Frederiksberg Kommune og andre myndigheder
Indledning til tilladelser mv. på Frederiksberg:Mange iværksættere kan formentlig "bare" starte virksomheden, og så er det det! Men der er en hel del iværksættere, der ramler ind i offentlige myndigheder - og nogle gange "slår sig" - fordi, der var noget der skulle have været søgt om, eller gjort på en anden måde.
I det efterfølgende har vi prøvet at beskrive nogle af de emner, man bør overveje eller undersøge inden starten. Men listen er ikke udtømmende. Der er regler om virkeligt mange ting, som import af sjældne træarter, brug af kemiske stoffer og meget andet.
Det bør du selv tjekke.
Snak med Erhvervshuset, advokat og andre med indsigt i den slags, og kontakt Frederiksberg Kommune, hvis du er bare det mindste i tvivl.
Så når du læser det nedenfor, så husk at oversigten ikke er udtømmende og kun vejledende:
Virksomhed drevet fra eget hjem på FrederiksbergI nogle tilfælde kan det måske lade sig gøre at drive virksomhed fra din privatbolig uden tilladelse fra Frederiksberg Kommune.
Det gælder normalt meget små virksomheder – primært liberalt erhverv – og som udgangspunkt uden du må ha’ ansatte. Et lille tip! Tjek med kommunen om de har samme opfattelse af ”liberalt erhverv”, som du har! Der er set eksempler på virksomheder, der er lukket eller ”tvangsforflyttet” fordi deres bopælskommune ikke mente tilladelsen til liberalt erhverv var gældende for aktiviteten.
Og bor du til leje, så tjek at boligselskabet/udlejer ikke har restriktioner på din etablering.
Hvis du bor i ejerbolig fx parcelhus i et boligkvarter, kan man nogle gange få tilladelse til fx at etablere klinik eller lign. Men forvent nabohøring og krav om ansøgning af ”ændret anvendelse” fra privatbolig til blandet bolig.
Og tjek også lige parkeringskrav. Hvis du skal drive virksomhed et sted (f.eks. din egen bolig), men ikke har mulighed for at etablere parkeringsplads, kan det godt blive en små dyr affære. Du kan blive nødt til at betale til kommunens parkeringsfond. Læs mere om parkeringsfonden her!
Virksomhed i lejede lokalerHvis du lejer dig ind i et bestående erhvervsbyggeri eller køber en bestående erhvervsejendom vil du i nogle tilfælde kunne gøre det uden at søge byggetilladelse. Ændrer du anvendelse fx fra butik til café eller lign. skal du altid søge tilladelse. Tjek det for en sikkerhedsskyld ved By, Byggeri og Ejendomme på Frederiksberg Kommune telefon 38 21 41 20. |
|
|
|
|
|
Skal du søge alkoholbevilling på Frederiksberg?Hvis du vil drive en virksomhed, der serverer øl, vin og eller spiritus kræver det en alkoholbevilling. Du skal mindst være 18 år gammel (21 år, hvis ikke du har en faglig uddannelse inden for området). Det søges via Københavns Politi på hjemmesiden her! Du må i øvrigt heller ikke ha' forfalden gæld til det offentlige på mere end 50.000 kr.
Serveringsvirksomhed![]() Hvis du overvejer etablering af serveringsvirksomhed på Frederiksberg, vil det være en god idé at læse kommunens Restaurationsplan, der beskriver meget af det man skal tænke over som ny indehaver af café, fødevarebutik eller lign.
Mange ønsker at udvide caféens areal med udendørsservering. Det kan også lade sig gøre, men der skal ansøges om tilladelse hos Frederiksberg Kommune. Læs mere her!
Som kommende restuaratør er der lidt at sætte sig ind i. Du skal ha' styr på mange regler om alt fra affald, musik, lugtgener mv.
Siderne om iværksætteri på Frederiksberg præsenteres i samarbejde med Lunar Bank, BOB Linkbulding, itn ∣ vision - software, salg og lagerstyring til webshops samt Patentbureauet Larsen og Birkeholm. |
|
|
![]() | 5. Er du studerende på Frederiksberg? ![]() |