Artikler og medier om iværksætteri
Indhold på siden:
-
-
-
-
-
Artikler om Iværksættere på Startinfo.dk:
Startinfo.dk præsenterer af og til iværksætter artikler om helt almindelige danske iværksætter. De traditionelle medier fokuserer næsten altid på vækstiværksættere og tech iværksættere, gerne med store investering og planer om ekspansion. Og det er fint. Respekt for det. Vi har bestemt som samfund brug for den type iværksættere. Men vi har også brug for alle de små virksomheder, etableret af ganske almindelige mennesker, der bare gerne vil være selvstændige.
Her er listen over iværksætterartikler ind til nu:
→ I Ringe på Fyn har Brian og Jesper etableret webshop med maling... Og så var de i Løvens Hule. → I Aalborg har Christian og Nicolai overtaget en bestående webshop og udviklet den med succes
Magasiner om Iværksætteri og Erhverv:

Bizz Up
Bizz Up er et erhvervsmagasin, som formidler inspiration, tips & tricks og ikke mindst motivation til dig der brænder for dit arbejde. Magasinet udgives 2 gange årligt og løbende på bizzup.dk og læses af mere end 100.000 erhvervsfolk både online og offline. Magasinet er gratis. Fysisk finder du Bizz Up Magasinet i DATs fly og i innovationsmiljøer og kontorfællesskaber landet over. Se mere på https://www.bizzup.dk/

Hjemmesiden www.bizzup.dk fungerer som online nyhedsmedie når det gælder iværksætter- og erhvervsnyheder Her kan du få tips, tricks, motivation, inspiration m.m. til at vækste din virksomhed!
BizzUp udgives af Lise Korsgaard, Skive. Læs det online her: https://www.bizzup.dk/laes-online/
Iværksætteren
Magasinet Iværksætteren udgives af Dansk Iværksætterforening.
Det kan læses online på Dansk Iværksætter Forenings hjemmeside.
Læs selv med her: https://www.d-i-f.dk/magasinet-ivaerksaetteren/
Ønsker du abonnemet på "Iværksætteren" kan du tegne det for 450 kr. pr. år for de 6 årlige udgivelser.
Dansk Iværksætter Forening er iøvrigt meget mere end magasin udgiver. Det er en interesseorganisation for Danske Iværksættere, som man iøvrigt kan blive medlem af helt gratis.
Dansk Iværksætter Forening arbejder også politisk, på at forbedre opstartsbetingelser og rammevilkår for iværksættere og iværksætteri i Danmark. Man vil skabe bedre vilkår for iværksættere, herunder beskatning, infrastruktur, finansiering og reducere bureaukrati.
Man påvirker således den politiske dagsorden gennem indspark til politiske udspil, møder med politikere & myndigheder og skaber partnerskaber og alliancer med andre interessenter inden for iværksætter
Hvert år udgiver man således en årlig Iværksætterundersøgelse, hvor man spørger et stort antal iværksættere om deres vurdering af vilkår, rammebetingelser for iværksætteri og lign. Iværksætterundersøgelsen offentliggøres normalt en gang om året i august måned.
Startup Magasin 
Et ret nyt online magasin om iværksætteri, nye idéer, nye produkter og artikler om forskellige erhvervsmæssige emner.
www.startupmagazine.dk
Gode iværksætter hjemmesider:
Earlystage.dk
Earlystage.dk er en ret ny hjemmesiden udarbejdet af Jacob Kildetoft Henriksen, der arbejder med analyse af virksomheder i Vækstfondens Venture afdeling. Det er en super lækker hjemmeside, der har et flot og helt enkel lækker opbygning. Earlystage.dk er især stærk på overblik over investorer, tilskudsordninger, konkurrencer samt netværk inden for forskning og innovation. Se hjemmesiden her: https://earlystage.dk/
Iværksætternetværk IVN
Måske Danmarks største iværksætternetværk på sociale medier. Mere end 90.000 deltager på facebook gruppen IVN, som nu koster 39 kr. pr. md. at være med i. Er du ikke med endnu så klik her! IVN er samtidig en fordelsklub for iværksættere, hvor man kan opnå betydelige besparelser på forskellige ydelser. Det drejer sig om alt fra advokatbistand, telefoni, bank, it og meget mere. Se det på hjemmesiden IVN.dk her.
Amino.dk
Nok et af Danmarks mest kendte iværksættermedier. Stiftet bl.a. af superiværksætteren Martin Thorborg. Det er ham med Jubii, Dinero mv. Der er en super fin debatmulighed og mange der gerne vil hjælpe, hvis man har problemer eller et spørgsmål. Bemærk dog! Det er ikke nødvendigvis et ekspert panel, så vurder kritisk de svar du måtte få. Men de fleste indlæg er relevante og folk er flinke til at hjælpe hinanden. Er du ekspert inoget, kan du også blive "ekspertblogger" på Amino, hvilket vil give øget opmærksomhed om dit nye firma.
Link til hjemmesiden er her!
StartUp Svar:
Oprindeligt kladet 100svar.dk, men hedder nu StartUpsvar.dk. Den er oprindeligt produceret af navnkundige - nu desværre afdøde - Mogens Thomsen fra Aarhus, som alle inden for iværksætterbranchen kender og respekterer.
Der er tale om et opslagsværk for iværksættere og selvstændige, hvor man kan finde 100 svar på spørgsmål om at starte som iværksætter. Hvad er vigtigt og hvad er mindre vigtigt? Her finder du svar på de vigtigste iværksætter spørgsmål. Startupsvar.dk formidler virksomhedsmæssige problemstillinger på en forståelig måde.
Bare fordi du er dygtig inden for din branche, betyder det ikke nødvendigvis, at du er det inden for virksomhedsdrift. Ved du f.eks. hvordan du betaler skat som iværksætter, håndterer administration og markedsføring?
StartUpSvar er støttet af A-kassen for selvstændige DANA.
BOOTSTRAPPING.dk
Er en dansk hjemmeside. Den skriver om det danske iværksættermiljø. Den skriver sjovt nok til Iværksættere OG investorer, hvilket jo er lidt i modstrid med betydningen. Når det er sagt er det en udmærket side, der beskriver især IT iværksætteri, forretningsmodeller og lign. Klik på logoet nedenfor for at komme videre til siden:

Virksomhedsguiden:
Virksomhedsguiden er en offentlig hjemmeside, hvor der angiveligt er investeret mere end 25. mio. kr. i udviklingen. Det er en hjemmeside, der kan henvise til arrangementer, aktører mv. for virksomheder og iværksættere. Man kan kalde virksomhedsguiden en slags offentlig konkurrent til Startinfo.dk.
Erhvervskontorer og kommuner har indbetalt midler til realisering af viksomhedsguiden og bidrager også til opdateringen.
Virksomhedsguiden er også stedet, hvor du kan søge erstatning på grund af Coronakrisen og den delvise nedlukning af erhvervslivet. Læs mere på linket her!
Podcasts om iværksætteri mv.:
Vækstfondens podcast-serie
"Sæt i gang" er Vækstfondens nye podcast serier, hvor man forsøger at skabe inspiration og dele ud af gode råd og viden til iværksættere. Podcast serien, der løbende udvides med flere nye, tager fat i emner og problemstillinger, der knytter sig til at starte virksomhed. Der er mange gode emner. Eksemplerne er sammensætning af et godt team, at lære af sine fejl og naturligvis også noget om hvordan man finansierer sin opstart. Vækstfonden har jo en lang række produkter på hylderne til erhvervslivet, hvor kaution og startlån, nok er de mest oplagt for nyere virksomheder
Se hvor du kan finde Vækstfondens podcasts.
Kvindekompagniet
Er du kvindelig iværksætter (eller måske mand!) kan du finde inspiration i denne podcast serie om kvindelige iværksættere. Kvindekompagniet er ret nyt, men udgiver med jævne mellemrum podcasts med kvinder. der har taget tilværelse i egen hånd og har etableret deres egen virksomhed.
Bag Kvindekompagniet står iværksætter Josefine Volqvartz, der mener iværksættermiljøet i Danmark har brug for stærke kvindelige rollemodeller. Faktum er i hvert fald at der etableres alt for få kvindeligt ejede iværksættervirksomheder her i landet.
Startinfo.dk ønsker Kvindekompagniet alt det bedste, for der er brug for deres indsats.
Link til Kvindekompagniets hjemmeside er her!
Link til Facebook siden er her!
Online marketing Podcast

Ingen over og ingen ved siden af Potter, når det kommer til Podcasts om online marketing. Ib Potter er specialist i online marketing, arrangør af adskillelige fremragende konferencer om Online Marketing.
Link til marketingcamp er her!
Link til Podcasts hos Puttercut er her!
Ib Potter er Online Marketing Chef hos bureauet Co3 i Ikast.
Iværksætterhistorier.dk
Siden har samlet en lang række podcats om iværksættehistorier. Der er virkelig meget inspiration, hvis du gerne vil blive klogere på iværksætteri. Der findes mange forskellige iværksætter podcasts og indholdet varierer fra podcast til podcast.
Iværksætterhistorier har lavet deres egen liste over de 10 bedste iværksætter podcast i Danmark til dig. Se listen her!
Og tjek siden ud her!
Iværksætterdrømme
Podcasten “Iværksætterdrømme” drives af Alexander Stricker, der taler med forskellige dygtige iværksættere. Iværksætterne giver et mere nuanceret billede af iværksætteriet, og du kommer med bagom det at starte og drive en virksomhed. Hør blandt andet om fiaskoerne, presset, tvivlen, tilstrækkeligheds følelsen, vedholdenheden og meget mere.
Se og hør mere her!
Webinarer for iværksættere
Krifa Erhverv Webinarer
Krifa Erhverv tilbyder "Start selvstændig virksomhed - sådan gør du!" webinarer en gang om måneden. Det er typisk webinarer af ca. 1,5 times varrighed, der omfatter registrering, krav, finansiering mv. Se link her!
Webinarer fra SKAT
SKAT udgiver en del webinarer, hvor du gratis kan deltage. Her bliver du stille og roligt guidet igennem noge af de lidt "svære ting", man som iværksætter typisk ikker er så godt inde i. Du kan se webinarerne på linket her!
Google Succes Online
Siden 2012 har Google Succes Online undervist mere end 70.000 mennesker i digitalisering. Kurserne har kortere varighed og er henvendt til studerende, ledige, administrativt personale og virksomheder. Undervisningen i Google Succes Online er produkt-neutral og fokuserer på, at kursisterne efterfølgende skal kunne anvende de tillærte værktøjer i egen virksomhed eller job. Det er ret let at følge med i. Ser man dem online, kan man stille spørgsmål undervejs i chatten.
Får man ikke set det hele har man mulighed for at se dem igen senere,
Link til YouTube kanal for Google Succes online her!
|