Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Vesthimmerlands Kommune og andre myndigheder

 

Når man starter egen virksomhed, så er man klar over at man skal registreres hos cvr, moms, skat mv. Men så er det vel også det? Eller... ?

 

Nogle gange er det faktisk det, men der kan være andet man skal søge om, eller myndigheder man skal registrere sig hos. 

 

Det er en god idé at tjekke om der er noget du skal søge kommunen om. Du kan finde Vesthimmerlands kommunes hjemmeside om tilladelser til erhverv her! Og ellers læse nedenstående til inspiration.

  

Kontor i og adresse fra egen bolig

I nogle tilfælde kan det lade sig gøre at drive virksomhed fra din privatbolig uden tilladelse fra Vesthimmerlands Kommune. Det gælder især helt små virksomheder – primært liberalt erhverv – og som udgangspunkt uden du må ha’ ansatte.

 

Et godt tip er at tjekke med kommunen om de har samme opfattelse af ”liberal erhverv”, som du har!

 

Der er set eksempler på virksomheder, der er lukket eller ”tvangsforflyttet” selvom der var tilladelse til liberal erhverv.

 

Og hvis du bor til leje, så tjek at boligselskabet/din udlejer ikke har restriktioner på din etablering. Det kan der sagtens være. Hvis du bor i ejerbolig fx parcelhus i et boligkvarter, kan man nogle gange få tilladelse til fx at etablere klinik eller lign. Men forvent nabohøring og krav om ansøgning af ”ændret anvendelse” fra privatbolig til blandet bolig/erhvevr. Bor du i et boligselskab, skal du tjekke ding lejekontrakt og evt. kontakte boligselskabet. Ofte er boligselskaber ret restriktive med mulighederne for drift af erhverv.

 

Og som kommunen selv skriver på hjemmesiden "Allerførst bør du spørge kommunens Plan- og Byggeafdeling, om det overhovedet er muligt at etablere den pågældende virksomhedstype på stedet"

 

Så det er nok en god idé!

 

Virksomhed i lejede lokaler

Hvis du lejer dig ind i et bestående erhvervsbyggeri eller køber en bestående erhvervsejendom vil du i nogle tilfælde kunne gøre det uden at søge byggetilladelse. Ændrer du anvendelse fx fra butik til café eller lign. skal du altid søge tilladelse.

 

Vil du bygge dine egne lokaler?

Vil du selv bygge en bygning til din nye virksomhed skal du helt sikkert ha' en byggetilladelse, og flere andre ting på plads i forbindelse med kommunen. Du skal tilmeldes Forsyning med henblik på vand, afløb mv. og i det hele taget sætte lidt tid af til at får det hele på plads ved de relevante myndigheder. Erhverv Væksthimmerland eller Vesthimmerlands Kommune kan henvise dig til, hvem du skal tale med.

  

Skal du købe en grund til formålet kan du se en oversigt over byggegrunde, der er til salg i Vesthimmerlands Kommune her! 

 

 

Vil du handle med eller producere fødevarer?

Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse.

 

Fødevarestyrelsen har lavet en udmærket guide, hvor du kan læse om hygiejne, skadedyr og meget andet spændende. Åben publikation i pdf format her!

 

Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her!

 

Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv.

 

Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her!

 

Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder.

 

 

 

Alkoholbevilling i Vesthimmerland

Hvis du vil drive en virksomhed, der serverer øl, vin og eller spiritus kræver det en alkoholbevilling. Du skal mindst være 18 år gammel (21 år, hvis ikke du har en faglig uddannelse inden for området) og du må ikke have gæld til det offentlig.

 

Tilladelse søges via Nordjyllands Politi. Du kan finde ansøgningsblanket og flere oplysninger her!

 

Blanketten sendes til Nordjyllands Politi. De har følgende mail adresse: njyl@politi.dk 

 

Skiltning

Hvis du gerne vil opsætte et skilt for din nye virksomhed, så kræver det nogen gange tilladelse fra kommunen. Det afhænger af din virksomheds beliggenhed. I et industrikvarter må du rigtig meget, i landdistrikter knap så meget og i bycentrum og især fx ved fredede bygningen noget mindre.

 

Men normalt finder man altid en fornuftig løsning, så naboer og myndigheder kan leve med det og du selv får glæde af at dine kunder kan finde dig. Bliv klogere på reglerne om skiltning og se hvem du skal kontakte i Vesthimmerlands kommune.

 

 

Vesthimmerlands Kommunes offentlige udbud:

Måske kan du blive leverandør til kommunen... Kommunen er jo faktisk en stor indkøber, der driver både skoler, plejehjem og meget mere. Måske kan de bruge dine produkter eller ydelser.

 

Vesthimmerlands Forsyning A/S og Forsyningsselskaberne i 5 andre kommeuner ejer i fællesskab serviceselskabet Shared A/S. Deres udbudsplaner kan du se på linket her!

 

 

 

 

Denne side om iværksætteri i Vesthimmerland er støttet af Revisionsfirmaet Beierholm i Farsø og Aars, Reklamebureauet Marketingbasen i Aars samt Iværksætteruddannelsen.

 

 

 

 

 

PARTNERE I VESTHIMMERLANDS

KOMMUNE:

 

Revisionsfirmaet Beierholm Vi skaber Balance Farsø

 

 

 

 Marketingbasen reklamebureau i Aars Vesthimmerland

 

 

 

 Logo Infolinkkurser og iværksætteruddannelsen

 

 

 




4. Er du elev eller studerende i Vesthimmerland?6. Kapital til start og vækst i Vesthimmerland
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.