Iværksætterrådgivning i Aarhus Kommune
Er du på udkig efter iværksætterhjælp i Aarhus?
Så er du kommet til det rette sted! Læs nedenfor om de tilbud du kan benytte dig af som iværksætter i Aarhus kommune.
Start dit iværksætterliv hos StartVækst Aarhus
STARTVÆKST Aarhus tilbyder vejledning og sparring til iværksættere og små virksomheder i Aarhus Kommune.
STARTVÆKST Aarhus hjælper dig med at løse de udfordringer, du står overfor – uanset om du har egen etableret virksomhed eller blot har et ønske om at blive iværksætter.
Hos STARTVÆKST Aarhus har man en bred palette af viden inden for blandt andet:
• Oprettelse af virksomhed
• Salg og markedsføring
• Webshops
• Nye markeder
• Den danske lovgivning
• Trends
• … og meget mere.
Udover at tilbyde personlig sparring afholdes også en række events, som kan være med til at give dig et indblik i iværksætterlivet og fremme din virksomheds opstart og udvikling.
Ved STARTVÆKSTs events har du også mulighed for at netværke med andre iværksættere og virksomhedsejere. Deltagelse i et iværksætternetværk kan anbefales!
STARTVÆKST Aarhus’ iværksætterrådgivning er gratis og foregår i al fortrolighed.
Læs mere her!
Next Step tilskud til rådgivning
NextStep er et tilbud til ambitiøse iværksættere, som er klar til at tage næste skridt på deres iværksætterrejse. Med NextStep kan du få op til 34.000 kr. til at købe dybdegående og specialiseret rådgivning, der hjælper dig med at løse konkrete udfordringer og accelerere udviklingen af din virksomhed.
Få adgang til førende eksperter, som kan rådgive dig om lige præcis dét, du har brug for, for at kunne sætte fart på udviklingen af din virksomhed. Der ingen begrænsninger på, hvad tilskuddet kan bruges til. Hvad end det er rådgivning inden for salg, markedsføring, branding, ledelse eller andre fagområder, så kan NextStep give dig et boost.
Målet er at give dig adgang til præcis den ekspertise, der gør en reel forskel for dig og din virksomhed – både nu og på sigt.
Indhold er hentet
NextStep er for iværksættere, der:
- har klare ambitioner om vækst
- er klar til at arbejde målrettet med udviklingen af deres virksomhed
- har en veltestet forretningsmodel eller et produkt med stort potentiale
- har et tydeligt behov for kompetenceudvikling eller rådgivning, der kan skubbe virksomheden fremad
- Derudover skal du have CVR nr. og dit CVR nr. må maksimalt være 7 år gammelt på ansøgningstidspunktet.
Hvad koster det at deltage i NextStep?
Hvis du blivet optaget på NextStep, så er det ikke helt gratis at deltage. Du har to muligheder for at betale:
Betal med din tid. Registrér minimum 70 timer. Vi ved, at man som iværksætter ikke har ubegrænsede midler, så derfor har du mulighed for at betale for deltagelsen ved at registrere den tid du anvender på projektet.
eller betale et gebyr på 8.000 kr. + moms. Vil du undgå det administrative arbejde med tidsregistrering? Så kan du vælge at betale et kontant deltagergebyr. Vi sender dig en faktura, hvis du bliver optaget på NextStep.
Erhvervshus Midtjylland

Tilbud til iværksættere med vækstambitioner
Udover den hjælp du kan få fra STARTVÆKST Aarhus, har du som iværksætter i Region Midtjylland mulighed for at deltage i et udviklingsprogram for iværksættere med vækstambitioner. Ud over vækstambitioner skal dit CVR-nummer være under 3 år og registreret i Region Midtjylland, for at du kan deltage.
Programmet udbydes af Erhvervshus Midtjylland og indholder alt fra netværk, sparring og seminarer til medfinansiering af ekstern rådgivning. Altsammen tilbud, der har til formål at skubbe din virksomhed i retning mod vækst!
Erhvervshus Midtjyllands tilbud til vækstiværksættere indeholder bl.a. følgende:
-> Individuelle vækstforløb
-> Kapitalcoachforløb
-> Mentorforløb -> Advisory Board målrettet Startups -> Vækstgrupper
-> Væksttræningsforløb -> PLATO-forløb -> Masterclasses om kapital
-> Præsentation for investorer, Business Angels eller andre kapitalaktører -> Ledere til Startups
Erhvervshus Midtjylland er et stærkt kompetencecenter med tilbud, der hjælper dig og din virksomheds drift og udvikling gennem fx specialiserede 1:1 sparring eller via kollektive forløb. Det gælder også, hvis du ikke direkte deltager i et konkret program, men blot har behov for uvildig individuel vejledning.
Erhvervshuset er desuden din lokale indgang til statens ordninger inden for eksport, finansiering og innovation.
Tjek hjemmesiden her!
IværksætterDanmark
Erhvervshusene er gået sammen om et nationalt program for iværksættere. Programmet er ret nyt, men tilbyder allerede nu en bred palettet af kurser, arrangementer og workshops. Langt de fleste er gratis at deltage i. Mange afholdes online, men efterhånden som der er mere kontrol med Corona igen, så gennemføres også events med fysisk fremmøde.
Der er både tale om helt grundlæggende forløb, men også mere specifikke med fokus på fx markedsføring, fødevarebranchen, grøn omstilling mv.
Tjek vores Arrangementskalender Aarhus for at finde de udbudte kurser.
Siderne om iværksætteri i Aarhus Kommune præsenteres i samarbejde med Boxit Flexoffice, Lunar Bank, Patentbureauet Larsen og Birkeholm, Qred samt itn ∣ vision - software, salg og lagerstyring til webshops.
|