Interessentskab (I/S)

Hvad er et Interessentskab?

Det typiske vil være, at to venner eller kollega­er går sammen om at starte en virk­somhed. De indskyder hver halvdelen af den nødvendige kapital og ejer hver halvdelen af den fælles virksomhed. Så det er jo egentlig let nok.

Fordele og ulemper ved Interessentskab?

Fordele ved I/S:

• Let at stifte.
• Billigt at stifte
• Kræver ikke indskud af kapital
• Kan håndtere flere ejere

Ulemper ved I/S:

• Personlig og solidarisk hæftelse
• Beskattes som personligt ejet virksomhed
• Kræver typisk ret omfattende I/S kontrakt

Hvordan hæfter man i et I/S

De to interessen­ter (ejere) hæfter personligt, solidarisk og direkte for virksomhedens forpligtelser og gæld. At der hæftes per­son­ligt betyder, at den enkelte inter­essent hæfter med alt, hvad vedkommende ejer nu og kommer til at eje i fremtiden.

Det medfører, at virk­somhedens kreditorer (dem man skylder penge) også vil kunne gå løs på hele interes­sen­tens priva­te formue. Interessenten hæf­ter altså ikke blot med den andel, vedkom­mende har indskudt i eller ejer af virksom­heden.

At der hæftes solidarisk bety­der, at den enkelte interessent hæf­ter for al virk­somhedens gæld og alle virksomhedens for­plig­telser og ikke blot for det, som vedkommende selv har på­taget sig på virksom­hedens vegne eller for halvdelen, hvis vedkom­mende fx. kun ejer halvdelen af virksomheden.

At der hæftes direkte betyder, at en kreditor kan gå direkte til den af inter­essenterne han har lyst til, for at indkas­sere et tilgodehavende. En kreditor behøver derfor ikke først at gå til virksomheden eller til den interessent, han har handlet med.

Hæftelsen udadtil er farlig, hvis der bliver pro­blemer i et I/S. Hvis en af inter­essenterne har en stor privat formue, kan han være sikker på, at inter­es­sentska­bets kre­ditorer vil gå løs på ham, hvis der bliver vanskeligheder. Der er intet, han kan gøre, bortset fra at betale. Det er derefter hans pro­blem, om han kan inddrive nogle af pengene hos den anden ejer. Hvis din medinteressent ikke ejer noget, er der ikke noget at gøre ved det!

Pas på - eller i det mindste tænk dig godt om - hvis du indgår i et I/S. Det går ofte godt, men det kan altså også gå galt.

Hvis en eller flere interessenters æg­tefæller er medarbejden­de, kan der, som i enkeltmandsvirksomheden, overføres overskud til ægtefællerne, ligesom det er muligt at lade ægtefæl­lerne ansætte til en aftalt løn.

Interessent­skabskontrakt (i/s kontrakt)

Der findes ingen egentlig lovgivning om inter­essentskaber, så det er virkelig nødvendigt, at partnerne får aftalt det indbyr­des forhold i en såkaldt inter­essentskabskontrakt. Når du skal lave en I/S kontrakt, så start gerne med forberedelserne selv og snak tingene godt igennem... men igen... søg juridisk bistand herefter. 

I praksis benyttes I/S kontrakter alt for lidt, og hvis endelig de udfærdiges, så glemmes en række vigtige punkter ofte.

I det følgende gen­nemgås nogle typiske forhold, som bør med i en I/S‑kon­trakt. Desuden skal der tages individuelle hensyn, ligesom der kan være speci­elle bra­nchemæssige forhold, der påvirker indholdet.

Det vil være naturligt at starte med at fastlægge interessent­skabets navn, for­mål og ejerkreds. Derefter redegøres for ind­skud, kapitalforhold og overskuds­deling. Skal overskuddet de­les efter antal interes­senter i lige store dele, efter ind­skuddenes størrelse eller efter deltagernes betydning? Hvordan skal et evt. underskud deles?

Og her skal man nok også tale arbejdsindsats, for det er typisk et punkt, der kan give konflikt i en stresset hverdag. Hvor meget ferie afholdes fx og hvornår. Tal det igennem inden. 

Normalt vil det være bestemt, at ingen af interessenterne må påtage sig lønnede eller ulønnede jobs uden for virksomhe­den. Deltagerne skal altså lægge hele deres arbejdskraft i den fælles virksomhed.

Hæftelsen indadtil vil være naturlig at omtale i kontrakten. Næste punkt bør være en aftale om ledelses‑ og beslutningsmyn­dighed: Hvem træffer beslut­ninger om hvad, og hvem tegner virksomheden økonomisk udadtil. Det kan fx aftales, at for­pligtelser ud over et bestemt beløb kun kan indgås med alle interessenters sam­tykke. På den anden side er det ikke særlig smart, hvis alle skal godkende alt. Der kan aftales en ar­bejds­deling, så en af interessenterne fx ansætter og af­ske­diger medarbejdere, en anden træffer beslutninger om køb og salg osv.

Hvem bestemmer hvad i et I/S?

Fastlæggelse af ledelses‑ og beslut­ningsmyndighed er et af kontraktens vigtigste punk­ter. Dette område er det mest kon­fliktfyldte ‑ og årsagen til mange in­teressentskabers død. De fleste kontrakter forudsætter fuld­stændig enighed om vigtige beslutnin­ger, hvad der forekommer rimeligt. I praksis lammes et I/S fuldstændig, hvis en enkelt interessent siger nej hele tiden! Der må være en "nødparagraf" som beskriver, hvordan der træf­fes en beslutning i en sådan situation.

Kontrakten bør indeholde bestemmelser om regnskabsprincipper, budgetter, revision, overskudsopgørelse og a conto løn til interessenterne. Retningslinier for ferie giver ikke de store problemer, men sygdom og uarbejdsdygtighed er mere følsomme områder at træffe beslutninger om. Der skal opstilles rimelige betingelser ‑ tænk på, at det kunne være dig selv, det gik ud over. Eventuelle forsikringsforhold kan medtages her.

Mis­ligholdelse er et andet følsomt emne, men det er oplagt, at en interessent skal kunne smides ud, hvis han misligholder kontrakten. Uærlighed, manglen­de arbejdsindsats, m.m. skal kunne medføre ophævelse af aftalen.

De fleste kontrak­ter bør indehol­de en konkurrenceklausul for deltagerne, så en af interessen­terne ikke pludselig rejser og starter egen konkurrerende vir­ksom­hed ‑ og stjæler alle kun­derne. Straffen for overtrædelse af klausulen aftales her.

Interessenterne skal på forhånd aftale, hvad der skal ske, hvis en af parterne erklæres konkurs, bliver umyndiggjort el­ler dør. Det er også ubehagelige situationer at skulle tage stilling til, men lettere at afklare inden begi­venheden eventuelt indtræffer.

Hvordan trækker man sig ud af et I/S?

Det måske allervigtigste punkt i enhver I/S‑­kontrakt er be­stemmelserne om, hvordan den enkelte inter­essent kan komme ud af interessentskabet ‑ og hvor­dan nye par­tnere kan optages. Opsigelsesregler, godtgørelse ved udtræden og andre spillereg­ler skal fastsættes, inden virksomheden starter. Senere kan det være umuligt at blive enige ‑ og da der ikke findes lov­regler, kan interessenter­ne havne i en meget ubehagelig situ­ation. Her er det igen vigtigt at få aftalt alt det ube­hageli­ge på forhånd.

Uenighed om tolkning af I/S‑kontrakten og om­kring det daglige samarbejde kan i kontrakten aftales be­handlet ved voldgift i stedet for ved de almindelige domstole. Derved und­gås lang­varige, offentlige retssager, idet voldgift er hurtig og af­gørelserne endelige.

Som sidste punkt vil det være natur­ligt at have bestemmelser om, hvordan interessentskabet ende­ligt op­løses.

Hvis en in­ter­essent af den ene eller anden grund udtræder af samarbej­det, er det vigtigt for ham eller hende at blive løst for sine eventuelle sikkerhedsstillel­ser over for fx in­ter­essent­skabets pengeinstitut. Det er et punkt, som i prak­sis kan give anled­ning til store problemer. Klassisk er situatio­nen, hvor en interessent er udtrådt for mange år siden og plu­dselig bli­ver præsenteret for en regning, fordi interes­sent­ska­bet er gået konkurs, uden at han har haft noget med virk­som­heden at gøre de sidste mange år. Alt sammen fordi han ikke blev frigjort for sin sikker­hedsstillelse ved sin udtræ­delse af interessent­ska­bet.

Som nævnt tidligere skal alle I/S‑kontrakter udformes indivi­duelt, inden star­ten og normalt med  en advokats medvirken. Selvføl­gelig kan en kon­trakt senere ændres, hvis interessenterne er enige om det. Kontrakten bør mindst en gang om året tages frem og gennem­læses, så der kan foretages justeringer, hvis virksom­hedens udvikling har givet anledning til det.

I bund og grund gør kon­trakten måske mest gavn ved at ligge i skuffen som en "trussel". I praksis har vi ofte set, at en I/S‑kontrakt har forhindret problemer i at opstå, fordi spillereglerne har været kendt på forhånd. 

Teksten ovenfor er ret lang, og det er fordi der erfaringsmæssigt kan opstå problemer i et interessentskab. 

I/S er så let at lave, men så svært at håndtere, hvis der opstår konflikt og der ikke er en ordentlig kontrakt. 

Og igen! Uanset hvad du vælger af selskabsform, bør du altid konsultere en jurist inden.

Link til eksempel Interessentskabskontrakt fra virksomhedsguiden her!

Og når du har valgt din kommende selskabsform, så skal du selvfølgelig ha' et CVR nummer. Det er gratis og ret let at få et CVR nummer. Læs mere her!

NB: Det hedder faktisk interessentskab og ikke interessenselskab. :-)