Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

København - Kapital til start og vækst i Københavns kommune

 

Langt de fleste almindelige iværksættere får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Og de er jo praktisk talt alle tilstede i København og omegn.

 

Men for nogle kan det give menig at søge lidt bredere. Og nogle gange kan man endda opnå et tilskud til nogle aktiviteter,

 

Fx er Vækstfonden en mulighed for nogle, også hvis du bliver mødt med krav om kaution i banken... 

 

Se i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere her! (åbnes på ny side)

 

Nedenfor har vi oplistet nogle af dine muligheder som iværksætter i København:

 


 

 

NextStep -> få op til 25.000 kr. i tilskud

IværksætterDanmark tilbyder udover de mange super gode kursusforløb, workshops mv. også tilskud til konsulentbistand.

 

I NextStep-puljen kan du som ret nyetableret iværksætter skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning. 

 

Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling?

 

Forudsætningen for at få adgang til NextStep er det en forudsætning, at du tidligere har deltaget i en af workshopene.

 

IværksætterDanmark understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt: Find et kursus  eller en workshop og meld dig til. Når du har gennemført det, udarbejder du en ret enkel ansøgning til NextStep forløbet. Det er ikke så svært at blive godkendt.

 

Når du er godkendt tildeles du en Vækstguide som hjælper dig videre og du finder derfter en konsulent, der kan hjælpe dig. Her dækkes op til 80 pct. af regningen. Du kan dog max. få 25.000 kr. i tilskud.

 

Læs mere både kursustilbud og NextStep forløb hos IværksætterDanmark

 


 

SMV digital

SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.

 

Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.

 

Kontakt Erhvervshus Hovedstaden for at høre nærmere.

 

 


 Vækstfonden tilbyder finansiering til iværksættere og små virksomheder

Vækstfonden

Vækstfonden er en fond, der er stiftet og ejet af Staten. Formålet er at sikre fornyelse og vækst i det danske erhvervsliv ved at yde lån, kautioner mv.

 

Vækstfonden har en hel del "produkter på hylderne", men i det følgende skal vi kun beskrive de 2 mest relevante tilbud til iværksættere.

 

1. Vækstkaution

Ikke alle iværksættere har lige let ved at opnå lån eller tilstrækkeligt lån i deres eget pengeinstitut. Sådan har det altid været og vil nok også ved blive at være. I nogle perioder er det sværere afhængigt af konjunkturerne (gode og dårlige tider) og i nogle periode kan næsten alt lade sig gøre. 

 

Men noget af det der gør det svært for iværksættere, er jo at man ingen historik har i virksomheden. Der er intet regnskab, så et lån bevilges stort set udfra forventninger om fremtiden og udfra tiltro til dig som person, din forretningsplan mv.

 

Og nogle gange er pengeinstituttet egentligt positive, men føler lidt det er en stor risciko, selvom de overordnet set tror på dit projekt.

 

I de tilfælde kan Vækstkaution fra Vækstfonden, være en super god løsning til at du kan få finansieret din opstart.

 

Kautionen kan være på op til 75% af lånesummen og den kan løbe i max. 10 år. Det koster så lidt... 1,5 % af lånebeløb i engangsudgift og 2% af lånebeløb i årlig præmie. 

 

Rent praktisk er det banken, der bevilger et lån til dig under forudsætning af kaution fra Vækstfonden. For at din bank eller sparekasse kan anmode Vækstfonden om kaution til et lån til din nye virksomhed, skal du skriftligt give tilladelse til de må vidergive din oplysninger til fonden. Det kan du gøre på dokument, der åbnes i en wordfil her!  

 

Og du kan se faktaark på Vækstkaution i pdf her!

 

2. Startlån

Der er tale om risikovillige lån til helt nye virksomheder. Kravene er at man har et færdigt produkt (eller serviceydelse) og der skal være et begyndende salg. Og så skal din virksomhed være ny! 

 

Du kan normalt låne mellem 400.000 kr. og 1,5 mio kr. 

 

Lånet ydes direkte fra Vækstfonden til dig. Renten er lidt højere end normalt ved et banklån, men der er jo også tale om et risikovilligt lån på et tidspunkt, hvor du ikke er kommet ret langt.

 

Læs mere om lån til opstart af virksomhed her!

 

 

Kontaktinfo for Vækstfonden på Sjælland:

Hellerup, Strandvejen 104A, 2900 Hellerup

Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Tlf, 35 29 86 00, mail vf@vf.dk 

Vækstfondens hjemmeside kan du finde her!

 


 

Investorkapital fra en Business Angel

Danish Business Angels netværk tilbyder investering i iværksættervirksomheder

Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.

Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.

 

Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.

 

Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.

 

Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/

 


 

 

Innovationsfonden

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.

 

Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.

 

Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her! 

 

Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

 

Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve  ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:

 

 

 

 


 

 

GRE­A­TER CO­PEN­HA­GEN EU OF­FI­CE (STOR KØBENHAVNS EU KONTOR)

I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.

 

Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.

 

Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her! 

 

 


Siderne om iværksætteri i København præsenteres i samarbejde med Qred Erhvervslån, Revision Limfjord - bogføring og revision, BOB Linkbuilding samt itn ∣ vision - software, salg og lagerstyring til webshops.

 

 

PARTNERE I

KØBENHAVNS KOMMUNE:

 Få mere trafik fra Google, tjek dine muligheder med BOB Linkbuilding

 

 

 

 

Revision Limfjord - bogføring og revision

 

 

 

Qred tilbyder erhvervslån til iværksættere i København

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansøg om et erhvervslån 

 

Web2sale tilbyder webshopløsninger til iværksættere




6. Københavns Kommune og andre myndigheder8. Sociale medier, gode links mv. i København
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.