Iværksætterguiden FØR STARTDu kan her i vores IværksætterGuide FØR START læse om alle overvejelserne, bekymringerne for om det går, om din idé er stærk nok og så videre.
Er du kommet længere og vil konkret starte egen virksomhed kan du læse, hvordan du gør det rent praktisk og hvad du skal tænke over både med jura forretningsplan evt. lån til opstart mv. Det foregår i vores IværksætterGuide UNDER START.
I vores IværksætterGuide EFTER START kan du læse om markedsføring for iværksættere, ansættelse af medarbejdere mv.
Men lad os gå i gang med overvejelserne
FØR START af egen virksomhed
Iværksætter er det noget for mig?Den måske vigtigste beslutning i en iværksætters liv kommer den dag, han eller hun skal tage endelig stilling til, om en ny virksomhed skal startes eller ej. Mange overvejelser er gået forud, mange personer er blevet konsulteret og spurgt til råds, men i sidste ende er det iværksætteren selv, der må tage beslutningen: |
|
|
Egenskaber ved en iværksætter, der får succes.Hvilke egenskaber er det der skal til, for at skabe en succesfuld iværksætter? ja, det kan der unægteligt gives mange bud på! Nedestående liste er fuldstændig og aldeles uden statistisk dokumentation og garanteret ikke udtømmende. Men den er opbygget på basis af erfaring med rådgivning af mere end 3.000 iværksættere.
Den "seje" iværksætter:
Er vedholdende, og giver ikke op Man får et nej en gang i mellem. Det kan være i banken, hos en mulig samarbejdspartner eller kunden, der ikke forstår hvorfor han/hun bør købe! Så er det op på hesten igen! Find en anden bank, find en ny løsning, nogle gange skal der mange "nej'er" til inden det bliver et JA.
Er ”robust” Som iværksætter oplever de fleste større "udsving" i økonomi, arbejdsmængde mv. end lønmodtagere. Der er folk, der er kritiske eller "bedrevidende" tvivler på dig. Så man får en "kæberasler" en gang i mellem. Det må man tage med og glæde sig over de fleste heldigvis er ret positive over for iværksættere og planlægger man godt, behøver arbejdsmængden ikke at være helt overvældende.
Er handlingsorienteret At være "aktivt ventende" på at kunder skal ringe, er ikke altid nok. Hvis ikke telefonen ringer af sig selv, må man gøre noget. Handling er også at opsøge hjælp, gå til netværksmøder, lave salgskampagner, den "frygtede" telefonsalgs opgave og meget andet. Handling slår alt! |
|
|
Tør satse Man skal nok satse lidt. Men kan forberede sig bedst muligt, lave god budgetter og det hele, men på et eller andet tidspunkt skal man "ud over rampen". Tør man fx ikke investere tilstrækkeligt i markedsføring, resulterer det ofte i mangel på succes.
Bruger rådgivere Det er faktisk dokumenteret! En større effektanalyse i Nordjylland dokumenterer, at iværksættere der benytter rådgivning hos erhvervskontorer og/eller private rådgivere, har 15 procentpoint større overlevelsesrate målt efter 3 år.
Åben for nye idéer, men bevarer focus Den er svær! Man man skal være omstillingsparat, uden at investere i alt muligt til højre og venstre. Mange oplever, at virksomheden bliver noget lidt andet end forventet. Nogle produkter slår mere an end andre, og man må måske sadle lidt om undervejs. Omvendt skal man ikke løbe efter alt muligt. Svaret ligger vel i at "trykprøve" de forespørgsler eller muligheder der er... Og så tage en beslutning.
Skaber og benytter netværk Det gør ikke noget at være lidt udadvendt. Og er du ikke det, så lad som om du er! Det kan øves og trænes. Meld dig til et netværk med andre iværksættere... Der er mange at vælge i mellem: Start fx med at søge oplysninger på Startinfo's kommunesider. Det at være med i et netværk, skaffer dig "ambassadører" for din virksomhed, samtidig med det giver dig nogen at trække på. Oftest har man faktisk erfaringer, som man kan hjælpe andre med. Det gælder sikkert også for dig!
Kan sit fag Det er naturligvis som udgangspunkt godt at "kunne sit fag" og ha' et godt produkt. Vær blot opmærksom på, at det ikke er alt. Er du flink, serviceminded, opmærksom og omhyggelig, så går det som også nok... selv om du ikke fik 12 til svendeprøven!
Har jeg så det der skal til for at starte min egen virksomhed?Mange iværksættere tvivler lidt på om de har de rette egenskaber. Husk at alle iværksættere har både stærke og svage sider. Men tro ikke på den der med, at iværksættere er en slags overmennesker!!
Hvis andre kan, så kan du også!
Tjek også:
&
|
|
|