Allerød - > Få iværksætterrådgivning i Allerød Kommune
Erhvervshus Hovedstaden

Som iværksætter i Allerød Kommune kan du hente hjælp hos Erhvervshus Hovedstaden. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder rådgivning til alle iværksættere i hele Region Hovedstaden. Du får her en sparringspartner, der giver dig kvalificeret og målrettet sparring på din virksomheds vækstpotentiale.
Deres konsulenter er uvildige, professionelle og målretter virksomhedes vækstplan efter din virksomheds behov og muligheder.
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder iværksætterhjælp og vejledning til virksomheder fra 0-3 år samt før startere.
Forretningsudvikler til rådighed for Allerød iværksættere
Til iværksætterådgivningen i Allerrød kommune er tilknyttet Susanne Krogh Pedersen (Se profil ved at klikke på hendes navn), der er forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden. Hun kan hjælpe dig godt i gang med din nye virksomhed.
Men forbered dig gerne godt inden starten. Du kan med fordel læse vores IværksætterGuide her på Startinfo.dk, så du er lidt forberedt.
IværksætterIntro hos Erhvervshuset
Erhvervshus Hovedstaden tilbydr Iværksætterintroer, som er en tre-fire timers workshop om basal forretningsudvikling, valg af virksomhedsform, grundlæggende salg og markedsføring etc. Disse vil løbende blive afholdt i hele hovedstadsregionen og en gang i mellem også i Allerød.
Har du allerede et CVR-nummer og er igang?
Erhvervshuset tilbyder også 1:1 vejledningsforløb til dig, som har et cvr-nummer, et klart pitch, samt indledende markedserfaring. De individuelle vejledninger bruges ikke længere til afklaring af grundlæggende spørgsmål omkring moms, skat, virksomhedsform etc.
Er du klar til at gå videre, kan du kontakte Erhvervshus Hovedstadens Hotline på telefon 30 10 81 15 i tidsrummet 09.30 – 12.30 på alle hverdage. Du kan også sende en mail med spørgsmål til Ivaerksaetter@ehhs.dk.
Next Step tilskud til rådgivning
NextStep er et tilbud til ambitiøse iværksættere, som er klar til at tage næste skridt på deres iværksætterrejse. Med NextStep kan du få op til 34.000 kr. til at købe dybdegående og specialiseret rådgivning, der hjælper dig med at løse konkrete udfordringer og accelerere udviklingen af din virksomhed.
Få adgang til førende eksperter, som kan rådgive dig om lige præcis dét, du har brug for, for at kunne sætte fart på udviklingen af din virksomhed. Der ingen begrænsninger på, hvad tilskuddet kan bruges til. Hvad end det er rådgivning inden for salg, markedsføring, branding, ledelse eller andre fagområder, så kan NextStep give dig et boost.
Målet er at give dig adgang til præcis den ekspertise, der gør en reel forskel for dig og din virksomhed – både nu og på sigt.
Indhold er hentet
NextStep er for iværksættere, der:
- har klare ambitioner om vækst
- er klar til at arbejde målrettet med udviklingen af deres virksomhed
- har en veltestet forretningsmodel eller et produkt med stort potentiale
- har et tydeligt behov for kompetenceudvikling eller rådgivning, der kan skubbe virksomheden fremad
- Derudover skal du have CVR nr. og dit CVR nr. må maksimalt være 7 år gammelt på ansøgningstidspunktet.
Hvad koster det at deltage i NextStep?
Hvis du blivet optaget på NextStep, så er det ikke helt gratis at deltage. Du har to muligheder for at betale:
Betal med din tid. Registrér minimum 70 timer. Vi ved, at man som iværksætter ikke har ubegrænsede midler, så derfor har du mulighed for at betale for deltagelsen ved at registrere den tid du anvender på projektet.
eller betale et gebyr på 8.000 kr. + moms. Vil du undgå det administrative arbejde med tidsregistrering? Så kan du vælge at betale et kontant deltagergebyr. Vi sender dig en faktura, hvis du bliver optaget på NextStep.
Iværksættersiderne om Allerød Kommune præsenteres i samarbejde med GBH Revision og Rådgivning.
|
|
PARTNERE I ALLERØD KOMMUNE:
|
|