Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Nordfyns Kommune og andre myndigheder

 

Virksomhed drevet fra egen bolig Nordfyns kommune har gode tilbud til iværksættere

Vil du drive virksomhed fra hjemmet? Det kan du, hvis du driver et liberalt erhverv. De liberale erhverv er kontorvirksomheder som eksempelvis revisor, advokat, konsulent og lignende. Du må også gerne drive frisørvirksomhed i hjemmet. Uanset hvad er der nogle regler, der skal overholdes, hvis du vælger at drive erhverv fra hjemmet.

 

-      Du skal selv bo i den bolig, som du driver virksomhed fra 

-      Der må ikke være ansatte i din virksomhed 

-      Virksomheden må ikke være til gene for området

-      Parkering skal foregå på egen grund i forbindelse med virksomheden

 

Vi anbefaler, at du tager en snak med kommunen om deres forståelse af de liberale erhverv. Din kommune kan have en anden forståelse af de liberale erhverv, end du og vi har, og din virksomhed kan risikere at komme i klemme. Så tag lige en snak med dem! 

 

Hvis du bor til leje, kan der være andre regler gældende. Du skal altid huske at spørge din udlejer om, hvad du må og ikke må! 

 

Tag også en snak med din revisor eller en skatterådgiver, da der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold i forbindelse med at drive virksomhed fra hjemmet. 

 

Virksomhed i lejede lokaler

Vil du leje eller købe eksisterende lokaler, skal du nogle gange søge om byggetilladelse – også selvom du slet ikke skal bygge. Det er nemlig sådan, at hvis du ændrer lokalernes anvendelse, kræver det tilladelse fra Nordfyns Kommune gennem en byggetilladelse. Det vil sige, hvis du for eksempel ændrer cafélokaler til butikslokaler, kræver det byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 

Her skal du også huske, at der ligger en lokalplan for området, der kan have betydning for, hvilke typer af erhverv du må drive i området. Så tjek lige lokalplanen ud! 

 

Vil du bygge egne lokaler?

Du kan også bygge egne lokaler til at drive virksomhed fra. Hvis du vælger selv at bygge, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke begynde byggeriet, før du har fået byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse hos Byg og Miljø. 

 

Nordfyns Kommune (og os her hos Startinfo.dk) opfordrer dig altid til en forhåndsdialog, inden du går i gang med selve ansøgningen. Med forhåndsdialogen får du afklaret dine spørgsmål, og du sikrer en smidig sagsbehandling. 

 

Du kan se, hvad din ansøgning skal indeholde lige her

 

I Nordfyns Kommune opkræves der ikke gebyr i forbindelse med behandlingen af din byggesag.

 

Du kan se hvilke erhvervsgrunde, der er til salg i kommunen lige her

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

  

 

Alkoholbevilling

Hvis du vil servere stærke drikke – det gælder også øl og vin – kræver det alkoholbevillig. Du må ikke servere stærke drikke uden at have en alkoholbevilling! Du skal opfylde en række betingelser for at kunne få alkoholbevilling. Du skal blandt andet være fyldt 25 år. Dog skal du blot være fyldt 23 år, hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen. 

 

Du søger om alkoholbevilling ved Fyns Politi. Du finder ansøgningsblanketten her! 

 

Hvis du skal holde et arrangement, hvor du vil servere stærke drikke, kan du søge om en lejlighedstilladelse. Du kan betragte lejlighedstilladelsen som en alkoholbevilling til dette enkelte arrangement. Skal du senere holde et arrangement igen, skal du have ny lejlighedstilladelse.

 

Serveringsvirksomhed i Nordfyn Kommune

Vil du starte serveringvirksomhed, anbefaler vi, at du tager et kig på restaurationsplanen for Nordfyns Kommune. Her kan du læse mere om alkoholbevilling, udeservering og udvidet åbningstider. Du finder restaurationsplanen her

 

Såfremt du ønsker at servere udendørs, kræver det tilladelse fra Nordfyns Kommune. Det gælder uanset om servering foregår på privat eller offentligt areal. Du får tilladelse hos Teknik og Miljø. 

 

Offentlige udbud

Måske kan du blive leverandør til kommunen? Du kan se hvilke aktuelle udbud, der er ved Nordfyns Kommune lige her

 

 

 

 

 




3. Nordfyn | Iværksættermiljøer og kontorfællesskaber5. Er du elev eller studerende i Nordfyn
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.