Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Guldborgsund Kommune og andre myndigheder

 

Lovgivningen er gældende i hele landet - inklusiv Guldborgsund. Men der er nogle kommunale forskelle, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget andet. Det kan være lidt svært at finde ud af. Business Lolland-Falster er et godt sted at starte for at få besvaret dine spørgsmål. Hvis ikke de kan hjælpe dig, kan de helt sikkert henvise dig til den rette forvaltning i kommunen.

 

Virksomhed drevet fra egen bolig

Du kan drive din virksomhed fra hjemmet, hvis du driver et liberalt erhverv. Eksempler på liberale erhverv er revisor, advokat, frisør, kosmetolog, ejendomsmægler og lignende. Det kan være en god idé lige at forhøre dig med din kommune om, hvordan de forstår de liberale erhverv. Det er nemlig sådan, at virksomheder før er blevet tvangslukket eller flyttet på grund af forskellige forståelser af de liberale erhverv.

 

Der er dog nogle ting, der skal opfyldes, for erhvervet på drives fra hjemmet:

  • Der må ikke være ansatte i virksomheden

  • Du skal selv bo i boligen, som du driver virksomhed fra

  • Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget

  • Parkering skal foregå på egen grund

Det kan være en fordel at tage en snak med din revisor eller skatterådgiver, hvis du driver erhverv fra hjemmet. Der kan nemlig være nogle ændrede skattemæssige forhold.

 

Virksomhed i lejede lokaler

Vil du drive din virksomhed fra lejede eller købte lokaler, skal du i nogle tilfælde søge om byggetilladelse. Hvis lokalernes anvendelse ændres, skal man søge om byggetilladelse. Det vil sige, hvis du for eksempel ændrer en café til butik, skal du søge om byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.

 

Du kan se hvilke kommunale erhvervsgrunde, der er til salg her!

 

Vil du bygge egne lokaler?

Vi du selv bygge dine egne lokaler til din virksomhed, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke bygge uden en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.

 

Du kan booke en forhåndsdialog med en byggesagsbehandler hos Guldborgsund Kommune, hvor du kan få besvaret alle dine spørgsmål og godkendelse af byggesager. Der rådgives ikke om de rent byggetekniske ting, men blot om godkendelsen af byggesager. Det kan være en rigtig god idé at få en forhåndsdialog, da det kan spare dig tid i ansøgningsprocessen.

 

Du skal være opmærksom på, at der pålægges et gebyr på 1.000 kr. pr. byggesag.

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

 

 

Alkoholbevilling i Guldborgsund kommune

Vil du drive virksomhed, der serverer stærke drikke til kunderne, skal du have en alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol i din virksomhed, hvis du ikke har denne alkoholbevilling. For at søge om alkoholbevilling skal du være fyldt 21 år, men hvis du har uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 18 år.

 

Du søger om alkoholbevilling ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!

 

Skal du afholde enkeltstående arrangementer som koncert, byfest, festival eller lignende i din virksomhed, kan du søge om lejlighedstilladelse. En lejlighedstilladelse er en alkoholbevilling til enkeltstående arrangementer.

 

Serveringsvirksomhed

Driver du serveringsvirksomhed, skal du være opmærksom på, at der er flere bevillinger, du kan søge.

 

Vil du servere udendørs, skal du have bevilling. En bevillings til udeservering gives som en helårstilladelse og er gældende mellem kl. 08.00 og 23.00. Dette er uanset om du har tilladelse til udvidet åbningstid.

 

Det er nemlig sådan, at hvis du vil udvide din åbningstid udover det tilladte, skal du søge om bevilling til det hos kommunen.

 

 

 

 




3. Arrangementer og events i Guldborgsund5. Er du elev eller studerende i Guldborgsund?
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.