Kapital til start og vækst i Esbjerg
Der skal som regel penge til at starte egen virksomhed... Og nogle iværksættere har selv lidt på kistebunden. Men det rækker næsten aldrig. Langt de fleste almindelige iværksættere får derfor deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Og dem er der jo en del af i Esbjerg.
Men for nogen kan det give menig at søge tilført kapital fra investeringsfirmaer, såkaldte Business Angels (private investorer) eller fonde mv.
Der kan også være mulighed for at få kaution til lån... Og i enkelte tilfælde faktisk et tilskud. Ta' en snak med Business Esbjerg for at tjekke om der er nogle muligheder for dig og din nye virksomhed.
Og så læs iøvrigt afsnittet fra IværksætterGuiden om finansiering af din nye virksomhed her!
FLAG-midler i Esbjerg"FLAG" er et lidt underligt navn. Det er en forkortelse af Fiskeri Lokale Aktions Grupper. Lokale Aktions Grupper handler normalt om landdistriksttilskud men der finder også grupper specielt for fiskeriområder.
Esbjerg er med i en gruppe - FLAG Vestjylland - der geografisk dækker Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig kommuner.
Men her kan man som iværksætter søge tilskud til projekter, der har til formål at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling, som man kalder det.
Det dækker bl.a. over følgende:
Ansøgere kan være: Små virksomheder og mikrovirksomheder (defineres som virksomheder, der har under 50 ansatte og hvor enten den årlige omsætning ikke overstiger 10 mio. euro (ca. 74 mio. kr.) eller den årlige samlede balance ikke overstiger 43 mio. euro (ca. 319 mio. kr.)
Se mere her på FLAG Vestjylland eller på Det nationale FLAG pulje hos Erhvervsministeriet.
SMV digitalSMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning. Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt Business Esbjerg eller Odense Erhvervshus Sydjylland for at høre nærmere.
Vækstfonden
Vækstfonden er en fond, der er stiftet og ejet af Staten. Formålet er at sikre fornyelse og vækst i det danske erhvervsliv ved at yde lån, kautioner mv.
Vækstfonden har en hel del "produkter på hylderne", men i det følgende skal vi kun beskrive de 2 mest relevante tilbud til iværksættere.
1. Vækstkaution Ikke alle iværksættere har lige let ved at opnå lån eller tilstrækkeligt lån i deres eget pengeinstitut. Sådan har det altid været og vil nok også ved blive at være. I nogle perioder er det sværere afhængigt af konjunkturerne (gode og dårlige tider) og i nogle periode kan næsten alt lade sig gøre.
Men noget af det der gør det svært for iværksættere, er jo at man ingen historik har i virksomheden. Der er intet regnskab, så et lån bevilges stort set udfra forventninger om fremtiden og udfra tiltro til dig som person, din forretningsplan mv.
Og nogle gange er pengeinstituttet egentligt positive, men føler lidt det er en stor risciko, selvom de overordnet set tror på dit projekt.
I de tilfælde kan Vækstkaution fra Vækstfonden, være en super god løsning til at du kan få finansieret din opstart.
Kautionen kan være på op til 75% af lånesummen og den kan løbe i max. 10 år. Det koster så lidt... 1,5 % af lånebeløb i engangsudgift og 2% af lånebeløb i årlig præmie.
Rent praktisk er det banken, der bevilger et lån til dig under forudsætning af kaution fra Vækstfonden. For at din bank eller sparekasse kan anmode Vækstfonden om kaution til et lån til din nye virksomhed, skal du skriftligt give tilladelse til de må vidergive din oplysninger til fonden. Det kan du gøre på dokument, der åbnes i en wordfil her!
Og du kan se faktaark på Vækstkaution i pdf her!
2. StartlånDer er tale om risikovillige lån til helt nye virksomheder. Kravene er at man har et færdigt produkt (eller serviceydelse) og der skal være et begyndende salg. Og så skal din virksomhed være ny!
Du kan normalt låne mellem 400.000 kr. og 1,5 mio kr.
Lånet ydes direkte fra Vækstfonden til dig. Renten er lidt højere end normalt ved et banklån, men der er jo også tale om et risikovilligt lån på et tidspunkt, hvor du ikke er kommet ret langt.
Læs mere om lån til opstart af virksomhed her!
Kontaktinfo for Vækstfonden i sydjylland: Kontor: Vojens, Billundvej 3, 6500 Vojens Tlf. 35 29 86 00, mail vf@vf.dk Vækstfondens hjemmeside kan du finde her!
Investorkapital fra en Business AngelHar du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken. Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
InnovationsfondenInnovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
|
|
|
![]() | 7. Sociale medier, gode links mv. i Esbjerg ![]() |