Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Syddjurs Kommune og andre myndigheder

 

Lovgivningen er i princippet ens i hele landet - også dermed adskiller Syddjurs sig ikke fra resten af DK. Men der er altså nogle forskelle, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere.

 

Hvis du har nogle spørgsmål eller er i tvivl om noget, kan du altid henvende dig ved Erhvervskontakten i Syddjurs Kommune.

 

Du tæffer dem på kommunekontoret Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft, tlf 21 35 36 57 eller mail bokr@syddjurs.dk. Se hjemmesiden her!

 

Hvis ikke de kan besvare dine spørgsmål, kan de helt sikkert henvise dig til den rigtige forvaltning i kommunen. 

 

 

Virksomhed drevet fra egen bolig 

Mange iværksættere vil gerne starte ude med at drive virksomhed fra hjemmet. Dette kan lade sig gøre, hvis du driver en liberal virksomhed. De liberale erhverv er kontorvirksomheder som advokat og revisor samt frisørvirksomheder. Der er dog også andre forudsætninger for, at du må drive virksomhed fra hjemmet: 

  • Du skal selv bo i boligen, som du driver virksomhed fra 

  • Du må ikke have ansatte i din virksomhed 

  • Virksomheden må ikke være til gene for området 

  • Parkering skal foregå på egen grund 

Der kan ligge nogle lokalplaner, der kan afgøre, om man må blande privat og erhverv i området. Tag lige et kig på disse også! 

 

Ekstra tip: Tag en snak med Syddjurs Kommune om deres forståelse af de liberale erhverv. Det ville være irriterende at komme i klemme på grund af forskellige forståelser. Det er nemlig set før, at virksomheder er kommet i klemme og tvangsflyttet eller lukket netop på grund af forskellige forståelser. 

 

Bor du til leje skal du have tilladelse fra din udlejer. Hvis du bor til leje i et boligselskab, må du som udgangspunkt ikke drive erhverv fra hjemmet. 

 

Virksomhed i lejede lokaler

Hvis du vil leje eller købe erhvervslokaler, skal du i nogle tilfælde søge om byggetilladelse - også selv om det ikke skal bygge. Du synes måske, det lyder lidt underligt. Men det er faktisk sådan, at hvis man ændrer aktiviteterne i erhvervslokaler, skal man have byggetilladelse. Det vil altså sige, hvis man for eksempel laver cafélokaler om til butikslokaler, skal man have byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Du kan se hvilke erhvervslokaler, der er til salg og leje i Syddjurs Kommune her

 

Vil du bygge egne lokaler?

Ønsker du at købe erhvervsgrund og bygge nye lokaler, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke bygge uden at have byggetilladelsen i hus. Du søger om byggetilladelse hos Byg og Miljø. 

 

Vær opmærksom på, at der er lokal- og kommuneplaner, der kan have betydning for dit byggeprojekt. 

 

Vi anbefaler, at du tager imod Syddjurs Kommunes tilbud om forhåndsdialog. Med en forhåndsdialog kan du tidligt i processen få afklaret de juridiske rammer for dit byggeprojekt - eksempelvis lokal- og kommuneplaner. Det kan også være en fordel at gennemgå omfanget af de nødvendige ansøgningsmateriale, så du kan få helt styr på din ansøgning, inden du sender den afsted. Der pålægges nemlig et byggesagsgebyr i forbindelse med behandlingen af din byggesagsansøgning. Gebyret beregnes på timebasis. 

 

Du kan se hvilke erhvervsgrunde, der er til salg i Syddjurs Kommune her

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

 

 

Alkoholbevilling på Syddjurs

Alle virksomheder, der serverer vin, øl og spiritus, skal have en alkoholbevilling. Virksomheder må ikke servere alkohol uden at have en alkoholbevilling. Du skal være fyldt 21 år for at søge om alkoholbevilling, men hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du kun være fyldt 18 år. Der er dog flere bestemmelser for, om du kan søge alkoholbevilling eller ej. 

 

Du søger om alkoholbevilling ved Østjyllands Politi. Du finder mere information om reglerne og ansøgningsblanketten her

 

Hvis du skal afholde enkeltstående arrangementer, hvor der serveres alkohol, skal du have tilladelse fra Østjyllands Politi. 

 

Serveringsvirksomhed 

Hvis du vil starte serveringsvirksomhed, kan det være en god idé at læse restaurationsplanen for Syddjurs Kommune. Her kan du blandt andet læse mere om alkoholbevilling og åbningstider. 

 

Den almindelige åbningstid for restaurationer i Syddjurs Kommune er til kl. 02.00. Det er muligt at søge om udvidet åbningstider til kl. 03.00 for almindelige restaurationer og til kl. 05.00 for restaurationer og diskoteker.

 

Offentlige udbud

Måske kan du blive leverandør til kommunen? Syddjurs Spildevand A/S og Forsyningsselskaberne i 5 andre kommuner ejer i fællesskab serviceselskabet Shared A/S. Deres udbudsplaner kan du se på linket her!

 

 

 

 




2. Arrangementer og events i Syddjurs4. Er du elev eller studerende i Syddjurs?
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.