Artikler om lokale iværksættere i Stevns Kommune
Iværksættergejsten og skabertrangen er vigtigt for Danmark, både for landets ve og vel, men også for menneskers mulighed for at realisere deres drømme og interesser. Og netop skabertrang er kende tegnet ved iværksætterprojektet GAARDEN STUDIOS ved Store Heddinge i Stevns Kommune
Vi vil her på Startinfo.dk meget gerne være med til at hylde iværksætteri og kreativitet og iler med at bringe den 1. artikel fra Stevns Kommune.
Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Stevns Erhvervsråd
Fakta: Firmanavn: Gaarden Studios Indehavere: Dan Dalgas og Asger Søgaard Adresse: Frøslev Bygade 20, Frøslev, 4660 Store Heddinge Telefon: 27 52 57 12 E-mail: info@gaardenstudios.dk Hjemmeside: https://gaardenstudios.dk/ Facebook: https://www.facebook.com/GaardenStudios/ YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCBiXKTob4NHyzpzQRVFt-4g
Iværksættere skaber lydstudie langt ude på landetIværksætterne Dan Dalgas og Asger Søgaard overtog i 2017 en gammel landbrugsgård på Stevns, som de har indrettet til et musikalsk drømmeland med 3 professionelle lydstudier og overnatningsmuligheder. De drømmer om at tiltrække kunstnere fra hele landet til fordybelse og kreativitet på Gaarden Studios.
Det var med internationale ambitioner og is i maven, at de unge iværksættere Asger Søgaard og Dan Dalgas købte sig en gård udenfor Store Heddinge i september 2017 og begyndte at bygge et moderne lydstudie. Det var en drøm fra starten at lave et lydstudie på landet, hvor kunstnere kunne fordybe sig i deres musik og komme væk fra hverdagen med alle dens distraktioner.
"Den primære vision er, at vi vil have topprofessionelle faciliteter at indspille i. Det, der adskiller vores produkt fra andres er, at man kan overnatte hernede og her er der ingen telefon, der ringer, eller børn, der skal hentes. Det er der mange, der er glade for", fortæller Dan Dalgas.
I hovedhuset er der køkken, stue og værelser, hvor Dan Dalgas og Asger Søgaard ofte overnatter med deres familier, og i den tilstødende lade er der indrettet er studie, hvor man kan skrive og indspille musik. Det er dog ikke det hele; i en anden bygning er de også i fuld gang med at restaurere en hel lade, der skal blive til det professionelt indrettet studie, og de bygger det meste selv.
"Vi ved, vi er i gang med noget, der bliver stort. Vi er ikke bekymrede, for vi skal nok komme hen, hvor vi vil, men det er en meget lang opstartsfase. Vi er i gang med at opbygge en masse ting, og det bliver fedt, når vi kan lægge vores energi i at bruge vores faciliteter i stedet for at bygge dem op", siger Asger Søgaard.
|
|
|
![]() | 5. Stevns Kommune og andre myndigheder ![]() |