Rebild Kommune og andre myndigheder
Når man starter egen virksomhed, så er man klar over at man skal registreres hos cvr, moms, skat mv. Men så er det vel også det? Eller... ?
Nogle gange er det faktisk det, men der kan være andet man skal søge om eller myndigheder man skal registrere sig hos. Så måske skal du i kontakt med Rebild Kommune...
Kontor i og adresse fra egen boligI nogle tilfælde kan det lade sig gøre at drive virksomhed fra din privatbolig uden tilladelse fra Rebild Kommune. Det gælder især helt små virksomheder – primært liberalt erhverv – og som udgangspunkt uden du må ha’ ansatte.
Et godt tip er at tjekke med kommunen om de har samme opfattelse af ”liberal erhverv”, som du har!
Der er set eksempler på virksomheder, der er lukket eller ”tvangsforflyttet” selvom der var tilladelse til liberal erhverv.
Og hvis du bor til leje, så tjek at boligselskabet/din udlejer ikke har restriktioner på din etablering. Det kan der sagtens være. Hvis du bor i ejerbolig fx parcelhus i et boligkvarter, kan man nogle gange få tilladelse til fx at etablere klinik eller lign. Men forvent nabohøring og krav om ansøgning af ”ændret anvendelse” fra privatbolig til blandet bolig/erhvevr. Bor du i et boligselskab, skal du tjekke ding lejekontrakt og evt. kontakte boligselskabet. Ofte er boligselskaber ret restriktive med mulighederne for drift af erhverv.
Så det er nok en god idé lige at kontakte kommunens forvaltning! Virksomhed i lejede lokalerHvis du lejer dig ind i et bestående erhvervsbyggeri eller køber en bestående erhvervsejendom vil du i nogle tilfælde kunne gøre det uden at søge byggetilladelse. Ændrer du anvendelse fx fra butik til café eller lign. skal du altid søge tilladelse.
Vil du bygge dine egne lokaler?Vil du selv bygge en bygning til din nye virksomhed skal du helt sikkert ha' en byggetilladelse, og flere andre ting på plads i forbindelse med kommunen. Du skal tilmeldes Forsyning med henblik på vand, afløb mv. og i det hele taget sætte lidt tid af til at får det hele på plads ved de relevante myndigheder. Business Rebild eller Rebild Kommune kan henvise dig til, hvem du skal tale med. Regler for skiltning i Rebild KommuneNår du er fundet på plads med dine lokaler, dukker ønsket om en synlig skiltning ofte op. Det er der også nogle regler for, for det må selvfølgelig ikke virke generende for dine naber eller fx til fare for trafikken. Se Rebild Komunes regler om skiltning i det åbne land på linket her!
Og er det ikke i det "åbne land" kan du læse bekendtgørelsen om skiltning på Retsinformation ved at følge linket her! Fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt altid godkendes. Der kan være enkelt undtagelse ved servering til dagplejebørn eller bondegårdsferie, men ellers forvent at du skal søge tilladelse. Du skal som udgangspunkt altid registreres i Fødevarestyrelsen. Det er ikke nok, at du registrer dig på VIRK.dk og hos SKAT. Med mindre du er undtaget pga. meget få aktiviteter eller lign. skal du registreres. Find siden til registrering her! Fødevarestyrelsen har i øvrigt lavet en fin Startpakke med en Trin for Trin guide, så du kan få afklaret reglerne for din nye virksomhed, herunder registrering, hygiejne, indretning, egen kontrol mv. Du kan se videofilm, hvor det hele forklares stille og roligt. Link er her! Og læs startpakken for nye fødevarevarevirksomheder. Alkoholbevilling og servering i Rebild
Hvis du vil drive en virksomhed, der serverer øl, vin og eller spiritus kræver det en alkoholbevilling. Du skal mindst være 18 år gammel (21 år, hvis ikke du har en faglig uddannelse inden for området) og du må ikke have gæld til det offentlig.
Tilladelse søges via Nordjyllands Politi. Du kan finde mere på Politiets hjemmeside her!
Blanketten sendes til Nordjyllands Politi. De har følgende mail adresse: njyl@politi.dk I øvrigt har Rebild Kommune lavet en fin beskrivelse af reglerne for drift af restaurationer i kommunen. Du kan finde en indlende beskrivelse på kommuens hjemmeside her!
Og hvis du vil læse det hele så klik på billedet af restaurationsplanen her på siden.
Måske kan du blive leverandør til kommunen?Rebild Kommune er ikke kun en kontrolmyndighed, der skal give tilladelse til byggeri, indretning af lokaler mv. Der er også en stor indkøber, så måske kan du blive leverandør til kommunen.
Er du håndværkere eller entreprenører kan du skrive dig på Håndværkerlisten og deltage i underhåndsbud fra Rebild Kommune.
Tjek kommunens hjemmeside, hvor de beskriver aktuelle udbud og hvor du kan blive skrevet på Håndværkerlisten.
Se siden her!
Denne side om iværksætteri i Rebild er støttet af Graphia Reklame, Iværksætteruddannelsen og Revisionsfirmaet ONreVISION |
|
![]() | 6. Kapital til start og vækst i Rebild ![]() |