Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Hørsholm Kommune og andre myndigheder

 

Virksomhed drevet fra egen bolig i Hørsholm

Mange iværksættere finder det attraktivt at drive virksomhed fra hjemmet. Du kan også drive virksomhed fra hjemmet, hvis du driver et liberalt erhverv. De liberale erhverv er kontorvirksomheder som eksempelvis revisor, konsulent, advokat og lignende. Du må også drive frisørvirksomhed fra hjemmet. Uanset hvad er der nogle regler, der skal opfyldes, når du driver virksomhed fra hjemmet: 

 

-      Du skal selv bo i boligen, som du driver erhverv fra 

-      Der må normalt ikke være ansatte i din virksomhed 

-      Virksomheden må ikke være til gene for naboerne 

-      Parkering skal kunne foregå på egen grund 

 

Der kan være forskellige opfattelser af de liberale erhverv. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage en snak med Hørsholm Kommune om netop deres opfattelse. Virksomheder er nemlig før kommet i klemme og er enten tvangsflyttet eller lukket. 

 

Hvis du bor til leje, kan der være andre regler for dig. Spørg altid din udlejer om lov, hvis du overvejer at drive virksomhed i lejebolig. 

 

Tag også gerne en snak med din revisor eller en skatterådgiver. Der kan nemlig være nogle ændrede skattemæssige forhold, når du driver erhverv fra hjemmet. 

 

Virksomhed i lejede lokaler

Hvis du vil leje eller købe eksisterende lokaler, skal du faktisk nogle gange søge om byggetilladelse. Det gælder en gang i mellem også selvom du slet ikke skal bygge.

 

Det er nemlig sådan, at ændrer du anvendelsen af lokalerne, kræver det byggetilladelse fra Hørsholm Kommune. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Vil du bygge egne lokaler?

Hvis du selv vil bygge lokaler til at drive virksomhed i, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke begynde at bygge uden at have en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Når du skal bygge i Hørsholm Kommune, tilbyder kommunen en forhåndsdialog, hvor du kan få afklaret rammerne for dit byggeprojekt – herunder hvilke regler der er gældende for netop det område, du skal bygge i. Kommunen må kun vejlede men ikke rådgive. En forhåndsdialog tager en halv time, som ikke medregnes i gebyret. 

 

Det er nemlig sådan, at der pålægges et gebyr i forbindelse med behandlingen af din byggesag. Gebyret beregnes på timebasis.

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

 

  

Alkoholbevilling

Starter du virksomhed, hvor der serveres stærke drikke – herunder også øl og vin? Så skal du have en alkoholbevilling. Du må nemlig slet ikke servere stærke drikke uden at have en alkoholbevilling. Der er nogle betingelser for, at du kan søge om alkoholbevilling. Du skal blandt andet være fyldt 25 år. Har du uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du være fyldt 23 år. 

 

Du søger om alkoholbevilling ved at sende en ansøgningsblanket til Nordsjællands Polti. Du finder ansøgningsblanketten lige her 

 

Hvis du skal holde enkeltstående arrangementer, hvor der serveres stærke drikke, skal du søge om lejlighedstilladelse.

 

 

 

 

 




3. Arrangementer og events i Hørsholm5. Er du elev eller studerende i Hørsholm?
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.