Budgetter for iværksættere 

Hvorfor er det så svært med de budgetter?

Det med økonomien er typisk en udfordring for langt de fleste iværksættere. Det er ikke kun dig, der oplever det! Det er svært at lave budgetter for hvad skal man regne med, og hvad betyder alle de udtryk, som banker og mange andre flittig benytter.

Selv de mest professionelle vækstiværksættere med super planer roder ofte rundt i begreberne og de forskellige økonomiske udtryk, der anvendes i forbindelse med budget og regnskab.

Her vil vi stille og roligt prøve at indføre dig i begreberne og det du bør gøre, men først og fremmest er rådet herfra:

Søg hjælp hos en revisor! 

Men selvom du søger hjælp er det en mere end god idé at du selv sætter dig lidt ind i det...

Skrækhistorien fra det virkelig liv, var en iværksætter der havde susende travlt med 5 mand i arbejde og som havde en revisor til at stå for bogføringen. Han værdigede ikke bogføringen et blik før banken efter 5 - 6 mdr. lukkede kassekreditten pga. af stort overtræk.

Han anede simpelthen ikke, hvad der havde ramt ham. Der var jo nærmest venteliste af kunder.... Men en af årsagerne var at han suverænt var den billigste i hans branche. Hvor han troede han tjente penge, så tabte han mange penge for hver dag der gik. Men han opdagede det ikke før det var for sent.

Så læs med, og spørg, hvis revisoren siger noget du ikke forstår. Det er ikke flovt! Revisoren ved heller ikke de mest simple ting om grundvandssænkning, kosmetik, facebook annoncering eller hvad branche du nu er i. 

Men forbered dig på mødet med revisoren, og find tallene frem så godt du nu kan, inden jeres 1. møde.

Hvilke budgetter skal jeg så lave?

Normalt anbefaler man at man er ret grundig med ens budgetter. Der er faktisk en slags "forsikring" mod at gå neden om og hjem med virksomheden. Hvis man laver budgetterne så godt som man kan og retter til når man bliver klogere (efter måske 1. eller 2. månedsdrift), ja så har man bedre chance for succes. Og for at undgå lukning

Vi foreslår du laver følgende budgetter:

(skabeloner findes, så du ikke skal state helt fra bunden. Find dem her!)

→ Anlægsbudget (også kaldet opstartsbudget)

→ Driftsbudget på årsbasis

→ Månedsbaserede drifts- og likviditetsbudgetter

→ Finansieringsbudget

→ Privat budget

Hvordan laver man et budget?

De mange forskellige budgetter ovenfor kan se lidt voldsomt ud, men brug nogle skabeloner og find tallene frem, så er det ikke så slemt. 

Vi gennemgår de forskellige budgetter et efter et neden for. Og med en beskrivelse af hvad det skal omfatte og hvorfor det er vigtigt... Og hvordan du rent praktisk laver det. 

Er du helt blank så kontakt en revsior, ja det skal du måske gøre alligevel, men søg hjælp til det. Det er fair nok, at det ikke er din faglige spidskompetence.

Anlægsbudget (også kaldet opstartsbudget)

Det er budgettet, hvor du regner på det, det koster dig, at komme igang.

De udgifter man typisk skal ha' med her er følgende:

1. Køb af maskiner, inventar, biler og andre fysiske anlægsaktiver. 
2. Depositum husleje, indretning af lejede lokaler
3. Etableringsgebyrer, stiftelsesgebyrer (selskab fx), køb af software og rådgivning i forbindelse med start.
4. Patent, designbeskyttelse og lign. 
5. Markedsføringsudgifter, fx. logodesign, design af hjemmeside mv. 
6. Varer, råvarer, hjælpeprodukter mv.

Fælles for udgifterne er at du bør undersøge priserne! Det glemmer folk ofte.

Du bør handle om priserne... også i din opstart. Og vælg fornuftigt, så du bruger penge på det der er vigtigt. Startinfo.dk's første PC blev købt brugt. Den næste var også refurbished, som man kalder det.  

Bemærk! Du kan vælge om du vil "konvertere" anlægsudgifter til driftsudgifter. Du kan vælge at lease en bil fx. frem for at købe en. De fleste maskiner kan leases og der kan laves abonnements-løsninger på stort set alt.   

Driftsbudget

Når du som iværksætter skal lave dit driftsbudget er det normalt en god idé at opdele det på månedsbasis og så lave det for 12 mdr. frem. 

Driftsbudgettet skal gerne indeholde alle dine indtægter og udgifter. 

Se i bunden af siden link til budgetskabeloner i excel

Indtægterne i driftsbudgettet er typisk salg af timer (hvis du fx er terapuet, konsulent eller lign.) eller salg af varer (butik, café mv.).  Der kan også være tale om begge dele, hvor fx håndværkere sælger både materialer og timer. 

Udgifterne i driftsbudgettet er vareforbrug, lønninger, forsikringer, husleje, renter og meget mere.

Man deler normalt udgifterne i variable udgifter og faste udgifter og så ja... finansielle udgifter til de renter og gebyrer du kommer til at betale i banken.

Variable udgifter er typisk dit vareforbrug og tilhørende løn. Hvis du er produktionsvirksomhed eller fx restaurant er løn også variabel, hvorimod hvis du driver en butik er lønnen en fast udgift. 

Eksempler på faste udgifter kan være følgende:

Husleje

El

Varme

Markedsføring 

Revisor

Advokat

Kontingenter

Kontorhold

Det kan virke lidt uoverskueligt at finde alle udgifterne og nogle af dem må man typisk også anslå. Anslå er et pænere ord for gæt.

Men når du arbejder med din forretningsplan får du stille og roligt grundlaget for dit budget. Du tænker fx over din markedsføring... OK, jeg skal bruge et logo det koster nok 5.000 kr., en hjemmeside hmm 10.000 kr. og så skal jeg nok bruge 2.000 pr. md. på Facebook og 1.000 kr. på Google og så det løse...

De her overvejelser spørger du så et reklamebureau og dit erhvervskontor og din revisor om. Og på den måde får du stille og roligt et nogenlunde kvalificeret gæt.

Facebook og Google sætter du så ind i dit driftsbudget og logo og hjemmeside ind i dit anlægsbudget og går så videre til andre poster.

Hvad nu hvis mit budget udviser underskud?

Det er slet ikke urealistisk at dit budget ser ud til at give underskud første år. Det er faktisk meget almindeligt. Det skulle jo så gerne på sigt give lidt overskud, og ser det ikke ud til det, ja så skal du nok ikke starte. 

Likviditetsbudget

Måske det vigtigste budget overhovedet. Men også et budget, der er lidt krævende at lave. Det kræver du sætter dig ind i tidspunkter fx for afregning af moms, skat og andre betalinger. Også dine kunders indbetalinger og dine betalinger til leverandører. 

Forudsætningen for dit likviditetsbudget er dit driftsbudget. Det er egenligt ret enkelt. 

Du har dit driftsbudget, og så sætter du "bare" tid og moms på det, så du ved hvornår tingene skal betales og hvor mange penge der hæves eller indsættes på din konto.

Likviditetsbudgettet sikrer dig overblik over dit firmas likviditet, altså din beholdning af penge, dit indestående i banken eller for den sags skyld rådighedsbeløbet på kassekreditten.

Det giver dig overblik over, hvornår du skal betale dine ting og hvornår du nogenlunde kan forvente indbetalinger.

Men hvad kan du selv gøre for at sikre din likviditet inden du starter? Ja, du kan jo låne "nok" i banken :-). Men ellers kan du i nogen grad tilrettelægge din virksomhedslikviditet på forhånd, fx. ved korte betalingsbetingelser og lign.

En del af budgettet og dit forretningsmæssige setup er salgs- og leveringsbetingelser. Herunder ikke mindst dine betalingsbetingelser.

Så få styr på din likviditet! Det er så ærgerligt for nye virksomheder at må sige nej til ordrer - og det sker - fordi, der ikke er penge på bogen til at købe ind til ordren.

Samtidig er det vigtigt at kunne betale sine kreditorer (leverandører mv.) til tiden. Især nogle kreditorer, som fx. offentlige myndigheder (SKAT vedr. løn, moms mv.) er rigtig giftige at skylde penge.

Skabeloner til budgetter

Du behøver ikke at starte helt forfra med et tomt excel ark, når du skal lave budgetter. Vi anbefaler klart at du bruger en skabelon, for de er normalt forudfyldt med de forskellige typer udgifter, har indlagt sammentællingsfelter og ser som udgangspunkt "pæne" ud.

Her er links til nogle nyttige budgetskabeloner. Og det er gennemtestede værktøjer, som fungerer godt.