Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Startinfo & Hans Peter Wolsing
 

Iværksætterrådgivning i Thisted Kommune

 

Start din iværksættertilværelse hos Thy Erhvervsforum

 

Hvis du er iværksætter i Thisted Kommune, er du ret godt stillet! Næsten alle de kommunale erhvervskontorer gør et godt stykke arbejde, men Thy Erhvervsforum har været et ualmindeligt velfungerende erhvervskontor i mange år. 

 

Se hvem du skal kontakt her!

 

Thy Erhvervsforum har kontor i Thisted Huset på Tilstedvej 73.

 

Men erhvervskonsulenterne kan også træffes hver mandag fra kl. 14-17.00 (eller efter aftale) på adressen Bredgade 123 i Hurup.

 

Udover tilbud om iværksætterrådgivning er Thy Erhvervsforum en medlemsbaseret organisation, hvor vi vil opfodre dig til at blive medlem. Et medlemsskab af det lokale erhvervsråd eller den lokale erhvervsforeningen er begyndelsen til et godt netværk som kommende selvstændig. Det er iøvrigt gratis for iværksættere at blive medlem. Læs mere her!

 

Business Boost fortsætter i Thisted

I Thisted kommune har man valgt at videre føre Business Boost, fra det nu lukkede Iværksætterdanmark.

 

Ordningen giver iværksættere mulighed for at søge et tilskud på 5.200 kr. til rådgivning, kompetenceudvikling eller undervisning.

 

Business Boost er en mulighed for dig, der:

  • Har stiftet en virksomhed
  • Har et CVR-nummer som er max syv år gammelt
  • Har fået dine første kunder
  • Har sikret din første omsætning
  • Benytter lokale leverandører (hvis muligt)

 

Thy Erhvervsforum har etableret et mentorkorps

Thy Erhvervsforum har etableret et mentorkorps. Det vil sige du som iværksætter fremover kan få tilknyttet en mentor til din iværksættervirksomhed. Ud fra en konkret udfordring eller opgave efterspørger du viden og erfaring fra en erfaren ejerleder. For at blive mentor skal man have en god og solid erhvervsbaggrund og kan på baggrund deraf tilbyde rådgivning og sparring i en periode. Det kan være guld værd for din opstart. Læs mere på linket her:

 

https://thyerhvervsforum.dk/nyheder/mentorkorps 

 

 

StartUp Club Thisted

StartUpClub Thisted

Alle erhvervskontorerne i de 11 kommuner i Nordjylland har etableret en StartUp Club som et tilbud til iværksættere. Det gælder også i Thisted Kommune. hvor man har allieret sig med en gruppe af dedikerede private rådgivere, der alle ønsker at bidrage til udviklingen af nye virksomheder i deres kommune.

  

StartUp Club Thy Iværksætterforløb

 

Henvend dig til Thy Erhvervsforum for at høre nærmere!

 

Det er vigtigt at du få rådgivning inden starten. Og det skal helst være fra både revisor, advokat og reklamebureau foruden naturligvis den iværksætterrådgivning du kan få fra Thy Erhvervsforum. Så har du et godt grundlag til at træffe beslutning om din start af egen virksomhed.

 


 

Next Step tilskud til rådgivning

NextStep er et tilbud til ambitiøse iværksættere, som er klar til at tage næste skridt på deres iværksætterrejse. Med NextStep kan du få op til 34.000 kr. til at købe dybdegående og specialiseret rådgivning, der hjælper dig med at løse konkrete udfordringer og accelerere udviklingen af din virksomhed.

 

Få adgang til førende eksperter, som kan rådgive dig om lige præcis dét, du har brug for, for at kunne sætte fart på udviklingen af din virksomhed. Der ingen begrænsninger på, hvad tilskuddet kan bruges til. Hvad end det er rådgivning inden for salg, markedsføring, branding, ledelse eller andre fagområder, så kan NextStep give dig et boost.

Målet er at give dig adgang til præcis den ekspertise, der gør en reel forskel for dig og din virksomhed – både nu og på sigt.

Indhold er hentet

NextStep er for iværksættere, der:

  • har klare ambitioner om vækst
  • er klar til at arbejde målrettet med udviklingen af deres virksomhed
  • har en veltestet forretningsmodel eller et produkt med stort potentiale
  • har et tydeligt behov for kompetenceudvikling eller rådgivning, der kan skubbe virksomheden fremad
  • Derudover skal du have CVR nr. og dit CVR nr. må maksimalt være 7 år gammelt på ansøgningstidspunktet.

 

Hvad koster det at deltage i NextStep?

 

Hvis du blivet optaget på NextStep, så er det ikke helt gratis at deltage. Du har to muligheder for at betale:

Betal med din tid. Registrér minimum 70 timer. Vi ved, at man som iværksætter ikke har ubegrænsede midler, så derfor har du mulighed for at betale for deltagelsen ved at registrere den tid du anvender på projektet.

eller betale et gebyr på 8.000 kr. + moms. Vil du undgå det administrative arbejde med tidsregistrering? Så kan du vælge at betale et kontant deltagergebyr. Vi sender dig en faktura, hvis du bliver optaget på NextStep.

 

 

 


 

 

PARTNERE

I THISTED KOMMUNE:

 

 


Revisionsfirmaet Beierholm i Thisted hjælper gerne iværksættere


 
 
Infolinkkurser og iværksætteruddannelsen iværksætterkursus

 

 

 

 

Thy og Co

Der er flere gode muligheder for lokaler i Thisted kommune, også i forskellige fysiske iværksættermiljøer. Se oversigten på siden her!

 

Men Thy Erhvervsforum driver faktisk selv et miljø i Thisted, hvilket giver dig mulighed for dels at blive en del af et nætværk af andre selvstændige, men også at være tæt på Thy Erhvervsforums medarbejdere. De har fingeren på pulsen i Thisted kommune.

 

En medarbejder fra Erhvervshus Nordjylland er iøvrigt ofte tilstede på kontoret.

 

Se mere om Thy og Co her! 


 

 

 

 

 

 

Erhvervshus Nordjylland 

Erhvervshus Nordjylland hjælper også iværksættere i Thisted

Som iværksætter i Nordjylland har du mulighed for at supplere den rådgivning du kan få på Thy Erhvervsforum med rådgivning fra Erhvervshus Nordjylland. Erhvervshus Nordjylland har kontor på Mors (filial) og ellers hovedkontor på Novi i Aalborg.


Erhvervshusets konsulenter er gratis at benytte, kan tilbyde en specialiseret rådgivning, og de har et stærkt netværk af både private og offentlige samarbejdspartnere.

 

Erhvervshuset har et tæt samarbejde med Thy Erhvervsforum om vejledning af iværksættere og  virksomheder i Thisted kommune, og medvirker ved forskellige fælles udviklingstiltag og projekter.

 

Erhvervshuset udbyder flere EU finansierede programmer.

 

Erhvervshuset træffes på telefon 70 21 08 08 eller klik her.


 

 

 

   

Private rådgivere i Thisted kommune 

Som iværksætter har du typisk brug for flere private rådgivere for at komme godt i gang og få succes med din virksomhed. Det koster dig selvfølgelig lidt penge, men det kan koste langt mere at "spare" rådgivning væk!

 

Bogføring, moms og skat er for mange iværksættere næsten sort tale, og her er det vigtigt du får styr på det sammen med din revisor. 

 

Udover den økonomiske rådgivning fra revisor vil det næste altid være en god idé med juridisk rådgivning fra en advokat. En hver iværksætter eller virksomhed bør have en advokat man kan ringe til. Selv om din virksomhed måske er meget lille i starten, vil det være godt med en gennemgang af dine kontrakter, salgs- og leveringsbetingelser, evt. lejekontrakt og naturligvis stiftelsespapirer ved registrering af ApS eller A/S. Ligeledes hvis I er 2 eller flere, der ejer firmaet bør I gennemgå forholdene med en advokat.

 

Endelig er det en rigtig god idé at få et firma, der har forstand på kommunikation og markedsføring til at hjælpe dig. Et reklamebureau eller et webbureau er næsten nødvendigt, hvis du vil være synlig i markedet. Og det vil du jo! Det er samtidig en god idé at få et godt logo design, så dit firma bliver genkendt af dine kunder. Og det med en "fætter", der kan lave din hjemmeside er meget sjældent anbefalelsesværdigt.

 

Der kan være andre rådgivere, du bør benytte, men ovenstående er de mest basale for størstedelen af almindelige iværksættere. 

 

I Thisted kommune er der gode muligheder for at du kan finde kompetente rådgivere, der kan hjælpe dig. Vi kan naturligvis anbefale vore partnere, hvis logo'er du kan se i højre side af siderne om Thisted. Så ta' imod alt den iværksætterstøtte du kan få!

 

 

Denne side om iværksætteri i Thisted er støttet af Thy Erhvervsforum,  Revisionsfirmaet Beierholm - Vi skaber Balance samt Iværksætteruddannelsen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




2. Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Thisted
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.