Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Startinfo & Hans Peter Wolsing
 

Iværksætterblog AKTIONÆRLÅN

 

Min revisor skal indberette mig til SØIK - Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Men inden I tror jeg er på vej ud i noget virkeligt skidt noget... det skyldes et sæt sportstøj.

 

Der bliver flere og flere regler og hver gang en uheldig sag kommer op i medierne, medfører det ofte stramninger af reglerne. Det er jo sådan set fornuftigt nok i udgangspunktet. Men nogle gange går det helt over gevind.  

 

Et eksempel på det er reglerne om ulovlige aktionærlån. Begrebet "ulovligt aktionærlån" dækker over at en indehaver af en virksomhed (aktionær) lader virksomheden betale for private udgifter, eller udlåner et beløb til indehaveren og det må man ikke. Det er sådan set fair nok - alle skal jo betale skat af sin løn eller for den sags skyld udbytte, og man kan derfor ikke bare lade virksomheden dække privatudgifter. Det holder man øje med og det skal fremgå af regnskabet, hvis det er sket og der skal betales skat af det... så langt så godt. De regler kender jeg godt, men fik altså ikke overholdt!

 

Men nu er man godt nok blevet nidkær for der er ikke rigtig nogen bagatelgrænse, og som noget helt nyt har revisorer nu pligt til at indberette selv helt små ting til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

 

Pas på med ulovlige aktionærlån

 

Hvordan ser sådan et ulovligt aktionærlån så ud? 

 

Min forseelse og grunden til min revisor skal indberette mig til SØIK skyldes et sæt som det her til venstre for... Det er sportstøj indkøbt til min søn i hast i en sportsforretning lidt nord for Aarhus.

 

Jeg greb mit dankort i tegnebogen, bip, tastede koden (samme kode på begge kort for at gøre det lettere at huske!) og så fik jeg oprettet er ulovligt aktionærlån.

 

De 2 kort er så ens, at jeg ved en fejl fik taget det forkerte frem...

 

Det er naturligvis ikke i orden at reglerne ikke følges og uanset om man har en god undskylning, som jeg egentligt mener jeg har, eller ej, så skal man beskattes af det. Og det bliver i øvrigt sådan set til en dobbelt beskatning, for man skal både refundere beløbet og samtidigt betale skat af det, selvom man altså har refunderet det. Så kan man lære det!

 

Det går nu nok, og det skal nok også lykkedes min revisor at få min beskatning på plads. Men nu skal de altså også indberette det. Revisoren må i øvrigt i henhold til Hvidvaskningsloven ikke engang oplyse mig, at der er foretaget en indberetning. Det har de da heller ikke, jeg har bare læst om det, og regner med de gør det!

 

Mit ulovlige aktionærlån udgør et beløb på ca. 900 kr., men der er ikke nogen bagatelgrænse, og her er det så jeg synes det bliver lidt vanvittigt. Dumhed, uopmærksomhed, ukendskab til loven er ikke legitime undskyldninger og det er jo fair nok. Men burde man ikke lave en bagatelgrænse for indberetning til SØIK?

 

I princippet er det vel sådan, at hvis man anser en udgift for fradragsberettiget, og revisoren så underkender det, når årsregnskabet skal laves færdigt, så skal selv små beløb indberettes.  Jeg tænker de får ret travlt i SØIK.

 

Brug det rigtige kort! Kortet til venstre er det rigtige og det til højre er et ulovligt aktionærlån:

 

Vælg det rigtige kort. Skriv evt. FIRMA med sort tusch på det ene.

 

Jeg er med på at transaktioner i mia. beløb med tvivlsom oprindelse via danske banker til skattely skal stoppes. Og der skal være en kontrol med selskabers økonomi, men at tvinge landets revisorer til at indberette småbeløb til SØIK synes helt i vejret. 

 

Revision Limfjorden - og de fleste andre revisionsfirmaer - har i deres nyhedsbrev beskrevet stramningen af reglerne. Og har også et forslag til hvordan man kan undgå problemerne ved at følge det gode forslag her:

 

"For at imødegå ovennævnte problematik er det vores anbefaling, at selskabets ejere altid har et beløb stående i virksomheden som et indlån, således at mindre hævninger, som skyldes fejl eller misforståelser, kan modregnes heri."

 

Så skynd dig at indbetale et beløb til dit firmas konto og bogfør det på en mellemregningskonto. Så undgår du ulovlige aktionærlån og skal ikke indberettes til SØIK!

 

Læs hele Revision Limfjords nyhedsbrev her! 

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har skrevet til ministeren for at advare mod unødigt bureaukrati. Det er jeg meget enig i!

 

Hans Peter Wolsing

 

#iværksætter #iværksamf #StartUpAalborg #cphftw #aarsome #startupodense #startupdk #dkbiz #dkpol #SØIK

 

 

Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.