Iværksætterrådgivning i Høje-Taastrup KommuneIngen lokal erhvervsservice i Høje-Taastrup kommune.Mange kommuner har et lokalt erhvervskontor eller erhvervsservice enhed, men det har man desværre ikke i Høje-Taastrup kommune. Men det bør overhovedet ikke betyde, at du fravælger rådgivning i forbindelse med start af egen virksomhed. Snarere tværtimod....
Iværksættere i Høje-Taastrup kommune henvises til Erhvervshus Hovedstaden for iværksætterhjælp. Og selv om Erhvervshus Hovedstadens iværksætterkonsulenter er super dygtige, så er de også ret travlt optaget.
Men der er meget du kan gøre selv:
1. Læs vores IværksætterGuide. 2. Find en revisor til at hjælpe dig. 3. Find evt. iværksætterkursus i arrangementskalenderen. 4. Se om der er kurser i IværksætterDanmark du kan benytte. 5. Find dig et marketingbureau/reklamefirma/webbureau 6. Find dig en advokat
Erhvervshus HovedstadenSom iværksætter i Høje-Taastrup Kommune kan du hente hjælp hos Erhvervshus Hovedstaden. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder rådgivning til alle iværksættere i hele Region Hovedstaden. Du får her en sparringspartner, der giver dig kvalificeret og målrettet sparring på din virksomheds vækstpotentiale.
Deres konsulenter er uvildige, professionelle og målretter virksomhedes vækstplan efter din virksomheds behov og muligheder.
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder iværksætterhjælp og vejledning til virksomheder fra 0-3 år samt før startere.
Der tilbydes Iværksætterintroer, som er en tre-fire timers workshop om basal forretningsudvikling, valg af virksomhedsform, grundlæggende salg og markedsføring etc. Disse vil løbende blive afholdt i hele hovedstadsregionen.
Men forbered dig gerne godt inden starten. Du kan bl.a. med fordel læse Startinfo's IværksætterGuide, så du er lidt forberedt.
Er du herefter klar til at gå videre, kan du kontakte Erhvervshus Hovedstadens Hotline på telefon 30 10 81 15 i tidsrummet 09.30 – 12.30 på alle hverdage. Du kan også sende en mail med spørgsmål til Ivaerksaetter@ehhs.dk.
Erhvervshuset tilbyder også 1:1 vejledningsforløb til dig, som har et cvr-nummer, et klart pitch, samt indledende markedserfaring. De individuelle vejledninger bruges ikke længere til afklaring af grundlæggende spørgsmål omkring moms, skat, virksomhedsform etc.
Høje-Taastrup ErhvervsforumHøje-Taastrup Erhvervsforum er et mødested for lokale virksomheder - herunder mindre og mellemstore virksomheder. Der afholdes blandt andet netværksmøder, hvor du kan få kontakt til andre iværksættere i Høje-Taastrup Kommune. Målet er at skabe kommercielle muligheder for medlemmerne - blandt andet gennem disse netværksmøder.
Høje Taastrup Erhvervsforum er en medlemsbaseret organisation. Kontingentet afhænger af din virksomheds størrelsen. Priserne starter fra 1.200 kroner.
IværksætterDanmark har en pulje, hvor du som ret nyetableret iværksætter kan få tilskud til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning. Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling? Next Step understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt. Iværksættere der har søgt og opnået bevilling fortæller at det er super let. Du får tildelt en vækstguide der hjælper dig, og du får mulighed for at finde et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, som kan hjælpe dig. Når du bliver godkendt dækkes op til 75 % af regningen. Du kan dog max. få 27.000 kr. i tilskud. BEMÆRK! ANSØGNINGSFRIST VAR 15. SEPTEMBER - DET VIDES ENDNU IKKE HVORNÅR PULJEN ÅBNER IGEN. Læs mere om Next Step Iværksætterpuljen!
IværksætterDanmarkErhvervshusene er gået sammen om et nationalt program for iværksættere.
Tjek vores arrangementskalender for at finde de udbudte kurser. Der udbydes både online forløb og events med fysiskfremmøde, typisk afholdt i København.
HIP Hovedstadens Iværksætterprogram lukkerDu har måske tidligere hørt om iværksætterprogrammet HIP og om workshops mv.? Det program udløber nu og erstattes af et nyt iværksætterprogram, som kommer til at hedde Iværksætter Danmark. Du kan se mere på hjemmesiden her!
|
|
|
2. Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Høje-Taastrup ![]() |