Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Startinfo & Hans Peter Wolsing
 

Lønudbetaling og bogføring af løn

 Artiklen er udarbejdet i samarbejde med

DataLøn, der er faglig partner på lønudbetaling

 

Hvis du skal ansætte medarbejdere, så dukker der helt naturligt et ønske op om at de så skal ha' udbetalt løn. For mange iværksættere er lønudbetaling en af de mest frygtede administrative opgaver. Hvordan laver man en korrekt lønseddel? Hvad med skat, feriepenge og pension? Og hvordan får man det hele bogført rigtigt?

 

Det gælder iøvrigt ikke "kun" løn til dine ansatte medarnbejdere, det gælder også for dig selv, hvis din virksomhed er organiseret som et Anpartseslskab. Som ejer skal du også udbetale løn til dig selv som direktør.

 

Lønudbetaling som iværksætter: Det er lettere end du tror

Men faktisk er virkeligheden i dag, at moderne lønsystemer gør langt det meste af arbejdet for dig. Du skal bare kende de grundlæggende trin og vælge de rette værktøjer.

 

Mine egne erfaringer (Hans Peter Wolsing indehaver af Startinfo APS) med udbetaling af løn til mig selv og til medarbejdere er overordnet set positiv. Det er relativt let. Og med et moderne lønprogram, gennemføres udbetalingerne ret enkelt samtidig med at alt de øvrige (a-skat, kørsels, feriepenge mv.) faktisk stort set går af sig selv. Og programmet snakker sammen med både min bank, SKAT, ATP mv. 

 

  

Trin-for-trin: Sådan fungerer lønadministration i praksis

  1. Opret først din virksomheden rigtigt

    • Først og fremmest skal du have et CVR-nummer og være registreret som arbejdsgiver på Virk.dk.

    • Du skal også tilmelde virksomheden til eIndkomst hos SKAT.

  2. Vælg så et lønprogram

    • Populære lønprogrammer i Danmark inkluderer DataLøn, Danløn, Salary m.fl

    • De fleste af disse er cloud-baserede og har direkte integration til SKAT, eIndkomst, Feriekonto, pension og bogføringsprogrammer som e-conomic eller Dinero.

  3. Opsæt medarbejder og virksomhed

    • Du indtaster medarbejderens oplysninger (CPR, navn, adresse mv.) og så kommer skattekort automatisk i dit program).

    • Du angiver din virksomheds kontooplysninger, CVR og evt. feriekonto/pension.

  4. Beregn og godkend løn

    • Du vælger en lønkørsel og indtaster antal timer eller fast løn.

    • Programmet beregner automatisk A-skat, AM-bidrag, feriepenge og evt. pension.

  5. Bogfør og betal

    • De fleste programmer laver automatisk bogføringsbilag, som kan overføres direkte til dit regnskabsprogram.

    • Lønnen kan udbetales direkte fra systemet via bankintegration, og SKAT mv. får automatisk besked.

Integration af lønprogram med regnskabsprogram

De fleste moderne lønsystemer kan integreres med dit regnskabsprogram (som Dinero, Billy, e-conomic mv.). Det betyder:

  • Automatisk bogføring af lønudgifter og skat

  • Håndtering af km-penge (kørsel)
  • Nem afstemning i bank

Det sparer tid og minimerer risikoen for fejl.

 

 

Der er ingen grund til at frygte løn. Moderne lønsystemer gør det nemt, hurtigt og sikkert at udbetale korrekt løn – selv hvis du kun har dig selv eller en enkelt medarbejder ansat.

Det handler om at komme i gang med det rigtige setup fra starten. Vælg et brugervenligt program med god support, og du vil hurtigt opdage, at løn ikke er svært – det er bare endnu en proces, der kan automatiseres.

 

 

FAGLIG PARTNER LØNUDBETALING

 

 

 DataLøn tilbyder lønløsninger med mange muligheder

 

Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.