Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Startinfo & Hans Peter Wolsing
 

Iværksætteri i krisetider

 

Start af virksomhed i krisetider

Iværksætteri virker mere tillokkende i rigtig gode tider. Når der er krise og usikkerhed tænker mange, at det er for farligt at etablere egen virksomhed. Men det er faktisk ikke tilfældet. Hvis du forbereder dig godt og arbejder for sagen har du lige så stor chance for succes som i tider med højkonjunktur.

 

Artiklen her er skrevet med udgangspunkt i Corona, men er egentlig evigt gældende for forskelligt opståede kriser. God læselyst.

 

Coronakrisen har raset over landet og resten af verden for den sagsskyld. I perioder glemmer vi det næsten og så truer mørke skyer i horisonten pga. advarsler fra WHO. Denne artikel er skrevet for et stykke tid siden og kun opdateret lidt. Men budskabet er godt nok. Lad dig ikke skræmme :-)

Og de fleste har sikkert Coronakrisen har også ramt iværksætterne hårdt, men måske giver det også nye muligheder!opdaget at det er gået rigtig hårdt ud over mange små selvstændige og iværksættere. Og uanset de mange hjælpepakker fra Regeringen og Folketinget, er der nok ikke ret mange, der ikke bliver ramt i øvrigt både positivt og negativt. Men for de fleste er det negativt og ender med man taber penge. Og måske må lukke og i de værste tilfælde endda gå konkurs. Og det helt uforskyldt på grund af et ulækkert dyremarked på den anden side af kloden. Men skal man så bare opgive at blive iværksætter? Erkende at det er for risikabelt og satse på et godt lønmodtagerjob? Det vil sikkert være konklusionen for mange, men det behøver ikke at være så slemt. Vi skal ikke herfra Startinfo.dk's side prøve at lokke nogle til at starte egen virksomhed ved at bagatelisere risikoen ved iværksætteriet. Der er en risiko, og indrømmet! Vi havde heller ikke forudset Corona epidemien. Tilsvarende var terrorangrebene i New York også uforudsete. Men verden fortsætter jo alligevel og den gode nyhed, som egentlig ikke er en nyhed, er at 

 

Det er ikke farligere at starte egen virksomhed i krisetider!

 

Se nedenstående grafik.  Den stammer fra Erhvervsstyrelsens analyser "Iværksætterne i 90'erne" og ja den er tudsegammel, men den illustrerer det meget godt. Der kan godt være bøvl med at starte i krisetider, men overlevelsen er ikke lavere. Tvært imod klarer iværksættere sig lidt bedre når konjunkturerne er dårlige end når de er gode. 

 

Iværksætterovelevelse i krisetider

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det handler naturligvis ikke om Convid-19 eller Coronavirus. Men Corona hænger jo ret meget sammen med ændrede vilkår, der fører til lavere produktion, konkurser og vanskeligere afsætningsmuligheder både herhjemme og formentlig især i udlandet. Så sundhedskrise bliver til økonomisk krise. Når vi nu er i Corona-krisen, hvad så? Hvad kan man starte nu som er bare nogenlunde sikkert?   

 

Hvad kan man starte i corona-tider? 

Det er svært at svare på, men vi vover det ene øje og kommer her med en del bud på ideer til kommende nye virksomheder: 

 

Det første bud er ret åbenlyst. Webshops. Vi har allerede nu set en kæmpe vækst. Nogle netbutikker udtaler at det er som Black Friday hver dag. Og det tyder på det fortsætter. Når først man har fået dagligvarer leveret ved døren, hvorfor så selv slæbe hjem? Er du en af dem, der har fået butikken lukket eller oplever at folk holder sig stort set væk? Så er det måske tiden at overveje en webshop.   Andre bud på kommende vækstområder er sprit og værnemidler. Men det bliver nok hurtigt overtaget af større kemi- og medicinalfirmaer. Måske kan man finde andre produkter, der kan anvendes. Koordinering af beholdninger via en App, udveksling af produktionstip, gør det selv sikkerheds tip og lign. og så er 3d print vist kommet for at blive. Det kan printe holdere til beskyttelsesvisir til sundhedsmedarbejdere, som mon ikke også der er andre muligheder... 

 

 Internetbaserede løsninger til at dække folks sociale behov. Zoom, Skype og andre produkter har erstattet fysiske møder i virksomheder og private facetimer og skriver el. ringer til hinanden. Det bliver der sikkert mere af. Online undervisning findes allerede også på iværksætterområdet. Infolink Kurser fra Aalborg tilbyder iværksætterkurser online. Andre tilbyder webinarer og alternativer til fysiske arrangmenter online. Når først vi har vænnet os lidt til det vil det sikkert i nogen grad erstatte fysiske møde med 2-3 timers kørsel frem og tilbage. 

 

 Håndfri betjening af ting. Altså selvoplukkelige døre, kundevogne, der kan åbnes trådløst uden mønt, og andre ting der kan understøtte at man ikke kommer for tæt på andre. Der bliver sikkert også behov for afstandsmarkering, nye adgangsruter i butikker og offentlige bygninger mv. Bliver Corona krisen så langvaring som det ser ud til, vil det påvirke os flere år frem. 

 

 Rengøringsbranchen kan man også godt tro vokser. Der skal sprittes ekstra af, håndtag og alt muligt andet skal vaskes oftere. Kan man forvente det bare løses af nuværende stab af lærere, pædagoger, bibliotekarer, administrative medarbejdere mv.? Næppe. Når en Coronsmittet dør på et plejehjem, så skal der bare gøres ekstra rent. Der bliver sikkert behov for nye firmaer med special i desinfektion og rengøring. 

 

 Transportydelser. Flere webshop kræver mere trafik.Måske kan man starte sin egen vognmandsforretning, der kører for webshops, måske koordinere kørsel via en App og meget andet. For ældre og andre udsatte grupper vil det formentlig i lang tid frem være attraktivt.   

 

 TakeAway restauranter og muligheder for at købe fra luger, hvor man ikke skal ind. Drive in bliver det nye sort. Vi tror der bliver massiv vækst i virksomheder, der tilbyder afhentning af deres produkter fra luger eller lagt i bagagerum a la Bilka to Go. Bliv i din bil og få det leveret her. Og betalt med kontaktløst kort eller Mobile Pay! Restauranter som vi kender nu bliver formentlig udfordret i længere tid frem, hvis man fastholder de 2 meters afstand. Måske skal der bygges familiebåse med lukkede døre, hvem ved... 

 

 Drive In med udleveringsluger. Her fra Lagkagehuset i Aalborg

Foto er fra Lagkagehuset i Aalborg, hvor der konstant er en pæn lang bilkø. Foto er fra fredag den 24. april. Den nærliggende bager på Hobrovej havde ingen kunder, for her skal folk ind i butikken for at hente varerne. 

 

 Håndværkere vil der stadig være brug for, måske endda endnu mere nu, hvor vi gerne skal holde afstand og måske finde fysiske løsninger på det. Samtidig skal der jo formentlig fremrygges en del offentlige byggerier, så det er en af de mere sikre brancher. I Danmark har vi jo undgået den total lock down, så byggeriet er fortsat og der bygges sommerhuse, supersygehuse, renoveres villaer og meget mere - næsten som normalt. Og mon ikke der også skal bygges i forbindelse med økonomiske genopretningspakker i forbindelse med grøn omstilling.

 

 Kør-selv-ferier vil givet være en succes. Lige som sommerhusudlejning. Kør fra din bolig uden at komme i kontakt med andre direkte til en feriebolig, der er afsprittet og klar til din ferie. Ingen kø i tjek ind, ingen tætpakkede flyvere, eller bus til hotellet. Ferie i naturen med afstand til andre fx. kanoture, vandreture i Thy a la Oh So Quiet og tilsvarende.  Og i et rent Danmark, hvor der er styr på epedemiens udvikling. Camping er lige nu for svært at vurdere om det vokser. Det er både isoleret men også tæt på andre på samme tid. 

 

 Og lidt i samme boldgade udstyr til ferie og fritidsliv. Vi ser allerede nu cykelsalget er i vækst, men væksten kommer sikkert også til at omfatte havkajakker, kanoer, speedbåde, paraglidere, vandski og alt andet til udendørs underholdning. Måske drager til at flyve på standen, seler til luftning af nyindkøbte kæledyr, som ikke har lært at gå pænt i snor. 

 

 Højst sandsynligt bliver der øget fokus på "egen produktion", altså at man i haven eller altankassen kan producere sine egne fødevarer. hønsehold vil sikkert blive endnu mere populært. Drivhuse, orangerier, mistbænke mv. bliver sikkert nye hit produkter. Vi kan allerede nu se nedlukningsperioden er blevet brugt i haverne og vi tror ikke det stopper her. Bagning, syltning alt der lugter af "redebygning" i hjemmet skærmet fra omgivelserne vil sikkert også opleve øget tilslutning.

 

 Underholdning der hjemme. Ja sikkert også porno, men ellers spil, opgaveløsninger, quizzer og puslespil. Om det holder i længden ved vi ikke, men det kan godt være aktuelt i en periode endnu. Og som en flittig boglæser påpegede: Boghandlere mangler på listen. Klart. Tak for inspiration!  I en tid med meget tid hjemme, er der tid til at fordybe sig i bøger og læse nogle af de udgivelser, man ikke synes man har haft tid til at gå i kast med tidligere.

 

Mangler der (ellers) noget på listen, som du gerne vil dele med andre, så send gerne en mail til os på: hpw@startinfo.dk 

 

Listen er garanteret ikke udtømmende og der er ingen garanti for at tingene udvikler sig som vi regner med. Men det er i hvert fald nogle bud. Der udvikles ofte nye og gode ting i krisetider. Måske kan du bidrage til et løse et problem!

 

 


 

 

 

Denne artikel er skrevet af Hans Peter Wolsing, civiløkonom uddannet fra Aalborg Universitet og med mere en 30 års erfaring med rådgivning og vejledning af iværksættere. Mere end 3.000 rådgivningsforløb, mange hundrede oplæg for iværksættere på kursus eller elever / studerende på uddannelsesinstitutioner, er det også blevet til. Hans Peter Wolsing har selv etableret 4 virksomheder: Et reklamebureau, et konsulentfirma, et deltidslandbrug og feriehus udlejning og i 2018 iværksætterportalen Startinfo.dk. Hans Peter har deltaget i Erhvervshusenes ekspertgruppe vedr. salg og markedsføring og repræsenteret erhvershusene i arbejdsgrupper under Erhvervsstyrelsen.

 

 

 

 

 

 

Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.