Forside
 
 
 
 
 
 
 
 

Er du elev eller studerende i Rebild?

 

Er du elev i Folkeskole eller Friskole?

Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du "ja"...

 

Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.

 

Edision Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab) 

Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Aalborg, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.  

 

Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.

 

Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan "opfinde" noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!

 

Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke "opfindelsen", men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.  

 

Se mere om EDISON Opfinderkonkurrencen her! 

 

Company Programme (Fonden for Entreprenørskab) 

I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.

 

Der er taleom et program , der udfordrer og styrker elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer. Forløbet træner eleverne i at udvikle deres gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

 

Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer over for lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.

 

Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, det gør dem handlekompetente og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.

 

Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!

 

Nordjyske NyskabereNordjyske Nyskabere logo

Er din ungdomsuddannelse ikke med i Nordjyske Nyskabere?

 

Hvis svaret er "nej", så er det jo en klar fejl!

 

Så er det med at komme igang med at plage dine undervisere på skolen!

 

Nordjyske Nyskabere er en super fed innovationskonkurrencen, hvor jeres team dyster mod hold af andre unge fra de nordjyske ungdomsuddannelser i idéudvikling, præsentation og eksekvering.

 

Det foregår over en periode på cirka 4 måneder.

 

Første skridt på vejen er en indledende workshop med overnatning i Tranum. Jeres hold arbejder med ideen. Hvis I er seje, går I videre i konkurrencen.

 

Herefter følger semifinale og ikke mindst finalen, hvor de 5 bedste hold skal dyste om titlen som årets Nordjyske Nyskabere. I hele perioden arbejder I med jeres idé, videreudvikler og præsenterer for dommerne.

 

Og så er der super præmier til vinderne og 2. og 3. pladsen.

 

Se linket til hjemmesiden her! 

Eller facebooksiden her!

Eller se tonsvis af billeder på Instagram!

 

Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab har i mange år gjort en kæmpe indsats for at styrke iværksætterier i uddannelsessektoren i Danmark. De har lavet undervisningsmateriale, konkurrence, analyser mv., som har sat iværksætteriet på skoleskemaet.

 

Denne indsats har resulteret i at mere end 300.000 elever og studerende stifter bekendtskab med "entreprenørskab" eller iværksætteri som en del af deres uddannelse hvert år. Respekt!

 

Måler man på de elever der deltager, opnår de gennemsnitlig en bedre livsindkomst, bedre jobs og engagerer sig meget mere i samfundet både fritidsmæssigt og erhvervsmæssigt.

 

Læs mere på fondens hjemmeside her!

 

Mikrolegat til studerende.

Fonden for Entreprenørskab har mulighed for at tildele studerende et Mikrolegat!

 

Er du elev eller studerende der er fyldt 18 år og er fuldtids studerende, har du mulighed for at søge om et mikrolegat på op til 50.000 kr.

 

Har du allerede en virksomhed med CVR-nummer må din omsætning ikke være over 50.000 kr. og dit CVR nummer må max. være 12 mdr. gammelt.

 

Legatets størrelse er på max. 25.000 kr., hvis ikke du har CVR nummer og 50.000, hvis du har.

 

Fonden skriver selv på hjemmesiden:

 

Den seneste mikrolegatanalyse blev gennemført i januar 2019. Analysen bekræfter den tendens, der blev påvist i de tidligere analyser, og det er, at mikrolegater øger unge startups' overlevelsesevne; startups, der modtager et mikrolegat, danner større teams og skaber flere jobs end ikke-modtagere i kontrolgruppen. Dertil kommer, at de har nemmere ved at tiltrække vækstkapital, hvilket yderligere forstærker deres evne til jobskabelse.

 

Hvis du interesserer dig for Iværksætteri i uddannelsessektoren kan du læse Mikrolegatanalyser her! 

 

Og se ansøgningsskema, vilkår mv. for Mikrolegatet her!

 

Fonden har en Nordjysk afdeling, som du kan se kontaktinfo på her:

 

Regionsleder i Nordjylland, Lene Lund

+45 92 44 17 99, lenlun@ffe-ye.dk

  

Og Link til FFE's regionale hjemmeside er her! 

 

 

 

Denne side om iværksætteri i Rebild er støttet af Iværksætteruddannelsen, Revisionsfirmaet ONreVISION, Green Click Onlinemarketing samt netværket Mand & Bil - selvkørende arbejdskraft.

 

 

PARTNERE I REBILD

KOMMUNE: 

Logo Iværksætteruddannelsen

 

 

 

 

 

ONreVISION Jette Nygaard Nielsen Revisor i Skørping Rebild Kommune

Green Click Aalborg

 

 

 

 

 

 

 

 


Link til mand&bil netværk for selvkørende arbejdskraft 

 




3. Arrangementer og events i Rebild5. Rebild Kommune og andre myndigheder
Startinfo.dk
Sct. Cathrines Vej 21, 9800 Hjørring
Strandvejen 16, 9000 Aalborg
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.