Forside
 
 
 
 
 
 
 
 

Regnskab, resultatopgørelse og balance

 

Regnskab

Når du har bogført skal det samles i et regnskab. Eller som man siger nu om dage i en Årsrapport. 

 

En virksomheds årsrapport består af 2 væsentlige dele og en masse bilag og en masse kommentarer. Bruger du en revisor skal han/hun nok sørge for det er i orden, men har du fravalgt revision kan du opstille det selv. Eller du kan købe dig til hjælp hos et revisonsfirma, men dog uden egentlig revision.

 

Her vil vi kort gennemgå de 2 dele, altså en resultatopgørelse og en balance. I Resultatopgørelsen har vi alle de driftsmæssige ting, hvilket vil sige salg, lønninger, vareforbrug, husleje, markedsføring mv.

 

Den anden del er balancen, hvor vi har alle beholdningerne, det vil sige aktiver (kasse, bank, inventar mv.) og passiver dvs. gæld og egenkapital.

 

Og igen... det bygger på principperne i det dobbelte bogholderi.

 

Neden for er opstillet eksempel resultatopgørelse og eksempel balance.

 

Først resultatopgørelsen:

  

 Resultatopgørelsen er den årlige opgørelse af dit firmas drift

 

Her er det blot illustreret med nogle ganske få konti (konto i flertal). Typisk er der mange flere, men det, der egentlig er meningen, er at samle alle dine posteringer i enkelte grupper. 

 

Typisk er der derfor også stor forskel på det man kalder internt regnskab og eksternt regnskab.

 

Det interne regnskab er det du styrer efter. Fx i kontoen ovenfor der hedder administration, den kan fint bestå af mange konti, som fx telefon, kontorartikler, porto, abonnementer, revisor, og meget mere. 

 

I det eksterne regnskab kan man kun se et samlet beløb, men i den praktiske dagligdag, skal man gerne kunne følge ens udgifter og se om det fx er telefonudgifter, der sprænger rammen. Hvis fx revisionen bliver 5.000 kr. billigere fordi du har fået bedre styr på dine bilag, og telefon samtidig er steget 5.000 går det jo lige op. Men derfor er der stadig behov for at se, hvilke udgifter du skal holde øje med.

 

I overnstående eksempel har vi ikke medtaget andre sammentællinger en total. 

 

Men i banken og andre steder kan du blive spurgt ind til andre regnskabsmæssige begreber.

 

Først og fremmest er noget af det man ser på Dækningsbidrag (og Dækningsgrad).

 

Og hvad er så dækningsbidrag? 

Det er faktisk en ret væsentlig størrelse. Det er det beløb, du får til overs når du har afholdt de primære variable udgifter til at opnå et salg.

 

Konkret eksempel. Du sælger kontorstole og din salgspris for kontorstolen fx 500 kr. fratrækkes den pris du har givet for stolen ved producenten fx 300 kr. 

 

Forskellen er dit dækningsbidrag på 200 kr., altså det beløb et salg bidrager med til at dække driftsudgifterne ved et salg.

 

Er du en produktionsvirksomhed er dækningsbidraget din salgspris for dit produkt, fratrukket de udgifter der direkte er medgået til at producere produktet, Hvis du nu selv producerede kontorstole, vil udgifterne typisk være råmaterialer (stål, plast, stof mv.), lønnen til dine medarbejder udregnet pr. stol (3 stole produceres i timen, timeløn 300 kr. incl. atp mv. = 100 kr. pr. stol.), el og andre forbrugsting, emballage og fragt.

 

Dækningsbidraget er derfor et vigtigt nøgletal (sådan kalder man det, nøgletal!) for det viser din virksomheds evne til at skabe indtægt.  

 

Når du har dit dækningsbidrag regner man typisk dækningsgraden ud. Dækningsgrad er dækningsbidraget i procent af omsætningen. Altså dækningsbidrag gange 100 divideret med salgsprisen. I stole eksemplet bliver dækningsbidrag  200k * 100 / 500 = 40 %.

 

Dækningsgraden bruger man meget til at sammenligne med. Altså ser på de typiske dækningsgrader i branchen og så sammenligner med ens eget.

 

Nå men vi må videre til Balancen.

 

Balancen:

Balancen kalder man også nogle gange Status. Og det er faktisk, det den er. En status eller opgørelse over en virksomhed på et konkret tidspunkt - typisk pr. nytår 31.12 - hvor man slår en streg og tæller det hele sammen.

 

Og ja, det hedder blanancen fordi det skal balancere.

 

Når man tæller alle konti sammen og overflytter resultat (forhåbentlig overskud) fra resultatopgørelsen, som også opgøres pr. samme dag, så får man et indblik i virksomhedens økonomi på det konkrete tidspunkt.

 

I vores enkle eksempel har vi bare medtaget de vigtigste poster.   

 

Balancen viser status for din virksomhed

 

Aktiver er det du har af værdi i firmaet. Altså penge i banken, penge tilgode eller værdier af ting som møbler, maskiner, evt. bygning mv.

 

Passiver er det du skylder andre. det vil sige din gæld til skat, leverandører, banklån mv.

 

 

Hvad er egenkapital så?

Som noget lidt sjovt, så står Egenkapitalen også under passiver. Mange vil sige: "jamen egenkapitalen er da en værdi og ikke en gæld"! Men jo, egenkapitalen er sådan set en gæld, som firmaet har til dig som indehaver. Det er den "friværdi" om du vil, som du kan trække ud af firmaet, når du har afhændet alle aktiver og brugt pengene til at betale dine kreditorer. 

 

Når man overfører resultatet gør man egenkapitalen større eller mindre. Det afhænger af om det er et underskud

 

Underskud: Bogføres kredit i resultatopgørelsen og debit i balancen. Og omvendt overskud: Debit i resultatopgørelsen og kredit i balancen.

 

Egenkapital er derfor det du oprindelig indskød i firmaet + det overskud du har haft i firmaet. Den udgør så primo tallet pr. 1. januar og når man så overfører årets resultat har du egen kapital ultimo pr. 31.12. Næste års regnskab er 31.12 tallet fra sidste år så ny primo. 

 

Årsrapport

 

For personligt ejede virksomheder:

Det hele samles så i en Årsrapport og resultaterne medtages på dit Oplysningsskema (det man tidligere kaldte selvangivelse) i rubrik 111, hvis du har overskud og 112, hvis du har underskud. Log ind med NemId, så kører det.

 

Du skal ikke indsende dit regnskab, men blot opbevare det og dine bilag i mindst 5 år. Hvis SKAT vil se dit regnskab og din bogføring kontakter de dig.

 

For selskaber IVS, ApS eller A/S:

Driver du selskab skal du indsende regnskab til Erhvervs- og Selvskabsstyrelsen via VIRK.dk. Det kan gøres på linket her!

 

Du kan godt gøre det selv, men er du nybegynder skal du nok benytte en revisor. Der skal opstiles en egentlig Årsrapport efter forskellige retningslinier og afholdes generalforsamling mv. Årsrapporten skal underskrives af dirigent (kan være dig) og direktion (kan være dig) og endelig af bestyrelsen, (som også kan være dig).

 

Men det er lidt bøvlet, så overvej revisor hjælp.

 

 

 Fik du set vores afsnit om Bogføring, bilag og moms?

 

 

 

Startinfo.dk
Sct. Cathrines Vej 21,
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.