Iværksætterrådgivning i Brønderslev Kommune
Start med vejledning fra Brønderslev Erhverv
Erhvervskontoret i Brønderslev Kommune hedder Brønderslev Erhverv, og det er der du henvender dig, hvis du planlægger etablering af egen virksomhed.
Her har du mulighed for at få gratis iværksætterådgivning.
Erhvervskontoret i Brønderslev er lidt anderledes end i de fleste andre kommuner. De har udviklet et mailsystem, så du får sendt nogle vejledningsmail undervejs i din opstart. Brønderslev Erhverv har ligeledes produceret en række Podcast, som du kan høre her.
StartUp Club Brønderslev

Alle erhvervskontorerne i de 11 kommuner i Nordjylland har etableret en StartUp Club som et nyt tilbud til iværksættere. Den gamle ordning - Nordjysk Iværksætter Netværk (NiN) - med offentlige tilskud er efterhånden lukket, så nu har man allieret sig med en gruppe af dedikerede private rådgivere, der all ønsker at bidrage til udviklingen af nye virksomheder i deres kommune.
Henvend dig til Brønderslev Erhverv for at høre nærmere!
Netværket Next
NEXT er et relativt nyt netværk i Aalborg og omegn. Det er også åbent for iværksættere fra Brønderslev Kommune.
I NEXT er målgruppen erfarne iværksætter og der fokuseres på at udnytte de erfaringer, der er opbygget over årene.
Tovholder for netværket er Lise Nordklitgaard fra Verbesser, der faciliterer flere netværk for virksomheder og iværksættere, men også fx temanetværk om kunstig intelligens (IA).
Next mødes 1 gang om måneden ved Syndikatet, Møllegade 11A, 9000 Aalborg. Møderne fra kl. 17.30-20.30.
Se mere om Next Netværket på Verbessers hjemmeside.
Iværksætteruddannelsen ved
Infolinkkurser og Aalborg Handelsskole
Hvis du er ledig er der gode muligheder for at få Jobcenteret til at bevilge et iværksætterkursus forløb, hvor du på 6 uger kan få en grundig indføring, hvad det vil sige at være iværksætter. Se linket her!
Undervisningen indeholder en blanding af oplæg, selvstændigt arbejde, gruppearbejde og personlig sparring, så du er sikker på at få gennemtænkt din forretningsidé på alle leder og kanter, og så du kan få svar på alle de spørgsmål, du ligger inde med.
Læs mere om iværksætterudannelsen her!
Undervisningen foregår online.
Next Step tilskud til rådgivning
NextStep er et tilbud til ambitiøse iværksættere, som er klar til at tage næste skridt på deres iværksætterrejse. Med NextStep kan du få op til 34.000 kr. til at købe dybdegående og specialiseret rådgivning, der hjælper dig med at løse konkrete udfordringer og accelerere udviklingen af din virksomhed.
Få adgang til førende eksperter, som kan rådgive dig om lige præcis dét, du har brug for, for at kunne sætte fart på udviklingen af din virksomhed. Der ingen begrænsninger på, hvad tilskuddet kan bruges til. Hvad end det er rådgivning inden for salg, markedsføring, branding, ledelse eller andre fagområder, så kan NextStep give dig et boost.
Målet er at give dig adgang til præcis den ekspertise, der gør en reel forskel for dig og din virksomhed – både nu og på sigt.
Indhold er hentet
NextStep er for iværksættere, der:
- har klare ambitioner om vækst
- er klar til at arbejde målrettet med udviklingen af deres virksomhed
- har en veltestet forretningsmodel eller et produkt med stort potentiale
- har et tydeligt behov for kompetenceudvikling eller rådgivning, der kan skubbe virksomheden fremad
- Derudover skal du have CVR nr. og dit CVR nr. må maksimalt være 7 år gammelt på ansøgningstidspunktet.
Hvad koster det at deltage i NextStep?
Hvis du blivet optaget på NextStep, så er det ikke helt gratis at deltage. Du har to muligheder for at betale:
Betal med din tid. Registrér minimum 70 timer. Vi ved, at man som iværksætter ikke har ubegrænsede midler, så derfor har du mulighed for at betale for deltagelsen ved at registrere den tid du anvender på projektet.
eller betale et gebyr på 8.000 kr. + moms. Vil du undgå det administrative arbejde med tidsregistrering? Så kan du vælge at betale et kontant deltagergebyr. Vi sender dig en faktura, hvis du bliver optaget på NextStep.
Erhvervshus Nordjylland

Som iværksætter i Brønderslev (og i resten af Nordjylland) har du mulighed for at supplere den rådgivning du kan få på erhvervskontoret med rådgivning fra Erhvervshus Nordjylland. Erhvervshus Nordjylland har hovedkontor på Novi i Aalborg og filial på Mors.
Erhvervshusets konsulenter er gratis at benytte, kan tilbyde en specialiseret rådgivning, og de har et stærkt netværk af både private og offentlige samarbejdspartnere.” Og på iværksætterområdet er de super dygtige.
Erhvervshuset udbyder flere EU finansierede programmer bl.a. Nordjysk NewBizz, hvor bl.a. Brønderslev Erhverv og Turisme fungerer som Vækstguide, for de iværksættervirksomheder, der godkendes i programmet.
Erhvervshuset træffes på telefon 70 21 08 08 eller klik her.
Denne side om iværksætteri i Brønderslev er støttet af Iværksætteruddannelsen, Jysk Rekruttering og Basis Tryk grafisk design.
|