Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Kerteminde Kommune og andre myndigheder

 

Virksomhed drevet fra egen bolig 

Vil du drive virksomhed fra hjemmet? Det kan du, hvis du driver et liberalt erhverv. De liberale erhverv er kontorvirksomheder som eksempelvis revisor, advokat, konsulent og lignende. Du må også gerne drive frisørvirksomhed fra hjemmet. Uanset hvilken type virksomhed, du driver, skal du overholde nogle regler, når du driver virksomhed fra hjemmet: 

 

-      Du skal selv bo i boligen, som du driver virksomhed fra 

-      Der må ikke være ansatte i din virksomhed 

-      Virksomheden må ikke være til gene for området 

-      Parkering skal foregå på egen grund 

 

Vi anbefaler, at du tager en snak med din kommune om deres forståelse af de liberale erhverv, inden du etablerer virksomhed i hjemmet. Der kan nemlig være forskellige opfattelser af de liberale erhverv, og flere virksomheder er kommet i klemme og tvangsflyttet eller lukket på grund af forskellige forståelser. 

 

Bor du i lejebolig, kan der være andre regler for dig. Du skal altid spørge din udlejer, inden du etablerer virksomhed i din lejebolig. 

 

Du kan med fordel tage en snak med din revisor eller en skatterådgiver, når du vælger at drive virksomhed fra hjemmet. Der kan nemlig være nogle ændrede skattemæssige forhold i den forbindelse.

 

Virksomhed i lejede lokaler

Hvis du lejer eller købe eksisterende lokaler, skal du nogle gange søge om byggetilladelse – også selvom du slet ikke bygger. Når du ændrer lokalernes anvendelse, kræver det tilladelse fra kommunen. Den tilladelse får du gennem en byggetilladelse. Det vil sige, hvis du for eksempel ændrer butikslokaler til cafélokaler, kræver det byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Du kan se hvilke erhvervslokaler, der er ledige i Kerteminde Kommune lige her

 

Vil du bygge egne lokaler?

Hvis du vil bygge lokaler, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke begynde byggeriet, før du har fået en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Du er altid velkommen til at kontakte Team Byggesag, hvis du har nogle spørgsmål til, hvor du finder de relevante oplysninger til din ansøgning. 

 

Der pålægges et gebyr i forbindelse med behandlingen af din byggesag. Gebyret beregnes på timebasis.

 

Du kan se hvilke grunde, der er til salg i Kerteminde Kommune lige her

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

 

 

Skal du bruge en alkoholbevilling i Kerteminde Kommune?

Hvis du i din virksomhed vil servere stærke drikke – herunder gælder øl og vin også – skal du have alkoholbevilling. Du må nemlig ikke servere alkohol uden en alkoholbevilling. Der er flere regler, der skal overholdes, når du søger om alkoholbevilling. Du skal blandt andet være fyldt 25 år, medmindre du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen. 

 

Du søger om alkoholbevilling ved Fyns Politi, og du finder ansøgningsblanketten og flere informationer her

 

Hvis du skal holde enkeltstående arrangement med alkoholservering, skal du have lejlighedstilladelse. 

 

Serveringsvirksomhed

Hvis du vil starte serveringsvirksomhed, kan du med stor fordel læse restaurationsplanen for Kerteminde Kommune. Her kan du læse meget mere om alkoholbevilling, udvidet åbningstider og udeservering. Du finder restaurationsplanen lige her

 

Vil du servere udendørs, kræver det tilladelse fra Kommunen (Trafik og Anlæg) – uanset om serveringen foregår på egen grund eller offentligt areal. 

 

Den almindelige lukketid i Kerteminde Kommune er mellem kl. 02.00 og 05.00. Hvis du ønsker at holde åbent i dette tidsrum, skal du have særskilt tilladelse fra kommunen. 

 

Offentlige udbud

Hvis du vil være leverandør til Kerteminde Kommune, kan du se hvilke aktuelle udbud, der er lige her

 

 

 




2. Arrangementer og events i Kerteminde4. Er du elev eller studerende i Kerteminde?
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.