Rådgivning for iværksættere i Ringsted KommuneRingsted Erhverv er klar med hjælp til iværksættereSom iværksætter i Ringsted Kommune kan du få individuel vejledning i deres iværksættervejledning. Du kan booke en vejledning og få de værktøjer, du har brug for, når du skal i gang med livet som selvstændig. Vejledningen kan handle om alt fra etablering, udvikling og markedsføring til drift, organisation og vækst. Vejledningen tager altså udgangspunkt i dig og dine udfordringer, og den er både uvildig og fortrolig. De kan desuden hjælp dig med at finde en ekstern sparringspartner, hvis i sammen vurderer, at det er nødvendigt.
Det kan være en rigtig god idé at tage imod den vejledning, du kan få. Flere statistikker viser nemlig, at iværksættere, der har modtaget vejledning i forbindelse med opstarten af egen virksomhed, har en højere “overlevelsesrate” end iværksættere, der ikke har fået vejledning.
Du kan læse om Ringsted Erhverv på linket her! Ringsted Erhverv har lavet en fin lille film om hvad de arbejder med og hvilke tilbud de har til dig som virksomhed og iværksætter.
|
|
|
Startup MasterclassDu kan også deltage i Startup Masterclass, som er et gratis forløb over seks dage, der giver dig håndgribelige og praktiske værktøjer, du kan bruge i praksis. Gennem forløbet får du viden fra sek rådgivere, der hver er blandt de dygtigste indenfor deres felt. Du får blandt andet redskaber til at nytænke og skalere, træning i at pitche din virksomhed til forskellige målgrupper, styrket din evne til at lede væksten og ikke mindst netværk med andre iværksættere og 1:1 rådgivning.
Startup Masterclass er målrettet virksomheder i Region Sjælland, der haft CVR-nummer i under 3 år. Tilmelding sker efter først til mølle princippet på tlf. 55 35 30 35 eller på startupmasterclass@vhsj.dk. |
|
|
Vækstfabrikken i RingstedVækstfabrikken er et iværksættermiljø, der tilbyder strukturerede rammer for forretningsudvikling. Der er fokus på vækst og udvikling, og der er derfor tale om mere end bare et kontorfællesskab. Som en del af vækstfabrikkerne kan du få tilknyttet en erfaren vækstkonsulent, der følger dig gennem dit forløb.
Sparring med en konsulent er din mulighed for at få ekspert på banen, der kan hjælpe dig videre. Konsulenterne har stor viden og erfaring med at drive egen erfaring. Konsulenterne kan for eksempel hjælpe dig med salg og markedsføring, strategi og ledelse, internationalisering, produktudvidelse og finansiering og økonomi. På Vækstfabrikkerne afholdes der løbende events og workshops, der er relevante for dig som iværksætter.
Derudover får du et stort netværk af andre virksomheder, der holder til på en af Vækstfabrikkerne. Bliv en del af netværket og udnyt det til din fordel. Netværk er vigtigt!
Iværksætterpuljen få op til 25.000 kr. i tilskudIværksætterpuljen kan du som ret nyetableret iværksætter bruge til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning.
Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling?
Iværksætterpuljen understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt: Find et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, og bliver du godkendt dækkes op til 80 pct. af regningen. Du kan dog max. få 25.000 kr. i tilskud.
Læs mere om Iværksætterpuljen!
|
|
|
Iværksætterkursus: iværksætteri i praksisRingsted Kommune tilbyder dig også et iværksætterkursus, der klæder dig godt på til et liv som iværksætter. Så kurset er for dig, der går og overvejer at starte egen virksomhed, ellers som allerede er i opstartsfasen.
Det er en super god idé at deltage i et iværksætterkursus, hvis du overvejer at starte egen virksomhed. Iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus i forbindelse med opstarten af egen virksomhed, har en højere “overlevelsesrate”, end iværksættere der ikke har.
Kurset forløber over 15 aftener, hvor du får konkrete værktøjer og vil få undervisning i emner som økonomi, salg, markedsføring og jura. Du vil møde undervisere der har speciale og praktisk erfaring indenfor de forskellige temaer. Du kan til slut vælge at samle al din læring i en forretningsplan.
Kurset afholdes i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og er en del af Akademiuddannelsen. Derfor svarer kurset også til 10 ECTS. Du kan afsluttet kurset med en eksamen.
Prisen for hele kurset er 1.995 kr., hvilket inkluderer kursusmaterialer og en sandwich ved hver undervisningsgang.
Du kan finde næste kursus her! |
|
|
Erhvervshus SjællandEr du iværksætter i Ringsted Komunne, har du mulighed for at få rådgivning og sparring med en af Erhvervshus Sjællands konsulenter. Sammen men konsulenten lægger du en plan for, hvordan du udvikler din virksomhed - og det er helt uden beregning. De tilbyder sparring indenfor en bred række fagområder og sammensætter et skræddersyet forløb, der matcher dit behov.
Du kan kontakte erhvervshus Sjælland på tlf. 55 35 30 35 og besøge deres hjemmeside her! |
|
|
2. Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler ![]() |