Iværksætterblog: FYSISKE IVÆRKSÆTTERMILJØER
Jeg er vild med fysiske iværksættermiljøer og det er rigtig mange iværksættere heldigvis også...
Ja, det er en ren tilståelsessag. Jeg er vild med kontorhoteller, kontorfællesskaber, inkubator miljøer, iværksætterhuse eller hvad de nu kaldes. Jeg skal nok komme tilbage til hvorfor.
Sidder du som iværksætter og overvejer et hjemmekontor eller et kontor "ude i byen"?Når man etablerer egen virksomhed er der mange beslutninger at træffe. En af de væsentligste er, hvor din nye virksomhed skal være.
Der er jo penge at spare ved at blive hjemme, og flere andre åbenlyse fordele. Man sparer transporttid og -udgifter, måske parkeringsbøvl og, så kan man jo altid lige arbejde når man vil.
Så den hurtige konklusion kunne være, at det er en fordel af etablere sig på hjemadressen.
Men min påstand er, at der er mange flere fordele ved etablering i et kontorfællesskab, end man måske umiddelbart tænker. Og jeg mener det klart opvejer udgiften til huslejen.
Fordele ved af bo i et fysisk iværksættermiljø/kontorfælleskab:1. Ensomhed er faktisk en udfordring for mange iværksættere. Især i starten, hvor man måske ikke har så mange kunder, kan det at side alene hjemme i lejligheden/huset være demotiverende. I et iværksættermiljø har man "kollegaer", som godt nok ikke laver helt det samme, men som er i samme situation eller måske er de kommet lidt længere endda. Det giver sparring, idéudveklsing, salg via henvisninger, nogle at holde julefrokost med, nogle at dele en fredagskildevand (eller noget) med.
2. Det giver en god adresse! Hvis man har til huse i Symbion, Novi, ordnung eller et andet kontorfællesskab, kan man "rette ryggen" når man nævner adressen. Det er ikke helt det samme med "boligblokken 3. sal mf." Det sender et signal af privatbolig og dermed - måske uberettiget - en ikke professionel virksomhed.
3. En af de mindre fordele, men dog trods alt en fordel, er at det er lettere med Skattevæsenet. Der er ikke så meget snak om hvorvidt et køb er til virksomheden eller kan bruges privat. Har man et "kontor i byen", så kan man naturligvis fratrække en kaffemaskine. Og så ved de godt, at man ikke kører på kontoret lørdag aften for at lave kaffe til privaten :-) Kørselsregnskab bliver også lettere. Kørsel til og fra kontoret er med kørselsfradrag, hvis der er mere end 24 km pr. dag. Alt andet kan du udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til dig selv for.
4. Det gør for mange noget ved motivationen, at man møder ind på et kontor. "Derhjemme" er der så mange mulige "overspringshandlinger", at det kræver selvdisciplin for ikke at falde i en af "fælderne"... Og hvad er det så for overspringshandlinger? Der er jo altid vasketøjet, der trænger sikkert til at blive støvsuget, hunden vil ud at gå og TV2 sender jo MorgenTv. Alt den slags er der ikke på kontoret. Hvis ikke der sker noget bliver det hurtigt ret kedeligt... Og det er en super god ting, for så gør man noget for at det ikke skal være så kedeligt. Når man har stirret "aggressivt" på telefonen et par timer, så må man gøre noget. Så ringer man måske til mulige kunder, får lavet den opdatering af hjemmesiden, får bogført det man er bagud med, og sendt de regninger, der ligger og venter...
5. Huslejen er lav... eller høj faktisk! Forklaring følger... egentlig er huslejen faktisk ret høj for de typisk ret få m2 man råder over i starten..., Men samlet set er huslejen faktisk lav, fordi man kun lejer lige det man skal bruge. Man er mange om at "dele" udgifterne til mødelokaler, toiletter, gangarealer mv. Hvis man lejer et almindeligt erhvervslokale, er det som det er. Typisk er det ikke helt perfekt, der er "spildarealer" og ting, man ikke helt skal bruge og så kan det ofte ikke vokse med ens virksomhed, så man er nødt til at fraflytte (incl. maling og anden vedligehold) og starte "forfra" i nye lokaler. I de fleste kontorfællesskaber er det muligt at udvide med et større kontor eller flere kontorer... Og det uden at skulle skifte adresse med alt det bøvl, der nu er ved flytning.
Så der er mange fordele for iværksættere ved at "bo" i et miljø. Og virkeligt mange miljøer at vælge i mellem.
Forskellige iværksættermiljøer... Hvordan vælger jeg det rigtige til mit firma?Karakteren af de fysiske miljøer er meget forskellige og hænger i høj grad samme med initiativtagerne til kontorfælleskabet. Her er eksempler på nogle af de forskellige "huse" og aktørerne bag dem:
1. En stor virksomhed lukker/flytter/sælges og lokaler bliver ledige. Ejeren, der ofte er en erfaren erhvervsmand, bruger de sidste 10-20 år på arbejdsmarkedet på at hjælpe nye igang, og fungerer som en slags mentor for de nye unge virksomheder. Det er en super model, der ofte virker ret godt. Den kendes bl.a. fra Business Park Nord i Rebild.
2. En gruppe ligesindende iværksættere flytter sammen. De er typisk relaterert til medier grafik, hjemmesider, til computerspil eller en faglig interesse eller for den sags skyld primært en fritidsinteresse. SURF and WORK Silicon Vorupør er et godt eksempel på den sidste type.
3. Kommunale aktører, erhvervsråd mv. der ønsker at lette vejen til egen virksomhed for kommende iværksættere. Her er der typisk tænkt sparring og nærhed til erhvervsservice ind i konceptet. Der er heldigvis mange af dem over hele landet.
4. En lidt nyere gruppe af aktører på dette område er professionelle kæder, der har erfaring med udlejning af erhvervslokaler. Eksempler er fx. Boxit Flexoffice (Aalborg og Aarhus) og ordnung - ja det skal staves med lille "o" -i flere kommuner bla. Odense og København. Der er ofte tale om særdeles velbeliggende lokaler, i veldrevende koncepter med orden (ordnung!) i tingene og klare aftaler. Stedet der bare fungerer.
5. Forskerparker der er etableret som sideaktivitet typisk til universitetsmiljøer og lign. Det er ofte meget store miljøer, hvor udlejning til iværksættere er en mindre ting i det samlede regnskab. Her samler man forskere, virksomheders udviklingsafdelinger, konsulenter, offentlige innovationsordninger og altså også iværksættere. Symbion i hovedstadsområdet og Incuba i Aarhus er eksempler på det.
Incuba Katrinebjerg er den ene af 3 Incuba udviklingsmiljøer i Aarhus. Katrinebjerg er målrettet IT med +100 virksomheder indne for IT, Skejby er med placeringen klods op af Universitetshospitalt ikke overraskende målrettet sundhed. Det sidste Incuba Miljø er Navitas placeret i midtbyen ved havnen og har fokus på energi og miljøteknologi.
6. Nogle miljøer er målrettet specielle udviklings- eller acceleratorforløb, hvor bygningsdelen er en del af pakken. Ofte kan andre service iværksættere også leje sig ind, men hovedfokus er udviklingen af nye vidensbaserede forrentningskoncepter. Eksempler på det er Rocket57, der er specialiseret indenfor Marine - Biotech og IT og GameHub Danmark i Grenå, hvor der er fokus på spiludvikling.
Kontorfællesskaber på Startinfo.dk i alle kommunerHer på Startinfo.dk forsøger vi at få samtlige med. Men det sker løbende at vi falder over Facebook opslag fra et kontorfællesskab vi har overset... Kontakt os gerne, hvis du opdager et sted der mangler under vores beskrivelser af de enkelte kommuners tilbud.
Men uanset det, er der vildt mange fysiske iværksættermiljøer, kontorhoteller eller kontorfællesskaber...
Og det er en fantastisk glædelig udvikling, der er sket mere eller mindre inden for de soidste 20 år.
Jeg har faktisk rigtig længe været vild med iværksættermiljøer.... Jeg var i 90'erne medinitiativtager til at lave et kontorfællesskab i Løkken. Senere ligeledes i et kommunesamarbejde, at lave et miljø i Hjørring. Det blev til Vækstcenter Nord, som stadig findes. Det i Løkken er lukket og lavet om til et super fint hotel :-)
Senere fik jeg et job som iværksætterkoordinator for Nordjylland, hvor der dengang ikke var ret mange iværksættermiljøer. Det var i 2001.
Samme år lavede jeg sammen med nogle partnere (DANA, Infolinkkurser, erhvervskontorer mv,) en ansøgning til EU's Socialfond om tilskud til at lave et projekt, der kunne sikre udrulning af flere miljøer i Nordjylland. Der var faktisk kun en 3 stykker den gang og en under planlæggelse.
Sagsbehandlingstiden på ansøgningen i det daværende Amt var så lang, at da vi fik bevillingen kunne vi sende pengene retur. Det vi ville opnå var sket helt af sig selv.
Denne udvikling er ikke kun sket i Nordjylland. Især i alle de størrer byer og kommuner, men såmænd også i mere landlige omgivelser har man etableret kontorfællesskaber for iværksættere og små virksomheder.
Der er rigtig mange fordele for iværksættere ved at etablere sig i et kontorfællesskab med andre iværksættere. Så det er egentlig overraskende, at der ikke er ret meget forskning i det her område. Jeg har ikke fundet meget, men har for maaange år siden læst en analyse fra Danske Udviklingsparker, der beskrev en meget høj "overlevelsesrate" for lejerne. Mere end 90 % faktisk!
Man burde nok lave lidt mere forskning på det her område, men nogle resultater findes der dog dokumentation på, og jeg kan jo også ha' overset noget. Men her er lidt tal om lejernes udvikling på Incuba:
Kilde: https://incuba.dk/files/pdf/Vidensregnskab_2018_Præsentation_af_resultater.pdf
Men dokumentation i form af forskning og analyser eller ej... Min opfordring til dig som iværksætter er klar!
Tjek om ikke der er et kontorfællesskab eller iværksætterhus i din kommune! Aflæg dem et besøg for at høre om mulighederne. Du vil ikke fortryde det!
Hans Peter Wolsing
#iværksætter #iværksamf #dkpol #StartUpAalborg #cphftw #aarsome #startupodense #startupdk #kontorfællesskab #kontorhotel #iværksætterhus |
|
|