Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Startinfo & Hans Peter Wolsing
 

Iværksætterrådgivning i Billund Kommune

 

Start med iværksætterhjælp fra Billund ErhvervsFremme

Billund Erhverv tilbyder gratis rådgivning til alle, der ønsker at starte egen virksomhed i Billund Kommune. De står klar til at dele ud af deres erfaringer og kan guide dig gennem processen med at starte egen virksomhed. Rådgivningen tager udgangspunkt i dine udfordringer og problemstillinger med at blive selvstændig. De kan blandt andet hjælpe dig med gennemgang af koncept, forretningsplan og budgetter, udarbejdelse af køreplan og finde den helt rigtige specialrådgiver.

 

Du finder deres dedikerede iværksætterhjemmeside her!

 

Det kan være en rigtig god idé at få rådgivning i forbindelse med etableringen af ny virksomhed. Flere statistikker viser nemlig, at iværksættere, der har fået rådgivning i forbindelse med opstarten af egen virksomhed, har bedre chancer for succes end iværksættere, der ikke har fået rådgivning. Så gør brug af tilbuddet!

 

Du kan gennem Billund ErhvervsFremme også få specialistrådgivning indenfor blandt andet jura, salg, markedsføring, management, ledelse, revision og regnskab.

 

Kontakt Billund Erhverv (GrowStartUp) på tlf. 20 12 31 33 og hør mere om dine muligheder for rådgivning.

  

Iøvrigt bør du overveje at melde dig ind i Billund Erhverv. Det giver et godt netværk blandt kommunens øvrige erhvervsliv og så er det faktisk gratis for iværksættere første år. Læs mere om medlemskab her!

 


 

 

Next Step tilskud til rådgivning

NextStep er et tilbud til ambitiøse iværksættere, som er klar til at tage næste skridt på deres iværksætterrejse. Med NextStep kan du få op til 34.000 kr. til at købe dybdegående og specialiseret rådgivning, der hjælper dig med at løse konkrete udfordringer og accelerere udviklingen af din virksomhed.

 

Få adgang til førende eksperter, som kan rådgive dig om lige præcis dét, du har brug for, for at kunne sætte fart på udviklingen af din virksomhed. Der ingen begrænsninger på, hvad tilskuddet kan bruges til. Hvad end det er rådgivning inden for salg, markedsføring, branding, ledelse eller andre fagområder, så kan NextStep give dig et boost.

Målet er at give dig adgang til præcis den ekspertise, der gør en reel forskel for dig og din virksomhed – både nu og på sigt.

Indhold er hentet

NextStep er for iværksættere, der:

  • har klare ambitioner om vækst
  • er klar til at arbejde målrettet med udviklingen af deres virksomhed
  • har en veltestet forretningsmodel eller et produkt med stort potentiale
  • har et tydeligt behov for kompetenceudvikling eller rådgivning, der kan skubbe virksomheden fremad
  • Derudover skal du have CVR nr. og dit CVR nr. må maksimalt være 7 år gammelt på ansøgningstidspunktet.

 

Hvad koster det at deltage i NextStep?

 

Hvis du blivet optaget på NextStep, så er det ikke helt gratis at deltage. Du har to muligheder for at betale:

Betal med din tid. Registrér minimum 70 timer. Vi ved, at man som iværksætter ikke har ubegrænsede midler, så derfor har du mulighed for at betale for deltagelsen ved at registrere den tid du anvender på projektet.

eller betale et gebyr på 8.000 kr. + moms. Vil du undgå det administrative arbejde med tidsregistrering? Så kan du vælge at betale et kontant deltagergebyr. Vi sender dig en faktura, hvis du bliver optaget på NextStep.

 

 

  

 

 

 

 

  

Iværksætterkursus: Iværksætteri i praksis

Alle iværksættere i kommunerne i Trekantområdet har mulighed for at deltage i iværksætterkurset “Iværksætteri i praksis”. Her bliver du klædt godt på til et liv som iværksætter. Uddannelsen foregår over syv aftener, hvor du arbejder med din egen forretningsplan og får feedback fra underviserne og ikke mindst de andre deltagere.

 

Erfaring viser, at succesraten er højere blandt iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus i forbindelse med opstarten af egen virksomhed. Derfor er det en rigtig god idé at deltage, da du bliver klædt på til et liv som iværksætter.

 

Uddannelse er tilrettelagt af Udviklingscenter Syd, Erhvervsakademi Lillebælt og Trekantområdet Danmark. Undervisningen giver 10 ECTS point og er derfor på akademi-niveau. Derfor kan du også vælge at afslutte kurset med en eksamen, hvor du afprøver din forretningsplan.

 

Det koster 1.000 kr. at deltage, hvilket inkluderer bogen “iværksætteri i praksis”.

 

Kurset bliver afholdt normalt afholdt i Haderslev, Vejle eller Kolding.

 

Find det næste iværksætterkursus her! 

 

 

 

   

Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Sydjylland har også tilbud til iværksættere i Billund

Som iværksætter i Billund Kommune kan du få supplerende sparring og rådgivning hos Erhvervshus Sydjylland. Fordelen ved dette er, at de ofte er meget specialiseret i netop din branche. I fællesskab med en af deres rådgivere skaber i et overblik over dine vækstmuligheder.

 

Erhvervshus Sydjylland har kontor i Vojens.


Du kan kontakte Erhvervshuset på tlf. 70 23 55 15, hvis du vil vide mere om deres sparring og de programmer, som de tilbyder. Du kan desuden besøge deres hjemmeside her!

 

 

 




2. Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Billund
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.