![]() Elev eller studerende i København → Iværksætteri som en del af din uddannelse... Foto venligst udlån af IT Universitetet.
I forbindelse med en del uddannelsesinstitutioner kan man som studerende være heldig at få adgang til et iværksættermiljø - et studentervæksthus. Måske er der et i din kommune eller i en nabokommune, hvor du kan etablere din startup og få sparring og inspiration fra andre unge iværksættere. En af Startinfo's gode samarbejdspartnere, Kooperationen, har lavet et oversigtskort over studentervæksthuse i Danmark. Se oversigten her!
Entrepreneurship / iværksætteri på studiet i København | En kort indledning:I København findes stort set alle uddannelser repæsenteret, Og i rigtig mange af uddannelserne er der iværksættertilbud (eller som det ofte kaldes "entrepreneurship" tilbud) fra uddannelsessektoren.
For at læse om det, der passer bedst til dig eller til dit kommende uddannelsesvalg, så rul ned på siden for at finde det, der passer bedst til der, hvor du er nu.
Der er godt nok mange gode tilbud! Vi arbejder lige pt. på højtryk med at for en oversigt klar, så tjek ind igen senere....
Er du elev i Folkeskole eller Friskole i København?Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du "ja"...
Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.
Edision Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i København, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.
Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.
Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan "opfinde" noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!
Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke "opfindelsen", men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
Ungdomsuddannelser i København![]() Niels Brock Eux Business IværksætterEn erhvervsfaglig studentereksamen med speciale i Iværksætteri? Lyder det som en drøm for dig? Det kan faktisk lade sig gøre på Niels Brock.
Uddannelsen klæder dig på til at blive iværksætter. Den varer 4 år og du får en fuld EUX, med både studenterhue og et fagbrev. På iværksætterlinjen på EUX underviser i rigtig mange af de fag, du som iværksætter har behov for at kende til. Der er fx markedsføring, salg, forretningsplan, logistik, økonomi, administration og drift. Det gør dig klogere på, hvad det indebærer at være iværksætter og giver dig kompetencer, der gør dig klar til at etablere og drive din egen virksomhed, når du er færdig med uddannelsen.
Se mere om uddannelsen her!
Niels Brock deltager iøvrigt altid i programmerne fra Fonden for entreprenørskab:
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver elverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
Videregående uddannelser:Iværksætteri på Københavns Universitet (KU)Er du studerende på Købehavns Universitet har du mange muligheder for at benytte et af de 3 innovationshubs (UCPH Innovation Hub) på hhv. Science, Sund og Søndre Campus.
De tre hubs er åbne for alle unoversitetes studerende uanset studieretning og de tilbyder kontorplads, rådgivning og muligheden for at være del af et aktivt innovations- og iværksættermiljø.
SUND Hub har fokus på sundheds-ideer. Her kan du arbejde sammen med andre studerende, iværksættere og sundhedsprofessionelle på egne og andres idéer. Du kan få hjælp til forretningsudvikling, sparring, matchmaking og mulighed for at benytte et kontorfællesskab åbenthele døgnet. SUND Hub tilbyder også et forløb med en 7-trins model for idéudvikling.
SCIENCE Innovation Hub er ligeledes åben for alle studerende. Du kan få en fast kontorplads eller flexplads. Her udover er der mulighed for at deltage i mentorordninger og workshops, få rådgivning og adgang til advokat, revisor, It-projekt manager og industriel designer.
Søndre Campus huser Det Teologiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Humanistiske Fakultet. Her understøttes innoivationsaktiviteter med workshops samt ved skabelse at et entreprenørskabsmiljø, der bl.a.etablerer samarbejder med eksterne partnere. Studerende har mulighed for at få en kontorplads og få ekspertrådgivning og sparring for at udvikle deres idéer.
StartUp på IT Universitetet i København
Er It lige dig, og går du med en iværksætter i maven, så er et studie på IT Universitetet i København nok lige dig. Startup-programmets mission er at give studerende vejledning og viden, der kan føre dem videre til en egentlig etablering af en ny virksomhed.
De konkrete tilbud er så omfattende, at det næsten vil føre forvidt at referere her, men i stikord mentor, lokaler, viden, tilskud, funding og kontakt til investor og meget mere. Tjek selv hjemmesiden her: Startup Programme (på Engelsk)
|
|
|
|
|
|
![]() | 6. Københavns Kommune og andre myndigheder ![]() |