Er du elev eller studerende i Odsherred?Og interesserer du dig for iværksætteri, og kunne tænke dig at beskæftige dig med det i en del af dit uddannelsesforløb?
Så læs med her nedenfor.
Bemærk! Siderne til elever og studerende i Odsherred Kommune, er under opdatering, så alt er ikke med endnu.
I forbindelse med en del uddannelsesinstitutioner kan man som studerende være heldig at få adgang til et iværksættermiljø - et studentervæksthus. Måske er der et i din kommune eller i en nabokommune, hvor du kan etablere din startup og få sparring og inspiration fra andre unge iværksættere. En af Startinfo's gode samarbejdspartnere, Kooperationen, har lavet et oversigtskort over studentervæksthuse i Danmark. Se oversigten her! Odsherred Efterskole - OE BusinessEfterskolen har et særligt tilbud til elever i 10. skoleår. hvor man på linjen OE Business får internationale forretningserfaringer, real-life. Du får vækket din indre entreprenør og iværksætter, og blive en del af en ny generation af globale iværksættere.
På OE Business får du en alm. 10-klasses prøve i dansk, matematik og engelsk, men i tilgift relevante elementer fra EUX og HHX. OE Business samarbejder med blandt andet Niels Brocks Iværksættergymnasium og en række spændende mennesker og organisationer.
OE Business er en ambitiøs linje for elever med særlig interesse for iværksætteri, virksomhedsdrift, markedsføring, idéudvikling, international forretning, projektarbejde m.m. OE Business er forankret i virkelighedens omskiftelige og uforudsigelige forretningsverden. Find Odsherred Efterskole på linket her!
Edison OpfinderkonkurrenceI grundskolen - altså en folkeskole eller en friskole - kan elever i Odsherred også deltage i Edison-projektet, som er en landsdækkende opfinderkonkurrence.
Målgruppen er elever i 6. og 7. klasse og det kan klart anbefales at deltage. Man tror måske ikke 6. og 7. klasses elever kan "opfinde" noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk.
Indrømmet! Konkurrencen fører ikke til mange nye patenter, men det fører til glade videbegærlige elever, der udfordrer traditionel tankegang på en kreativ måde.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
|
|
|
![]() | 6. Kapital til start og vækst i Odsherred ![]() |