#tales #iværksætter #startupdk #cphftw #vækstfonden #onlineboghandel
Iværksætteren Anders hjælper andre iværksættere til at vokse. 
I sommeren 2019 stiftede Anders Graabæk virksomheden Validate Consult fra lokaler i det central København. Målet er at hjælpe andre iværksættere med at vækste. Og ved at hjælpe andre til at vækst, samtidig at få vækst i egen virksomhed.
Fakta:
Firma: Validate Consult ApS
Indehaver: Anders Graabæk
Adresse: Schleppegrellsgade 10, 2200 København N
Tlf.: 21 96 96 37
Mail: anders@validateconsult.dk
Hjemmeside: https://www.validateconsult.dk/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/anders-graabæk/
Iværksætteren og forretningsudvikleren
Anders er oprindeligt uddannet cand. mag. i musikvidenskab, men musik kan jo føre til mange ting herunder fast arbejde. Efter uddannelsen har han været en del af VentureCup, forskellige startups, et reklamebureau og sågar arbejdet med byudviklings i Københavns Kommune
Der efter gik turen til en konsulentvirksomhed, der skulle gøres klar til vækst, men hvor det i stedet blev en uventet redningsaktion, da tallene ikke var så gode som forventet og forretningsmodellen haltede.
Det blev startskuddet til at arbejde med iværksættere i Roskildes kreative bydel Musicon, hvor han blev daglig leder af Vækstfabrikken i Roskilde, og lavede selvstarter-programmet hvor han hvert halve år hjalp 10 nye virksomheder i gang.
En af dem var firmaet BOLD, der den gang gik under navnet L.A. Coffee, der var med i forløbet. Det skulle blive et længere varende bekendtskab.
Anders lærte helt vildt meget i den periode, men manglede stadig erfaringen med at starte noget op helt fra bunden. En ting er at hjælpe andre, noget andet er at stifte sit eget, med moms, bogføring, daglige udfordringer mv.
Som Anders udtrykker det:
Iværksætteri er et håndværk og når man mestrer det kan det lige som musik udvikle sig til kunst
Anders stiftede Validate Consult.
Det var en velforberedt iværksætter, der gik solo med Validate i efteråret 2019. Anders havde prøvet rigtigt meget og lært meget, så de sidste ting i solo tilværelsen kunne hurtigt læres.
Det var få måneder før Corona meldte sin ankomst, og det påvirkede naturligvis også Validate Consult. Som alle andre iværksættere, må man arbejde med sig selv og finde sit fodfæste. Som mange andre oplevede Anders at ordrebogen blev tom og opgaver udskudt da samfundet lukkede ned. Men en hurtig tilpasning gjorde, at han begyndte at hjælpe iværksættere og virksomheder med krisehåndtering i stedet, hvilket han (om end modvilligt) havde stiftet erfaring med et par år tidligere.
Kunder er meget varierede typer, og det er Anders egentlig vild med. Så lærer man mere!
Anders arbejder både med vækstiværksættere, soloselvstændige, vidensiværksættere, investeringsfonde og impact virksomheder. Den røde tråd imellem hans kunder er at som regel er værdibaserede. Det kan fx have udgangspunkt i bæredygtighed.

Historien om de 2 indehavere af Bold Drinks og Anders Graabæks assistance med forretningsudvikling kan nu forhåbentlig inspirere Startinfo's læsere.
#validate #bold #iværksætter #startupdk #cphftw #løvenshule
Cozy by JZ - Julie Zangenberg
Denne artikel er udarbejdet sammen med vores samarbejdspartner BizzUp.dk

Fakta:
Firmanavn: Cozy by JZ
Indehaver: Juile Zangenberg
Adresse: Spaces, Ny Carlsberg Vej 80, 1799 København
Telefon: 69 88 49 99
E-mail:cozy@cozybyjz.com
Hjemmeside: https://cozybyjz.com/
Facebook:https://www.facebook.com/cozybyjz/
Instagram: https://www.instagram.com/cozybyjz/
Julie Zangenberg kan trods sin unge alder på blot 32, snart fejre 20-års jubilæum i showbusiness. Den unge skuespillerinde fik sit gennembrud, da hun som 12-årig debuterede med hovedrollen i filmen ”Klatretøsen”. I dag lever hun af virksomheden, Cozy by JZ, som laver hygge du kan tage på.
Julie Zangenberg er vokset op i et barsk kvarter i København.
”Jeg fik en masse tæsk. Jeg lærte også at give tæsk”, indrømmer Julie, da hun for første gang fortæller sin historie, til en fyldt sal i Spanien til den danske iværksætterkonference, Seedster. ”En dag gik seks børn sammen omkring mig, og sendte mig på hospitalet. Som i en Disney film kommer der en sygeplejerske, og spørger ind til hvad der er jeg drømmer om. Jeg er 12 år på dette tidspunkt og jeg svarer hende, at jeg drømmer om at blive cirkusprinsesse og Business woman”, fortæller Julie Zangenberg, som allerede den gang havde forståelse for det kreative, men også for forretningsdelen.
Det hele startede med Klatretøsen
Sygeplejersken åbnede sit netværk for den unge Julie, og skaffede hende en casting hos den største børnecaster, vi på daværende tidspunkt havde i Danmark. Det endte med at Julie fik hovedrollen i den populærere biograffilm, Klatretøsen, som samme år vandt børnejuryens særpris ved filmfestivallen i Berlin.
Efter debuten fik den unge skuespillerinde flere jobs. ”Det var en hård, men sjov og spændende branche. Men jeg kunne se, at de skuespillere jeg arbejdede sammen med, levede et andet liv, end det jeg drømte om. Jeg ville lave forretning. Det resulterede i, at jeg ved siden af mit skuespil stod i butik og bagerforretning, for også at tjene mine penge den vej”, fortæller Julie Zangenberg.
Jobs bag disken blev skiftet ud
Men som Julie Zangenberg blev mere og mere kendt, blev det mere og mere besværligt for hende at stå i butikker og passe sit arbejde. Butiksarbejdet blev skiftet ud med telefonsælgerjobs, som nemmere kunne håndtere hendes kendte ansigt, men senere fandt hun en vej hvor hun kunne gøre gavn af kendiseffekten. ”Jeg har altid været glad for at have småjobs ved siden af, og da jeg blev lidt ældre, så jeg et hul i markedet. Min far er inden for IT, så han havde et stort netværk inden for IT-virksomheder, som manglede videoreklamer. Jeg kendte en del fra foto- og videobranchen fra mine skuespillerjobs. Det resulterede i en del jobs, også helt op på et niveau som Microsoft Denmark.”
Senere blev det til en madblog, madprogrammer og en kogebog. I 2017 blev Julie Zangenberg kontaktet af en fyr, Erik, som gerne vil lave tekstilprodukter af en højere kvalitet, og brandet skulle være i den kendte skuespillerindes navn og brand. Erik præsenterede sit projekt, og sammen udviklede de to en tøjkollektion af hyggetøj.
Iværksætterdrøm om hygge
”Hygge er sindssyg vigtigt. Når jeg kommer hjem efter en lang arbejdsdag, så smider jeg
skoene og tager hyggesokker på. Jeg tager mit mest afslappende tøj på, som giver mig superkræfter. Hygge er det tidspunkt, hvor vi føler os allermest tilpas”, starter Julie Zangenberg som iværksætter-pitch til de mange tilhører. ”Derfor laver vi produkter ud fra sæsonen, som passer til hyggesituationer: Rejsetasker, sandaler, sokker, tørklæder, nattøj, og så videre, med det fokus at du skal føle dig tilpas. Vores badetøj dækker for eksempel mere af maven, end mange andre bikinier”, fortæller Julie Zangenberg og fortsætter, ”vi tager længere uddannelser end nogensinde før, vi arbejder mere end nogensinde før. Vi vælger at blive skilt og være alene – klare os alene – mere end nogensinde før. Derfor skal vi passe på os selv. Vi skal hygge om os selv. Cozy er hygge du kan tage på”, fortæller Julie om den tid for 4 år siden, hvor det hele startede. Det blev til flere produkter til kvinder indenfor hygge, og iværksætterdrømmen tog fart. ”Butikkerne forstod vores koncept og tog godt imod det fra start,” fortæller Julie.
All in i virksomheden
Det går mere og mere op for Julie Zangenberg, at det er hende der er virksomheden. På daværende tidpunkt ejede Julie 0 % og Erik 100 % af virksomheden.
”Jeg kunne mærke, at jeg ville være hovedaktionær og gå all in i virksomheden. Så med respekt for konstellationen, og alt det arbejde Erik også havde lagt i det, gik jeg til ham og fortalte, at jeg ønskede at eje størstedelen af virksomheden, og at det skulle have et selvstændigt CVR-nummer. Erik grinede af mig og sagde, at det var han fuldstændig enig i. Han ville fortsat gerne eje 20 %, men han anerkendte det arbejde jeg have lavet.” fortæller Julie.
Investorer eller ej
De første produkter kom på gaden i sidste halvår af 2017. I starten af 2019 blev de to partnere enige om at Cozy by JZ skulle gå efter en at virksomheden fik sit eget CVR nummer. I sommeren 2019 gik Julie fuldtid i virksomheden, og fik 80 % af ejerandelene. Efter den nye virksomhedsform, blev de to iværksættere enige om, at de havde brug for kapital.
”Vi tænkte, at vi skulle have 1 million gennem investorer. Jeg dykkede ned i vores virksomhed og markedet, statistikker og vores forventninger til fremtiden, for at gøre os klar til samtaler med investorer”, fortæller Julie Zangenberg.
Cozy by JZ fik en del nej’er, men også en del ja’er. Men de fleste ja’er havde en del forbehold som ikke faldt i god jord hos den kvindelige iværksætter.
”Det var en hård tid for os og jeg var meget presset”, fortæller den kvindelige iværksætter inden hun viser en video af en grædende Julie, der var optaget 1 år tidligere, midt i de svære investorsamtaler. På videoen fortæller en ærlig og grådkvalt Julie: ”Jeg har lavet den her video til, hvis alting går op, hvilket det nok skal….så til at minde mig om, hvor fucking uoverskueligt og hårdt det er nogle gange. Hvor meget jeg går op i det her. Lige nu har jeg allermest lyst til at smide hele lortet ud af fucking vinduet. Jeg har en følelse af ikke at være god nok. At jeg er alene. At jeg i gang med noget der er umenneskeligt.” En stående klapsalve fylder salen i Spanien efter den ærlige video, og en fællesskabsfølelse og medfølelse summer i salen i flere sekunder.
Mavefornemmelsen sagde nej til investorer
Julie kom langt med investorerne, men hun mærkede ikke den ønskede energi hos investorerne og valgte derfor at takke nej til de mange millioner. ”Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at gøre det selv.
Jeg havde ikke løsningen, men jeg følte at jeg kunne gøre det bedre selv uden en investor ombord. Så jeg sagde højt til Erik: Vi kommer ikke til at skulle løse vores udfordringer med investorer. Jeg finder selv den million vi har brug for, for at det her lykkedes”, slutter Julie Zangenberg, men budskabet om at investorer ikke altid er løsningen.
I dag er Cozy by JZ i 150 butikker som Magasin og alle Scanlines færger, og er lige kommet til Sverige, Finland, Færøerne, Island og Grønland.
#cozybyjz #iværksætter #startupdk #cphftw #zangenberg #iværksætterartikel #iværksætterhistorie #inspiration #iværksættersamf
Siderne om iværksætteri i København præsenteres i samarbejde med Qred Erhvervslån, Lunar Bank, Revision Limfjord - bogføring og revision samt itn ∣ vision - software, salg og lagerstyring til webshops.