Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Hvad med IT sikkerhed?Sørg for din sikkerhed på din pc og din adfærd på nettet ikke sætter dit firma over styr.

 

Selv som iværksætter, skal man tænke på it-sikkerhed. Gå ikke i panik , men tænk over hvad du gør.

 

Vi er ikke eksperter i IT sikkerhed her på Startinfo.dk, men vil alligevel gerne give nogle bud på ,hvad du kan gøre for at øge din IT sikkerhed. Men først og fremmest,så slå koldt vand i blodet! Man skal selvfølgelig være forsigtig, men hele verden står ikke i kø for at hacke dit lille iværksætterfirma. Derfor skal du selvfølgelig stadig være forsigtigt, men det du først og fremmest skal gøre er at afpasse din sikkerhed i forhold til din afhængighed af dine data.  

 

Jo mere din virksomhed baserer sig på data, (og husk persondata reglerne / GDRP) jo vigtigere er de, att du passer godt på.

 

Men først og fremmest er alm. sund fornuft sådan set det vigtigste, men vi medgiver, at der kan være fælder på internettet, der er svære at gennemskue. Vi deler foreløbigt denne artikel ind i følgende emner. Der kan - og bør helt sikkert - komme flere til.

 

1. Opdatering, opdatering og opdatering!

2. Gem dine ting i "skyen".

3. Vælg et godt og langt password

4. Pas på med mails fra afsendere du ikke kender

 

 

 

1. Opdatering, opdatering og opdatering!

Ja der lyder lidt banalt men opdatering er faktisk en af de vigtigste ting rent sikkerhedsmæssigt. Og det gælder hele vejen rundt.

 

IT kriminelle leder konstant efter huller i systemer, og især de store og kendte udbyderes systemer er rigtig interessante for hackere og andre skumle personer. Så bruger du Microsoft produkter, en hjemmeside lavet i wordpress eller lign. er der helt vildt store penge at tjene for folk, der kommer ind af bagdøren. De store udbydere opdaterer derfor systemerne rigtig tit.

 

Og de opdateringer bør du naturligvis installere så hurtigt som muligt.

 

2. Gem dine ting i "skyen" og tak backup.

Hvis du har et regnskabsprogram i skyen, hvilket langt de fleste efterhånden er, behøver du stort set kun holde styr på dine egne adgangsoplysninger. Se længere nede.

 

Resten håndterer udbyderen, og det er rigtig skidt for deres forretning, hvis dine data tabes. Så de er helt vildt på dupperne med hensyn til sikkerhed og backup.

 

Du bør derfor også gemme dine data fra telefon, ipad, pc mv. i en cloud løsning (Cloud = sky), som regel har producenten selv en løsning. Så kan det hele genskabes. Det gælder i øvrigt også ved nedbrud eller tyveri.

 

"Rigtige mænd ta'r ikke backup" er gået af mode.

 

Du kan også beskytte dine øvrige data online eller ved simpelhen at ta' backup på en god gammeldags ekstern harddisk. Den er der ingen, der kan tilgå bortset fra dig selv. når du henter den frem fra skuffen.

 

Og vedr. din hjemmeside har vi fornyligt set et rigtigt grimt angreb. Her var det ikke kun hostingfirmaets serverer, men også deres backup servere, der blev ramt. Og alt var bare væk. Den nye anbefaling er derfor: Tredjeparts ekstern backup.

 

3. Vælg et godt og lang password.

De fleste ved vist godt at 1 2 3 4 eller 0000 ikke er super gode passwords. Men mange er ikke klar over, hvor lange og sammensatte passwords faktisk skal være, for at beskytte mod svindlere, der prøver at hacke det.

 

I figuren nedenfor kan du se, hvor lang tid det vil tage en "hacker" at bryde ind i dit system, set i forhold til dit passwords længde og sammensætning. 

 

Tidsforbrug på at hache password, it sikkerhed er vigtigt

 

Store og små bogstaver kombineret med tal, og så mindst 10 karakter må være anbefalingen.

 

Hvordan laver man et password man kan huske?

Ja, det er jo så spørgsmålet, og især når det helst skal være langt. De fleste vælger passwords som fx browseren (Google Crome eller InternetExplorer) vælger til en. Og det kan være rigtigt fint, for de er typisk ret lange, Og man behøver ikke huske dem selv.

 

Men skal du huske en adgangskode selv, så kan en remse eller nogle ord, der giver dig mening, være et godt udgangspunkt.

 

Forfatteren til denne artikel lavede en gang et password til en ven, der havde lidt hang til kontanthandler. Han fik passwordet JVHRPSA. Betydningen var "Jeg vil ha' rabat på sort arbejde". Nu er det jo så et forkort password, men man kunne tilføje en fødselsdag fx 15.11.92, så password bliver til  151JVHRPSA192, eller endnu mere kompliceret J1V5H1R1P9S2A. Men bemærk, at "vores" password, altså stadig vil kunne hackes på et års tid!  

 

Det viser lidt om, hvor sikkert et password man egentlig bør vælge. Føjer du et lille bogstav ind i passwordet ovenfor, kommer sikkerheden op på 16.000 år. Det må være ok.

 

Ellers er man nu begyndt at anbefale sætninger. Og sætninger som måske kan være lette for dig at forstå og lette at huske, er faktisk nogle gange ikke så lette at hacke for banditter. Det kunne fx være jeggikmigoversøogland. Den har også den fordel at der er dansk ø i. Og de danske æ,ø,å er beregnet som specialtegn, hvilket gør det vanskeligere for udenlandske hackere at bryde koden.

 

4. Pas på med mails fra afsendere du ikke kender.

De fleste har nok fundet ud af, at det med den ukendte millionær fra Nigeria ikke rigtig holder vand. Og når man har "vundet" 4 gange i det spanske lotteri på en uge, så er det nok også lidt skummelt. 

 

Men de bliver dygtigere og mere udspekulerede de it kriminelle. 

 

De bliver også bedre til dansk, så mail fra Nets, SKAT og lign. ser faktisk efterhånden rigtig realistisk ud. De ser ud som om de virkelig er sendt fra afsenderen.

 

Men er du i tvivl, så hold markøren over links (OG TRYK IKKE), men se linket der afsløres. Der vil ofte stå fx. (t a r g o d. g a ). Mellemrummende har vi indsat, så du ikke ved en fejl trykker på det. De tilbød også, at man kan sende en mail til skat-noreply at t m a r j e . c o m.

 

Vi kan godt garantere at SKAT ikke køber et t m a r j e . c o m domæne. Ærgerlig for de lokkede ellers med en refusion på 3.641,20 kr.

 

Pas også på med Facebook annoncer, der lover pludselig rigdom. Der er mange der på Facebook hopper på alle mulige kædebreve og lign. Så der er sikkert også nogen, der tror på at Karsten Ree har tjent en mia. på en ny fidus, og synes alle andre danskere og lige skal tjene en mia. hver.

 

Hvor finder man information om IT sikkerhed?

Erhvervsstyrelsen har lave en del om It sikkerhed. Du kan bl.a. teste dig selv, læse gode råd om sikkerhed eller det menupunkt du nødig skal ha' brug for "når skaden er sket"!

 

Se mere på Sikker digital.

 

#iværksætter-på-nettet #it-sikkerhed #valg-af-password #hacking #nigeriamails

 

 

Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.