje på anden vis, skal du have tilladelse fra din udlejer.
Tag gerne en snak med din revisor eller skatterådgiver, da der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold i forbindelse med at drive erhverv fra egen bolig.
Virksomhed i lejede lokalerNår du lejer eller køber lokaler til at drive virksomhed i, skal du nogle gange søge om byggetilladelse, selvom du ikke skal bygge. Det er nemlig sådan, at hvis du ændrer lokalernes anvendelse i forbindelse med overtagelsen, kræver dette en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.
Vil du bygge egne lokaler?Når du bygger egne lokaler, skal du altid have byggetilladelse. Du må ikke bygge uden en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. Ansøgningsprocessen kan være lidt kompliceret. Derfor kan det være en rigtig god idé at booke et gratis forhåndsdialog møde. På sådan et møde får du hjælp til at vurdere, hvad der kan lade sig gøre samt hvilke udfordringer, du kan møde, så du kommer godt fra start. På den måde kan du få helt styr på din ansøgning.
Det kan være en rigtig god idé at tage et møde forud for din ansøgning. Der pålægges nemlig et gebyr i forbindelse med behandlingen af din ansøgning. Gebyret beregnes på timebasis. Derfor er det en fordel at have helt styr på din ansøgning. På den måde kan du spare både tid og penge.
Du skal være opmærksom på, at der lokal- og kommuneplaner, da kan være afgørende for dit byggeprojekt. Tag derfor et kig på disse!
Du kan se hvilke kommunale erhvervsgrunde, der er til salg her!
Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse. Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her! Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv. Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her! Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder. Alkoholbevilling i HillerødVirksomheder, der servere stærke drikke (herunder øl og vin) til deres kunder, skal have en alkoholbevilling. Du skal være fyldt 21 år for at søge om alkoholbevilling, men hvis du har en uddannelse indenfor hotel- og restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 18 år.
Du søger om alkoholbevilling ved Nordsjællands Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!
Skal du afholde enkelte arrangementer i din virksomhed, hvor der serveres stærke drikke til dine kunder, kræver dette en lejlighedstilladelse. Med sådan en lejlighedstilladelse får du tilladelse til at servere alkohol til netop dette enkeltstående arrangement.
ServeringsvirksomhedVil du starte serveringsvirksomhed, anbefaler vi, at du tager et kig på restaurationsplanen for Hillerød Kommune. Her kan du læse meget mere om alt det, du bør vide, når du driver serveringsvirksomhed. Du bliver blandt andet klogere på alkoholbevilling, udeservering og udvidet åbningstider. Du finder restaurationsplanen her!
Du skal være opmærksom på, at hvis du ønsker at servere udendørs, kræver dette en særskilt tilladelse fra kommunen - uanset om serveringen foregår på privat eller offentlig grund. Det samme skal se, hvis du ønsker udvidet åbningstider. |
|
|
![]() | 5. Er du elev eller studerende i Hillerød? ![]() |