Forside
 
 
 
 
 
 
 
 

Finansiering for iværksættere her i 2019

 

Læs vores

Mini FinansieringsGuide for Iværksættere

her og få et godt overblik

 

Der skal penge til at starte egen virksomhed!

 

Men det er ikke altid mange penge, der skal rejses. Det afhænger af den virksomhed du vil starte, og om du har behov for at hæve løn til dig selv fra starten af, eller om du kan leve af din evt. kærste/ægtefælles indkomst.

 

Måske har du opsparing eller feriepenge til udbetaling, eller måske kan du bare leve på en sten! Det med at leve "på en sten" er iøvrigt jo reelt umuligt. Man kan godt leve billigt, men forsikringer, husleje, lys og varme er nu svære at undvære :-)

 

Så der skal penge til!

 

Hvordan skaffer vi dem, og hvad er det for nogle penge og nogle "udbydere af kapital", vi snakker om?

 

I denne Mini Finansierings Guide vil vi beskrive de vigtigste finansieringsmuligheder, der er relevante for langt de fleste iværksættere. Der kan være andre muligheder, men følgende finansieringsformer er de mest udbredte:

 

1. Finansiering med egenkapital!

2. Finansiering med lånkapital fra Bank eller Sparekasse

3. Realkredit

4. Leasing

5. Fakturabelåning, forudbetaling

6. Crowdfunding

7. Investorer

 

Klik på den linie du vil læse mere om ovenfor, eller læs det hele ved at blade ned på siden.

 


1. Finansiering med egenkapital!

Hvad er egenkapital? Det er et regnskabsmæssigt udtryk, der dækker over indhaverens eller virksomhedes egen kapital. Altså det man har tilbage, hvis man sælger det hele og betaler alle man skylder penge...

 

Som privat (lønmodtager) der skal starte egen virksomhed er egenkapital typisk penge fra opsparing, arv, lotto eller lign. Eller måske friværdi i hus, værktøj, bil mv.

 

Har du pengene selv er det jo super. Men egenkapital kan være et tveægget sværd. Ulempen ved egenkapital er, at du ikke behøver spørge nogen. Du kan slå til direkte med det samme og  købe et stort vareparti eller den konkursramte landsbykro, som kunne blive virkelige fin, hvis den blev istandsat.

 

Men er det nu en god idé? Ved vi om varerne kan sælges, om der er et marked, om der er konkurrenter der sælger noget bedre, billigere eller???

 

Så her kommer et godt råd! Har du en stor egenkapital, så lad som om du ikke har!

 

Opfør dig som en hver anden iværksætter. Søg rådgivning, lav en forretningsplan, lav budgetter, tjek konkurrenter, kontakt evt. kunder for at mærke interessen, gå i banken og lad som om du skal låne de penge etableringen koster.

 

Det er en proces du egentlig kunne springe over, for du har jo pengene. Men det er faktisk en rigtig sund proces, der giver dig vigtig viden om dit projekt og din kommende virksomhed.

 

Mange iværksættere har faktisk lidt egenkapital, som kan benyttes til starten. Det er sjældent der er en stor opsparing. Måske har du lidt børneopsparing, der stadig står på en konto, og det man man selvfølgelig bruge...

 

Nogen gange har man opsparing bundet i ting. Fx en bil eller motorcykel, hvor lånet er betalt ud.  Hvis du kommer i banken og siger, at du skal bruge 200.000 kr. på at komme igang, men at du bytter din ellers lækre BMW med en brugt minibil og på den måde har 100.000 kr. i hånden. Dermed møder du også respekt i banken og du viser dem, du virkeligt vil det med firmaet. Og du kan altid købe en BMW igen, når firmaet kører. 

 

En del iværksættere, og det glæder især for håndværkere, haveservicefolk og lign., har en pænt stor beholdning af værktøj, maskiner og andet udstyr. Det repræsenter jo en værdi, for det skal ikke anskaffes, men kan tværtimod indskydes i virksomheden. Din revisor kan hjælpe med at lave en værdiansættelse. Fra erfaringer ved vi, at enkelte pengeinstitutter har svært ved at anerkende det som værende egenkapital. En iværksætter med en beholdning af værktøj på over 250.000 kr. blev afvist med begrundelsen "du har jo ingen egenkapital". Han fik efterfølgende finanseringen på plads i et andet pengeinstitut.

 

Det gode råd må være: Har du nogle midler bør du indskyde dem i firmaet, og så lade firmaet købe værktøj og udstyr. Så kan du også afløfte momsen på dit indkøb.

 

Men det ændrer ikke ved, at du har egenkapital hvis du har udstyr, der kan bruges! 

 

Begrebet egenkapital dækker også en evt. friværdi i dit hus eller ejerlejlighed. Den kan du måske belåne med et tillægslån, og så bruge pengene enten på at skyde ind i firmaet eller på privatforbrug ved at "spise lidt af dine mursten", som man siger. Så skal du ikke "hæve noget fra firmaet".

 

2. Finansiering med lånkapital fra Bank eller Sparekasse

Der er mange sjove citater om banker...

 

"En bank er et sted, hvor de låner dig en paraply i godt vejr, og beder om at få den tilbage, når det regner"

Robert Frost, amerikansk poet

 

Det er der faktisk lidt om... I dårlige tider er det meget svært at låne penge, mens det i rigtig gode tider er markant lettere. Under alle omstændigheder er pengeinstituttet ofte din kilde til finansiering, og typisk en udfordring for dig i starten. Husk at være godt forberedt og have en god forretningsplan og budgetter fra revisoren på plads, så er sandsynligheden for at du får et "JA" større.

 

Hvilke typer lån kan du få i din bank eller sparekasse?

 

Etableringslån

Et typisk 10-årigt lån med en fast månedlig ydelse. Der er, som navnet siger tale om et lån til at komme i gang med din virksomhed. Af og til kalder man også lånetypen for anlægslån.

 

Etableringslån er typisk forholdsvis lavt forrentede længerevarende lån, der afvikles over en periode, hvor man regner med at det du investerer i holder værdi. Hvis du får et etaleringslån til køb af maskiner, indretning af lokaler eller lign. skulle holdbarheden på dit udstyr gerne nogenlunde svare til perioden, hvor du afdrager dit lån væk. Hvis lånet har for lang løbetid havner du let i et problem, når du skal geninvestere i nye aktiver.

 

Du kender det måske fra et billån. Hvis du ikke yder nok, og har mere restgæld i bilen end den er værd, når du vil skifte, så kan man sige du har en "negativ udbetaling"...

 

Kassekredit

Den mest typiske finansieringsform hos langt de fleste iværksættere. Renten er lidt højere end ved fx etableringslån eller billån, men tilgengæld kun af dit træk på kontoen. Af og til er der en lille lav rente på maksimumsatsen, altså det du max. må trække på din konto. Men som regle betaler du kun en procent af dit faktisk træk på kreditten.

 

Med andre ord kan du få dine kunder til at betale tidligere (fx ved at du er hurtig til at sende dine faktuarer), sparer du renter. Tilsvarende kan du også spare renter ved at betale dine leverandører så sent som muligt. Det er dog lidt skidt at betale for sent. Sker det en enkelt gang tilgiver de dig nok, men hvis først de bliver irriterede eller sender rykkere med gebyr, så kan den besparelse hurtigt være væk.

 

En kassekredit skal typisk "genforhandles" en gang årligt, og det koster dig så nogle få hundrede kr. i gebyr. Husk at forhandle renten!  

 

Billån

Skal du bruge en varebil er det på smange måder, som når du ellers handler bil. Du kan også "forhandlerfinansiere" bilen, hvilket vil sige at forhandleren henviser dig til et Finansieringsfirma som Santander, DI-Ba el. lign. Renten er typisk fristende lav ved forhandlerne, men når først du regner stiftelsesomkostninger og tinglysningsomkostninger med, så er det ikke så entydigt.

 

Derfor tjek altid den samlede beregning. Der kan hurtigt være noget at hente rent økonomisk ved at vælge rigtigt. Og er du en god kunde i banken, måske med friværdi i huset, kan du måske helt undgå tinglysning af pant i bilen. Det koster jo også lidt.

 

Nedenfor kan du iøvrig se og benytte Startinfo.dk's billånsberegner. Så kan du se hvilken månedlig ydelse du skal regne med. 

 

 

Sikkerhedsstillelse

Måske skal du bruge noget sikkerhedsstillelse. Det kan være i forbindelse med større byggeopgaver, eksport til udlandet og lign. Du kan også blive mødt med krav om sikkerhedstillelse fx i forbindelse med forpagtningaftaler eller større kontrakter.

 

Men for de fleste iværksættere dukker det med sikkerhedstillelse typisk op i forbindelse med indgåelse af et erhvervslejemål. Udlejeren kræver normalt et depositium, som sikkerhed for at du ikke misligholder lejeaftalen, eller pludselig "forsvinder", uden at sætte lokalerne i stand igen. 

 

Har du ikke pengene på bogen, kan du få banken til at stille en "anfordrings bankgaranti". Det vil din udlejer typsk acceptere uden problemer. Renten her ligger lavt, men bankgarantien tæller selvfølgelig med, når pengeinsituttet vurderer det samlede engagement med dig.

 

Samarbejde med Pengeinstituttet.

De fleste pengeinstitutter elsker forudsigelighed og dokumentation. Og noget af det kan man jo bare ikke give som iværksætter. Der er ikke 3 års driftsregnskab, som grundlag for bankens beslutning om finansiering, så det er lidt mere usikkert. 

 

Derfor må du prøve at indgyde sikkerhed og forudsigelighed ved en god og velgennemarbejdet forretningsplan, budgetter lavet i samarbejde med en revisor og ved at være super godt forberedt på dialogen i banken.

 

Samtidig med, at man har stærkt behov for et "ja" i banken, og brænder for at komme igang, skal man huske på at banken også er sælger. Banken er en forretning, og du er kunden, der skal "udbetale løn" i overført betydning til bankmanden. Nogle iværksættere har en tendens til at glemme at forhandle. Det gælder i øvrigt også andre steder end i banken, men mange glemmer især forhandlingen i banken!

 

Man er forhippet på at komme igang, og kassekreditrenten på 16,5 % og 12 % på etableringslånet tænker man ikke over. Men hvad er egentlig en rimelig rente? Du vil sikkert gerne finde nogle svar her, men det er svært at svare entydigt på. Men vi vil gerne prøve at sige lidt om det, vel vidende at vi måske bliver korrekset. Men vi prøver...

 

Først: Hvad koster en kassekredit? Vores bud er så variabelt at det næsten ikke kan bruges til noget, men renten svinger på mellem 3 og 12-14 %. Den bør ikke ligge højere, men vi hører af og til om meget, meget høje renter. Rekord lige efter finanskrisen i 2009 var vist lige over 25 %. Og det er altså en helt vild dyr rente. Vores bud er nok, at du skal gå efter en 5-6 % og regne med en 7-8 % i rente på din kassekredit. 

 

Hvad koster så et etableringslån? Igen ,det er lidt usikkert, men en 4-5 % skal du helt sikkert regne med som minimum, med mindre du har rigtig meget sikkerhed. Det skulle ikke undre om, enkelt banker og sparekasser vil synes 10 % er rimeligt. :-)

 

Selv om det er svært at sige præcist, så jo mere usikkerhed (og manglende forhandling) jo højere rente!

 

Husk også at tjekke gebyresatser. Der findes eksempler på erhvervsdrivende der er blevet bonnet for samtalegebyrer, da banken takserede det de opfattede som en hyggesnak i banken, som en rådgivningssamtale. Vær i det hele taget bevidst om gebyrer for forskellige services.

 

Good luck, vi ved godt det ikke er let!

 

Og her endnu et godt råd. Husk... din revisor kan hjælpe dig. Er du "meget grøn", er det helt sikkert en god idé at ta' revisor med i banken.

 

Mangler du sikkerhed i banken, så prøv at undgå kaution fra familie og venner. Det er virkeligt noget hø. Hvis banken lige mangler den sidste sikkerhed for at sige ja til dine låneønsker, så prøv om ikke du kan få en kaution fra Vækstfonden. Tjek kommunesiderne her på Startinfo.dk, her finder du en beskrivelse af Vækstkation fra Vækstfonden og andre kapitalmæssige muligheder i din kommune. Så find din kommune på listen her!

 

I nogle kommuner findes der endda en lokal investeringsfond, der investerer i lokale iværksættere... Måske er du så heldig at du kan finde risikovillig kapital på den måde. 

 

3. Realkredit

Realkredit fylder ikke så meget for de fleste nystartere, men hvis man skal etablere virksomheden ved at købe en bestående virksomhed i drift eller måske "bare" bygningerne til ens formål, ja så kan realkredit komme på tale. 

 

Renten er virkelig lav i øjeblikket. Så lav, at den på nogle realkreditlån er negativ. Der kommer så dog et gebyr, men alligevel er det tæt på en 0 rente. Altså n u l... som i ingenting!

 

Realkredit kan dog max finansiere op til 60 % af ejendommens værdi, så du skal påregne at skulle i bank/sparekasse efter resten. Når det drejer sig om fast ejendim, er det dog en god idé med Realkredit. 

 

Ved realkredit er det i princippet kun bygningens værdi man ser på, men som iværksætter bliver man nu nok også set lidt efter i kortene. 

 

4. Leasing

Et alternativ til anlægsfinansiering er leasing. Det konverterer en investering og dermed et stort beløb på en gang til en løbende driftsudgift.

 

Forskellen ligger i likviditeten, for egenligt er udgiften jo mere eller mindre den samme. Ved leasing betaler man normalt er ret stor 1. ydelse. Men i de senere år har vi set, at 1. ydelse i nogle tilfælde kan også være mere eller mindre på samme niveau som de andre ydelser.

 

Man betaler en fast ydelse for en periode typisk 36 eller 48 mdr. eller lign., og så slutter leasingen normalt. Herefter kan det forlænges eller afsluttes med en scrapværdi. Man får derefter mulighed for at for købe aktivet (bilen, maskinen mv.) til en pris, der normalt er relativt attraktiv. Men pas på! For i nogle leasingkontrakter hæfter man som leasingtager for scrapværdien. Det vil sige at, hvis fx varebilen eller maskinen er 30.000 mindre værd end den reele salgspris, ja så hæfter du for det beløb.

 

Leasingselskabet skal jo også tjene penge, så forskellen på leasing og køb på afbetaling er ikke altid så stor. Likviditetsmæssigt betyder momsen også noget, for ved køb skal du af med momsen på en gang, mens du ved leasing skal betale momsen hver måned. Der kan også nogle gange være  billige "ekstra ydelser" til meget lav pris, fx autohjælp, vask, dækskifte mv., hvis det er en bil eller lastbil vi taler om. 

 

Vores gode samarbejdspartner BizzUp har i øvrigt en udmærket artikel om Leasing af bil, som du kan se på linket her!

 

5. Fakturabelåning, forudbetaling 

En mulighed kan også være at belåne dine fakturaer hos et såkaldt Factoring selskab. Du kan enten sælge din faktura eller belåne det. Fordelene for dig er, at du får pengene i hånden, eller i hvert fald normalt ca. 80 % af fakturasummen med det samme. Resten - fratrukket factoringsselskabets gebyr - får du så når kunden betaler. Og du behøver ikke tænke på at rykke din kunder og evt. sende til inkasso, hvis pengen udebliver.

 

Ulemperne er så, at du dels skal betale Factoring selskabet et gebyr for deres ulejlighed og så også lidt signalværdien... Du synliggør lidt at du ikke har så meget likviditet...

 

Forudbetaling er ikke anvendt så ofte. I byggebranchen sender man typisk aconto regninger, som byggeriet skrider frem, men ellers bruges det ikke hyppigt Forudbetaling kan være en mulighed, hvis man skal levere noget til en større virksomhed, og de vil betale et beløb ved igangsættelse af projektet. Men det kræver typisk en del forarbejde, og at virksomheden har et godt kendskab til dig og har fået dig anbefalet fra andre.

 

6. Crowdfunding

Crowdfunding betyder sådan set "kundefinansiering" eller "netværksfinansiering", men det lyder lidt bedre på Engelsk.

 

Det kan gøres på mange forskellige måder, men de meste oplagte for iværksættere er følgende 2 typer:

 

Rewardbaseret Crowdfunding kan være en slags forudbetaling. Det bruges bla. af iværksættere, der har et konkret produkt, men ikke rigtig pengene til at sætte produktionen i søen. Eller hvis mindste ordrestørrelse ved produktionsopstart i Kina er en bestilling på min. 600 stk af dine nydesignede højtalere, kan du lade kunder købe dem på forhånd.  På siden kan du vise dem en prototype, det fede design af de nye højtalere, som du forventer de kommer til at se ud. Og tilbyd så de første 100 stor rabat ved bestilling og betaling nu, de næste 100 lidt mindre rabat indtil du har solgt de 600 eller næsten... Så har du gode chancer for at komme i gang, tjekke at der er kundeinteresse og måske bruge det som udgangspunkt for den resterende finansiering. Hvis du kan sige til banken, at du allerede har solgt 500 stk., så vil de måske også hellere være med, for der er jo allerede vist interesse for dit produkt. 

 

CrowdLending er lånefinansering via en platform. Du låner simpelthed penge til start via et firmas hjemmeside, hvor du indtaster dit lånebehov og tilbyder en rente. Den meste kendte danske platform er nok Lendino.dk. Her kan du ret enkelt oprette dig, hvorefter Lendino kontakter dig, kreditvurderer din låneansøgning og foreslår en rentesats. Accepterer du det lånevilkår, udbydes lånet til Landinos partnere, så de kan byde ind med en finansiering.  

 

Som skrevet ovenfor findes der flere typer crowdfunding, men de er meget lidt udbredte i Danmark. 

 

Inden du kaster dig over en de forskellige typer Crowdfunding, skal du vide at det ikke går af sig selv. Det kræver hårdt arbejde og seriøse forberedelser fra din side. Du opretter ganske vist din virksomhed relativt let på en platform, hvor alt det praktiske mere eller mindre er på plads. Men det flytter ikke i sig selv særligt meget. Der kræves - lige som ved etableringen af en hjemmeside - en stor indsats for at skabe interesse. Du skal løbende dele på sociale medier, måske holde foredrag om dine planer, få medierne med på at skrive artikler om dig og dit firma, og i det hele taget være hulens aktiv. Og du må regne med at benytte rådgivning, for at være sikker på du får det gjort rigtigt. Og for at de vikår du crowdfunder under, er rimelige og ikke dyrere end alternativer.

 

7. Investorer

Man opdeler ofte investorer i 2 gruppe. Dem der går til det af et godt hjerte og de professionelle, der måske er ret kølige og som først og fremmest vil tjene penge.

 

Dem der "har hjertet med" kaldes ofte lidt sort humoristisk for de tre F'er... som står for Friends, Family and Fools. Selv om det ikke nødvendigvis er professionelle investorer, bør du naturligvis tage dem seriøst, og måske endda ofte lidt mere end andre investorer. Flere iværksættere omtaler i hvert fald - og med rette - frygten for at pådrage familien et tab. Det skal du tage med i betragtning!

 

Må en stor bank eller et pensionsselskab tage et tab på din investering på en mio. kr, så er det på en eller anden måde lettere at leve med end et tab, der skal dækkes af dine forældres pensionsopsparing eller lign. Af samme årsager bør du også undgå kaution fra familie og venner. 

 

Men har du velhavende slægtninger, der måske med en fordelagtig rente, vil låne dig midlerne til din opstart, kan det selvfølgelig være en gunstig situation. Især mange etniske iværksættere finansierer opstarten via en lang række mindre lån fra familiemedlemmerne, der byder ind med små beløb. Det giver en meget stor motivation for at få succes, og dermed tilbagebetale. 

 

De professionelle er mere hardcore. De ved hvad de går ind til og de gør det stort set udelukkende for pengene skyld. Dit projekt skal normale være meget "skalerbart", altså kunne vokse med mange flere kunder og måske på nye markeder. Hvis en Business Angel eller et Investeringsfirma skyder penge ind i dit projekt, kan du forvente et vist pres for at forrente kapitalen, og gerne med 25-30 % pr. år.

 

Erhvervskontorerne, Erhvervshusene, Revisorer og Advokater kender ofte nogle potentielle investorer, og kan hjælpe dig med den indledende kontakt.  

 

 

 

 

 

 

Startinfo.dk
Rubjergvej 67, Lønstrup, 9800 Hjørring
Strandvejen 16, 9000 Aalborg
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.