Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Middelfart Kommune og andre myndigheder

 

Virksomhed drevet fra egen bolig 

Som iværksætter kan det være attraktivt at starte ud med at drive virksomhed fra hjemmet. Dette kan lade sig gøre, hvis du driver et liberalt erhverv. Et liberalt erhverv er en kontorvirksomhed - eksempelvis revisor, advokat, konsulent og lignende. Du må også gerne drive frisørvirksomhed fra hjemmet. Der er dog nogle forudsætninger, der skal opfyldes, når du driver erhverv fra hjemmet: 

  • Du skal selv bo i den bolig, som du driver erhverv fra 

  • Du må ikke have ansatte i din virksomhed

  • Din virksomhed må ikke være til gene for nabolaget 

  • Parkering skal foregå på egen grund 

Du skal være opmærksom på hvor stor en del af hjemmet, som optages af erhverv, da det kan have betydning for, om du må drive erhverv i hjemmet uden tilladelse eller ej. Så tag derfor en snak med kommunen om det. I den forbindelse kan det også være smart lige at høre om deres forståelse af de liberale erhverv. Vi har nemlig før hørt om virksomheder, der er kommet i klemme på grund af forskellige forståelser af de liberale erhverv. Så spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. 

 

Virksomhed i lejede lokaler

Mange vælger at leje eller købe lokaler til at drive virksomhed fra. Men det mange måske ikke ved er, at du nogle gange skal søge om byggetilladelse, selvom du slet ikke skal bygge. Det er nemlig fordi, at det kræver byggetilladelse, hvis man ændrer lokalerens anvendelse. Det vil sige, hvis du for eksempel laver butikslokaler om til kontorlokaler. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Du skal være opmærksom på, at der ligger nogle lokalplaner, der kan være afgørende for, om du må drive erhverv - og hvilke typer af erhverv, der må drives. Tag derfor et kig på disse! 

 

Vil du bygge egne lokaler?

Du skal altid søge om byggetilladelse, når du selv vil bygge lokaler. Du må ikke begynde at bygge uden at have en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Der er mange ting, du skal ansøge om, når du planlægger at bygge. Derfor er research en rigtig god idé. På portalen Byg og Miljø kan du se hvilke regler, der er gældende i det område, du planlægger at bygge. Derudover kan det også være en god idé at tage en snak med din kommune. 

 

Du kan se ledige erhvervsarealer i kommunen her

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

  

 

Alkoholbevilling

Starter du serveringsvirksomhed, og vil du servere stærke drikke (herunder øl og vin) til dine gæster? Så skal du huske at søge om alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol uden at have en alkoholbevilling. Som ansøger skal du være fyldt 25 år, men hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 23 år. 

 

Du søger om alkoholbevilling ved Fyns Politi. Du finder ansøgningsblanketten her

 

Hvis du skal holde arrangementer i din virksomhed, hvor du sælger alkohol til, kan du søge om lejlighedstilladelse hos Fyns Politi. 

 

Serveringsvirksomhed 

Hvis du skal starte serveringsvirksomhed, anbefaler vi, at du tager et kig på restaurationsplanen for Middelfart Kommune. Her kan du blive klogere på alkoholbevilling, udvidet åbningstider og generelle retningslinjer for serveringsvirksomheder i Middelfart Kommune. Bemærk. Planen er flyttet fra kommunes hjemmeside, så prøv at kontakte dem.

 

I restaurationer og andre serveringssteder skal der på normal vis holdes lukket mellem kl. 02.00 og 05.00. Du kan søge om tilladelse fra bevillingsnævnet til at holde åbent i den almindelige lukketid. I vurderingen af dette tages der højde for miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn. 

 

Offentlige udbud 

Vil du være leverandør til det offentlige? Du kan se hvilke udbud, der er i Middelfart kommune her

 

 

 

 




3. Arrangementer og Events i Middelfart Kommune5. Er du elev eller studerende i Middelfart?
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.